Jeg har længe læst og hørt en masse gode ting om dette tilsyneladende simple platformsspil. En masse rigtig gode ting. Topkaraktere fra adskillige anerkendte spilmagaziner, trods en meget minimal spredning til diverse konsoller. Spillet startede nemlig, som blot en download feature på Xbox 360, hvilket gjorde mig ret så irriteret da jeg er principiel ejer af sony's konsoller.
Men hvorfor Braid af alle spil? tænkte jeg, da jeg så billeder af et spill der mest af alt lignede en dårlig internet version af de gamle super mario spil. Spillet er altså en klassisk 2d platformer.
Jep sådan ser det ud, en donkey kong med kunstnerisk touch. Dette er langt fra, hvad spillet egentlig er selvfølgelig.
Se langt de fleste platformspil er netop det, de er. Et spil med platform til platform, hop til hop. spillet er bygget så spilleren er udfordret af de 2 første rum dimensioner. Bevægelsen sker langs x-aksen og langs y-aksen. Men i dette spil er det bare en anelse anderledes, for her bliver tredje dimension sprunget over, så der istedet er plads til den fjerde.....
Ja så bliver det spændende.
Det er på sin plads at konkludere den fjerde dimension til at være tid, og ikke den sne og vind man kan opleve i f.eks. legolands 4d-biograf. Med det sagt så er spillet "Braid" altså den perfekte kombination af klassisk og nyskabende. Det er helt ufatteligt befriende når man opdager det lille "shift" skilt, der dukker op efter man er vadet i døden. Uden at vide hvad der sker, trykker man på shift og spillet begynder langsomt at spolte tilbage til før man faldt på piggende eller løb ind i dræberkaninen (ja sådan nogen er der også). Så bekymringen om antal liv er helt udryddet. Dette betyder også at spillets værdi ikke ligger i at være en udfordrende platformer, fordi døden har mistet sine konsekvenser, tilgengæld bliver tiden udnyttet på mange måder: Der er f.eks. objekter, nøgler, fjender der ikke bliver påvirket af tidens ændringer, ens skygge der udfører det man har spolt tilbage fra og en ring der sætter tiden i slowmotion.
Spillets mekanik er en ting, en anden ting er det kunstneriske tiltag. Der er virkelig kælt for øjne og ører i dette spil, med klassisk musik konstant ulmende og en impressionistisk varmtfarvede baggrund. Sidst men ikke mindst, er alt dette med til at danne en mystik og eneståethed, der gør dette spil kvalificeret som "the platformer to end all platformers".
spillet kan hentes som en demo på steam, men jeg har erhvervet mig det fulde spil ved knap så hæderlige metoder.
- Buksen
Ingen kommentarer:
Send en kommentar