onsdag den 15. juli 2009

Musikken på billeder



Musikvideo-mediet er virkelig trådt i karakter med det nye årtusindeskifte, og man skal stille sig selv spørgsmålet: hvad er meningen?

Hvad er fidusen med at lave en visuel fremstilling til noget der skulle være rent auditivt? Er det blot for at udnytte tossekassen til at eksponere en kunstner bedydeligt meget mere end radioen kan eller giver det derimod en lang række instuktøre muligheden for at fortolke en stykke musik til billeder? Svaret er selvfølgelig indlysende. Mediet i sig selv kan ikke betragtes på netop denne måde, for der er klart musikvideoer, hvis eneste formål er at udstille artisten i rampelyset, mens andre bestemt bærer præg af den unikke kunstform.

Det er heldigvis ret åbenlyst at eksempler er ideelle for at kunne vise den varierende brug af musikvideo.

Overrasker det hvis jeg fortæller at Space Cowboy tilhører samme pladeselskab som Lady Gaga (derfor indleder han som hun gør i hendes nye "Eh Eh" ved at sige "cherry cherry boom boom"), Cherry Tree Records. Eller kommer det bag på nogen at Red One har produceret "just dance" og denne sang. Anyways hvordan er musikvideoen? sangeren kan ses 90% af tiden, tjek. der er flotte farver og flotte damer, tjek. der bliver danset, tjek. Med andre ord, så har du lige set en god popvideo til det formål at sprede sangerens musik via billeder.

Det ses tit at disse typiske videor bærer præg af kedelige pop tendenser. Her taler jeg om product placement, hvor vi i denne video kort får blik på "beats by Dr. Dre" høretelefoner, men det kan i al sin åbenlyshed også være nye nokia-telefoner eller andet elektronik der skal distributeres til MTV-generationen. Udover denne triste tendens, så er videoen jo lavet til "pop" forstået på den måde at den ikke skal pirke til dine grænser eller udfordre dit intellekt, du skal derimod synge med og danse og drikke dig fuld og falde ned (falling down!).


Her ser vi en musikvideo af en lidt anden kaliber. Jeg fornæmmer at formålet med videoen er mere sjov end egentlig kunst. Tilgengæld så passer udtrykket fortrinlit, så seeren oplever en symmetri mellem billed og lyd, og det er i bund og grund den mest relevante faktor i skabelsen af video til musik.

På den måde vil jeg tage små skridt mod en bedre forståelse af musikvideoer... fortsættelse følger

- Buksen


Ingen kommentarer:

Send en kommentar