Jeg faldt over billedet på Politikens hjemmeside, og jeg blev skræmt ja intet mindre end chokeret. I første omgang registrerede jeg blot Helle Thornings fire ansigter og tænkte... FUCK! Men så så jeg Villy og blev helt rolig, når Villy er der kan intet jo gå galt. Med Vilys guttermandslignende fremtoning kan man jo kun slappe helt af, og hurtigt forstå at de ikke har klonet Helle Thorning i et håb om, at en multiplicering vil gøre den nye røde blok i stand til at slå Fogh... Nå nej Løkke.
Under alle omstændigheder er billedet en udmærket kommentar til den politiske situation - det er S og SF, der ER oppositionen Ø og R er tromlet væk. Tilbage står Helle og hendes kloner i al magt og vælde med Vilys parti som støtte i stormende fremfærd i det jeg i dag hørte meget vel beskrevet som "taburetliderlighed".
De andre oppositionspartier må nøjes med at acceptere S og SF's nye linje tilsyneladende uden indflydelse. En situation der minder meget om sidste års finanslovsforhandlinger, med undtagelse af at det denne gang ikke er regeringen, der i sin totale og patetiske afhængighed Dansk Folkeparti var fuldstændigt lukket for udefrakommende forslag. Denne gang er det derimod S og SF, der lukker Radikale og Enhedslisten ude. Det kan vise sig at være ekstremt dumt. Radikales mandaters betdyning må ikke undervurderes ved et kommende valg. På trods af partiets "usynlighed" på det seneste, står de stadig, og nu som de eneste, som et seriøst bud på et midterparti, der evner at søge begge veje. Måske Radikale skulle demonstrere mere velvillighed overfor V og K, så S og SF fatter sagens alvor og opgiver at føre blokpolitik blandt oppositionspartierne.
- Trøjen
Fuldstændig enig i din konklusion, mht. at R burde indse den position som potentiel magtfaktor i dansk politik de nu engang besidder. Jeg er også meget enig i din tvivlen på S/SF som dominerende oppositionspartier. Jeg tror, at Helle Thorning har overvurderet Villyeffekten og det vil ramme hende igen ved valget, hvis da Vestager føler for at føre politik igen.
SvarSletSom et sidespring vil jeg lige bemærke, at debatterne til min store ærgrelse udelukkende kører på værdipolitiske emner. Jeg håber så inderligt vi inden længe får diskuteret noget egentlig politik i stedet for alt det andet (ubetydelige) snak.