Mudder

Hvad er mudder, er det gaaet op for en foer man har vadet igennem det til det knaehoeje?
Det tror jeg naeppe, foer da har mudderet blot vaeret et irritationsmoment, naar man har faaet mudder paa skoen eller toejet. Eller naar man febrilsk forsoeger at undgaa dette, naar man en kold og blaesende oktober dag forsoeger at cykle eller gaa afsted i sit paene kluns, her er det isaer buksen og sokkken der er udsat, men ogssa troejen eller habitten ved fine lejligheder, eller endda capen, hvis man kommer til at cykle bag en der sproejter mudder i ansigtet paa en.
Selv ikke i bil er man sikker, for naar man har faaet parkeret sig kan man ikke vaere sikker paa at de mudrede laksko ikke bliver smudset til naar man intetanende og forventningsfuld traedder ud af bilen, for at goere visit hos den udkaarne, eller aede sig maedt i saftige steaks sammen med advokater, politikere, revisorer, laeger, direktoerer og postbude.
Netop postbudet er maaske den eneste der har forstaaet hvad mudderet virkelig er naar man ser bortset fra bushmanden, der dog procentuelt er mindre reprasentereet end antallet af postbude. Der er faktisk utroligt mange postbude og derfor utroligt mange, der ved hvad mudder er.
Men os andre, vi forbliver ignoranter der enten slaar mudderet hen som et irritationsmoment, eller som videnskabsmanden deducereer sig frem til at mudderet blot er en blanding af vand og jord. Videnskabsmanden, vil saagar gaa saa vidt som til at paapege at man ikke blot kan betegne mudder som dette, men at der findes forskellige typer af mudder, afhaengigt af hvilke mineraler jorden er bygget op af.
Men har denne videnskabsmand forstaaet hvad mudder er, nej, eller naeppe for maaske har han, man skal passe paa med at stereotypisere folk, selv videnskabsfolk.

Man ved foerst hvad mudder er naar man staar i det til knaehaserne, naaar man falder i det og det skaber soer i ens fodtoej. Naar skoen ikke bare er plettet men helt daekkket i mudder, naar det sidder paa toejet og over alt paa kroppen. Naar mudderet bliver om ikke synonymt med ens eksistens, men ihvertfald en helt afgoerende del af den. Naar man har et hav af mudder at kaempe sig igennem faar at naa sit maal, naar mudderet bliver et spoergsmaal om ens videre eksistens. Da har man maaske en anelse om hvad mudder er.

Jeg ved ikke hvad mudder er.