søndag den 17. maj 2009

De spiller på roskilde VII

La Cosa Nostra er navnet brugt i omtale af den sicilianske mafia, og betyder løst oversat "vores ting" eller "denne ting af vores". Men ved at ændre en enkelt konsonant kan en mafia blive til en hardcore hiphop gruppe. La Coka Nostra, "vores dope". 

Gruppen er en såkaldt supergruppe, bestående af medlemmer fra forskellige anerkendte grupper. Medlemmerne tæller Everlast fra House of Pain, Dj Lethal, der er producer for Limp Bizkit, Danny Boy fra House of Pain, Ill Bill fra Non Phixion, Slaine fra Special Teamz og Big Left. Derudover har der været gentaget samarbejde med B-real og Dj muggs fra Cypress Hill samt danske Sicknature. 

Musikken er uforfinet gangster rap,  med en god kant samfundssatire (se "i'm an american). Interessant ved La Coka Nostra, er at der endnu ikke er blevet udgivet et debut album, men derimod en masse mixtapes, ep'er og singler. De har for længst opnået kult status. Og ja du har set T-shirts med prints der siger noget i retningen af "Kate moss loves La coka nostra" eller undertegnedes favorit "Carmen electra hates la coka nostra".



Det bliver godt at se noget helt grundlæggende hip-hop på roskilde festivalen, som ikke er udført af en eneste sort mand. Jep La coka nostra er udelukkende hvide mænd. Anyways nyd de 
glimrende visuelle effekter i musikvideoen.
 
 



2 kommentarer: