Hallo, er der hul igennem?

Nu vil jeg sige noget. Jeg har nu ordet. Jeg har slået på glasset. Hører I efter? nu vil jeg tale. Jeg ved ikke på nuværende tidspunkt hvad jeg har i sinde at dele med jer, men der skal nok komme et eller andet ud. Jeg kan da starte med at undskylde mit fravær her på stedet i den seneste tid. Det er hverken for at markere et eventuelt aftagende engagement, heller ej en følge af, at der simpelthen ikke sker noget i mit liv for tiden. For det gør der! Der sker hele tiden noget. Senest har Signe Svendsen opfordret mig til at lade irakiske flygtninge søge ly under mine vinger mod landets love og rette - det ved jeg ærligt talt ikke hvad jeg skal sige til, så det undlader jeg at sige noget om. Og hvorfor skulle jeg sige noget? Lige gyldigt hvad man siger, ja faktisk lige så snart man bare nævner "22 irakere" eller "Brorsons Kirke", tager folk store ord i brug og kalder det enten: "amoralsk" og "kynisk" eller "lovbrydende" og "selvjustits". Derfor ikke et ord udover de foregående fire. Hvad kan vi så tale om?

Vi kan tale om eksistentialistiske problemstillinger, musikalsk billedsprog, politiske hændelser og meget mere. Men jeg tror egentlig hellere jeg vil tale om noget andet. Nu har jeg chancen, så nu vil jeg sige noget om hvordan min verden ser ud.

I min verden ser det ufatteligt dumt ud at trække sine grimme hvide tennissokker, gerne med sort logo, ud over bukserne, der måske har kostet mere end 40 gange mere. I min verden er surmuleri og stress spild af tid og burde overvejes meget nøje før brug. I min verden hedder idealhøjden 1.82 m., mens afstanden fra fingerspids til fingerspids helst skal nå op på 1.95 m. I min verden ser solen sjældent smukkere ud end når den skinner gennem et tyndt skydække. I min verden har alle ret til at leve deres liv efter egne idealer, men med kendskab til de lovbestemte konsekvenser af en strafbar handling. I min verden er moralisering af andre og ikke mindst af mig altså et spild af tid og kan lige så godt stoppes. Min verden rummer mange glæder, men ikke flere end din potentielt gør det!

Jeg gider ikke gå i seng, selvom man fortæller mig, det er godt for kroppen og hovedet. Jeg vil meget hellere sidde hvor jeg sidder nu. Måske sætte mig over i min sofa. Der er fyldt med tøj, der endnu ikke er blevet lagt på plads. Det gør ingenting, der er stadig plads på gulvet. Mit bord er fyldt med papirer. Det gør ingenting, det kan stables. En dag har jeg overskud til at flytte det, og da vil det blive gjort. Måske efter en løbetur. Man siger det skulle give energi, men det har jeg endnu ikke oplevet - tværtimod. Når jeg ser ud af vinduet, ser jeg kun spejlbilledet af mit eget værelse. Resten er ladt uden for mit synsfelt. Sikkert fordi det ikke betyder noget. Hvis det gjorde ville jeg ikke vide noget om det og jeg ville hverken have det bedre eller dårligere af det. Ergo betyder det ikke noget. Det, der betyder noget for mig er de små ting der fryder mig. En edderkop, der netop har fanget en flue, og som har begyndt ædegildet. Fascinerende og dermed meningsfuldt...

Men min tale- og tankestrøm må have en ende. Og den kan vel ende hvor den begyndte, for ellers bliver jeg aldrig færdig.

Nu vil jeg sige noget...