fredag den 22. maj 2009

Engle og Dæmoner


Der er gået næsten 3 år siden vi første gang stiftede bekendtskab med filmatiseringen af Dan Browns succesroman Da Vinci Mysteriet. Filmen gik som varmt brød. Så hvorfor ikke filmatisere toeren? Engle og Dæmoner havde præmiere i de danske biografer den 13. maj 2009 lader til at sælge godt, da vi, selv her den 22 maj, møder en næsten helt fyldt sal 1.


Billedet der eksisterer åbenbart kun på spansk. Kunne ikke finde andre
Efter at have set Da Vinci Mysteriet var forventninger til Engle og Dæmoner store. Min første tanke med filmen var noget i retning af: "Yes. En Da Vinci Mysteriet film mere. Masser af gammelt bavl om religiøse sammensværelser og et spændende actionfyldt plot. Det bliver ikke bedre!" Filmen lever næsten helt op til mine forventninger. Også er der to danskere med i! 

Filmen byder på spænding fra starten af, hvis man kan følge med. Vi bliver smidt ind i en æld gammel krig mellem Illuminati, et selvskabs hvis aktiviteter gik ud på at bryde oplysningstidens tanker, og den Katolske kirke. Paven, af den katolske kirke er død og fire af de oplagte efterfølgere er blevet kidnappet. Robert Langdon bliver tilkaldt af Vatikanets politi, da deres eneste spor er et underligt symbol som de håber Langdon kan hjælpe med. Imellemtiden er der blevet stjålet en antistof bombe fra Schweiz, som en terrorist har planer om at bruge til at sprænge hele Vatikanet i luften med. Langdon forstår hurtigt alvoren i dette store pusslespil og flyver til Rom hvorefter den hæsblæsende jagt på Illuminati og de kidnappede præster starter.

Filmens skuespillere gør det rigtig godt. Tom Hanks i hans rolle som Robert Langdon er virkelig overbevisende og man fristes til at tro han rent faktisk kunne være en professor i symbolik. Thure Lindhardt, som Løjtnant Chartrand, og Nikolaj Lie Kaas, som Mr. Grey, som de to danskere i filmen, gør et fantastisk stykke arbejde med at visse verden lille Danmarks skuespilstalenter frem. 



Filmen er flot opbygget. Der er en fin rød tråd igennem historien men det brister lidt til sidst. *Spoiler alert*. Da Langdon og Vittoria finder vejen ind til der hvor Mr. Grey har opholdt sig hele tiden, sammen med de tilfangetagede. Det var lige bag en statue hvor enhver kunne have gået ind og enhver kunne have set. Man bliver lidt skuffet, når det igennem hele filmen har været igennem gåder, symboler fra gamle kirker, nedskrevne bekændelser og svært bevogtede arkiver de har fundet sig frem til de kidnappede præster også ender det i, at indgangen til hvor de har været, er så synlig som enhver anden dør.

Når det er sagt synes jeg det var en fantastisk flot film. Gennemført grafisk, skuespillet er i top og historien er underholdende fra start til slut. Jeg sad på kanten af stolen hele filmen igennem. Så hvis du også elsker religiøs historie, gåder, sammensværelser ja action for den sags skyld eller bare ligger inde med en interesse for Illuminati eller den katolske kirke, er det her en film for dig. Kunne du lide Da Vinci Mysteriet vil du også kunne lide den her.

Engle og Dæmoner for 5 ud af 6 stykker kluns af mig.

/\ /\ /\ /\ /\ -

Skriv gerne en kommentar om hvad i selv synes om filmen

- Sokken

7 kommentarer:

  1. Jeg er i og for sig enig i bedømmelsen selvom jeg nok kun vil give filmen fire stykker kluns. Der er her tale om en actionfilm som lever op til det den skal. Desværre bærer filmen præg af uheldige passager, som den sokken har beskrevet, samt halvstupide replikker som "you're talking about the moment of creation" etc. der får en til at trække på smilebåndet over den laterligt forklarende replik. Eller den længere fortælling om Gallelei, der trods alt snart må betragtes som børnelærdom. Eller?

    På trods af dette, og på trods af, at der "kun" er tale om en "action"-film, er resultatet blevet meget godt.
    Især fordi man kunne have frygtet, at der ville blive tale om endnu en Da Vinci- film, der mildest talt må betegnes som ringe. Engle og Dæmoner klistrer sig ikke til bogen, som dens forgænger. Tværtimod fjerne den ligegyldige usandsynligheder, som flyet, der når fra USA til Schweiz på en time. Ja ligefrem har filmen en slutning, der er nytænkt og ikke er ens med bogens.

    Filmen viser, at man godt nok ikke kan lave et mesterværk ud af Dan Browns konspiratoriske romaner, men at det dog kan lade sig gøre at lave en seværdig film, der ikke er et makværk som Da Vinci Mysteriet

    SvarSlet
  2. Bliver lige nødt til at slynge en lidt nørdet flueknepperrettelse ind i en ellers udemærket anmeldelse af en film jeg endnu ikke har fået set - desværre, i følge denne bedømmelse.

    Da Vinci Mysteriet er toeren og dermed efterfølgeren til Engle og Dæmoner. (Vittoria medvirker i bogformen af Da Vinci Mysteriet kortvarigt i form af drømme/flashbacks).

    SvarSlet
  3. Må lige tilføje at Habitten jo har ret, men kun for bøgerne. Manuskriptet er også her redigeret for at simplificere for publikum højst sandsynligt.

    SvarSlet
  4. Skal ikke kunne udtale mig om bøgerne da jeg ikke har læst nogle af dem. :)

    Beklager hvis de har skabt forvirring hos nogle af jer.

    SvarSlet
  5. Det lyder som en dejlig selvstændig fortolkning af bogen til forskel fra alt for ofte klinisk oversatte romaner. Må indrømme, at jeg som Trøjen først troede, at der var tale om en middelmådig film à la Da Vinci mysteriet eller for den sags skyld samtlige Harry Potter film (Jep har set dem alle indtil videre, men er dog mere eller mindre blevet en afhopper af det efter min mening overhypede univers).

    SvarSlet
  6. Arhh der må jeg være Habitten dybt dybt dybt uenig, altså hvad angår Harry Potter universet. Her er tale om intet mindre end en genistreg, fantasyens nye testamente (hvis Ringenes Herre er det gamle). Vil dog give Hobitten ret angående filmene, hvor især de første var noget tvivlsomme.

    SvarSlet
  7. Harry Potter og Ringenes Herre, bærer præg af en fantasy-kultur, hvor kun de "film venlige" bøger bliver spredt til et bredere publikum.

    jeg synes på ingen måde at filmen Engle og Dæmoner, skulle have mere end 3 stykker kluns. Det skyldes først og fremmest et middelmådigt skuespil, en dumsmart Langdon-karakter, og de ødelæggende urealistiske elementer. Da vinci mysteriet var for mig langt mere vedkommende, på grund af den kontroversielle historie der blev spredt via film-mediet (adskillige biografer blev brændt ned i Polen). Engle og Dæmoner virker bare som en halv-ringe blanding af krimi og historie undervisning, med et par påduttede action-sekvenser.

    slutningen er..... hmm, irriterende og ret god. Filmen virker på en gang spildt, når man finder ud af at de egentlig aldrig har været der, men samtidig er der noget utrolig velkendt ved denne ene mand der iscenesætter et komplot bare for at genoprette kirken. host* host* wa....en.

    Det er vel en god krimi, men ikke mere end det.

    SvarSlet