Som titlen nok antyder, havde jeg tænkt mig, at dette indlæg skulle handle om Foghs mulige afgang som dansk Statsminister. Anledningen skal findes i mit (og resten af min klasses) nylige visit på Borgen (Christiansborg, folketinget). Her fandt en udemærket diskussion med Anne Baastrup, MF for SF, sted. Emnet var dog et noget andet nemlig restpolitik, men alligevel inspirerede det til dette indlæg. Dog er dette ikke ment som et klassisk indlæg lig mangfoldigheden på denne blog, men som en slags debat i stil med de meget interessante anskuelser, der blev åbenbaret i forbindelse med nogle af de første indlæg på bloggen (Nysgerrighed fra Habitten samt Originalitet fra Buksen). Således vil jeg opfordrer mine medskribenter samt alle andre interesserede til at deltage i denne debat. Da mine erfaringer fortæller, at der vil falde en afgørelse på fredag bliver dette et lynprojekt, der forhåbentlig vil kaste lys over den danske statsministersituation.
Spørgsmålet til debatten lyder således:
Bør Statsminister Anders Fogh Rasmussen gå af som dansk statsminister til fordel for NATO-jobbet? Til en ordentlig debat skal selvfølgelig følge en begrundelse :)
Lad mig starte med selv at give mit umiddelbare bud på situationen. Jeg, habitten, mener ikke, at Anders Fogh Rasmussen bør gå af set fra hans og i særdeleshed landets videre ledelses synspunkt. Selvfølgelig har han nu været i Danmark som øverste magtinstans i knap 8 år, men at tage springet ud i den internationale politiske løbebane, tror jeg vil være et dårligt strategisk træk. Måske er det blot mine egne forhåbninger om, at den bedste, mest kompetente politiker, der har ledet landet i mange tider, stadig vil fortsætte med at slås med Socialdemokraterne og SF lidt endnu. Den umiddelbare arvtager til det glorværdige erhverv, finansminister Lars Løkke-Rasmussen, bliver af alt for mange stemplet som en useriøs, sløsende politiker, der aldrig rigtig har haft styr på noget. Ikke mindst sensationspressen er med til at give danskerne et utroligt overeksponeret skræmmebillede af en ellers reel politiker. Dette skræmmebillede fungerer som benzin på oppositionens bål. Kommer det til, at Anders Fogh går af, vil oppositionen til stadighed beklage sig og råbe op om hvor inkompetent Lars Løkke er. Og med en i forvejen tvivlende befolkning, forbedres Lars Løkkes situation ikke lige frem. Tværtimod. Denne effekt kan koste en VK-regering til fordel for en noget bekymrende venstreorienteret regering.
SvarSletMen hvis Anders Fogh Rasmussen skulle blive i dansk politik ville han nok være nødt til at melde ud meget snart. Ellers vil regeringen opleve Ny-Alliance-tilstande, hvor folk begynder at føle sig misinformeret. Spørgsmålet er, om det allerede er blevet for sent for Fogh at blive i embedet. Samtlige større medier har allerede afskrevet ham samt forhørt læserne omkring mulige nye regeringsledere etc.. Kan Anders Fogh genvinde tilliden blandt den danske befolkning?
Jeg synes at som situationen er nu, bør han blive. Før mente jeg dog at han ville være et godt eksempel på en NATO-sekretær, som samtidig kunne vise at Danmark er mere end bare et dansende ansigt ud til verden.
SvarSletJeg er også af den klare overbevisning at de seneste skrubler om NATO posten, samt Lars Løkke problemet har virkelig skubbet oppositionen mod en valgsejr. Det ser for mig ud som et uundgåeligt skift, hvilket vi nok alle vil have sundt af. Så må vi se hvad Helle og Villy kan, når de ikke har nogen regering til at kritisere. Så ser vi måske hvor inkompetente lederne er i oppositionen. Selvfølgelig er det ikke det debatten skal handle om, så jeg vil kort sige at jeg håber Fogh besætter posten NATO, selvom han har trukket i land alt for længe. Det tyder bare ikke på så meget mere fremtid for Fogh end i NATO
Nu er en såkaldt "venstreorienteret" regering vel ikke at frygte, habitten hentyder vel nærmere til en kommende, nærmere midtersøgende regering der vil bygge på et grundlag af S, R og så det en måske smule bekymrende SF. Midtersøgende i modsætning til Fogh's af DF højredrejede regering.
SvarSletNår det så er sagt, er spørgsmålet om Fogh ikke om han bør hoppe af til NATO, men hvornår han gør det.
Efter 8 år, må man ikke bebrejde, at en ellers dygtig, vedholdende og nogle vil sige grænsende til det lidt for ekstremt fejlfrie politiker ender sin karriere i dansk politik - (fejlfri i den forstand, at Fogh ikke har opttrådt så der kunne opråbes i pressen om skandaløse klokkeklare fejl, men istedet har fået snoet sig udenom de punkter hvor der kunne være blevet påpeget en fejl. Muligvis ligger årsagen til denne umidelbare fejlfrihed, i Foghs manglende evne til at indrømme egne fejl)-. Under alle omstændigheder må man ikke bebrejde at en sådan politiker efter 8 år tager sin afsked. 8 år er uanset hvilken såkaldt blok man tilhører lang tid i magtens travle centrum, det må indgyde træthed.
Det må være helt klart at Fogh ikke bliver i embedet længe endnu. Han virker træt, han har ikke optrådt meget i medierne, han har været i udlandet store dele af det seneste år. Desuden har han på intet tidspunkt afvist eller bekræftet at han er vil have jobbet som Nato-generalsekretær, hvilket naturligvis ikke er en afvisning, men derimod underforstået ligger nærmere en bekræftelse.
I aften har Fogh for første gang i 6 år holdt en såkaldt statsrådsmiddag, der ellers typisk kun afholdes når en ny regering træder til, eller en ministerrokade har fundet sted.
Endnu et stykke brænde til bålet på mulige indicier for Foghs fratræden.
Der skal da heller ikke herske tvivl om at Fogh er velegnet til jobbet i Nato. Her er tale om en mand med megen erfaring og et godt samarbejde (ganske vidst især under Bush) med USA, alliancens vigtigste medlem. Eneste problem er for Foghs fremfær er så blot den noget holdningsomskiftelige "sten" på vejen. Nemlig Tyrkiet, der ikke er uden betydning i Nato, da landet besidder Alliancens næststørste hærstyrke. Men står Tyrkiet alene bliver Fogh vel nok relativt uproblematisk generalsekretær. Hvis han vil, og det er naturligvis spørgsmålet der også af habitten implicit rejses. Ønsker Fogh overhovedet denne post?
Med den seneste polemik i pressen og andre ovennævnte indicier må der dog næsten være noget om snakken.
Hvad der så sker i Danmark er, da ganske vidst også spændnde Pia Kjærsgaard har ikke virket tilfreds med at Fogh skulle gå af, og Lars Løkke har som Habitten skriver haft en del rod i bilagene. Noget kunne tyde på at VK-regeringen uden Fogh bliver en svækket regering. Og med en nu endelig styrket og sammentømret oppposition, senest har SF opgivet deres modstand imod Nato, kan vi meget vel stå over for et regeringsskifte ved næste valg.
Lige en hurtig en til Buksen, og lad mig lige slå fast at jeg ikke er fan af Thorning. Alligevel er socialdemokratiske ledere eller navnlig venstreorienterede partier blevet udråbt som uansvarlige og inkompetnete. Dette har gang på gang vist sig ikke at holde stik. Senest sad Nyrup efter vælgernes beslutning i 8 år. Det var S og R der skabte velfærdsstaten osv.
SvarSletJeg vil da indrømme at SF er noget ambitiøse, man kan sige lidt svævende rent økonomisk. Men lad os nu se om en ny regering ikke vil vise sig at være meget andet (og meget bedre) end inkompetent.
Stem på skinkesandwich!!!
SvarSletSkinkesandwichen lover gratis mayonaise til alle!
Der hersker ingen tvivl om, at Foghs afstandtagen til at tage en endelig beslutning er på baggrund af, at han vil sikre en mulighed at falde tilbage på hvis ikke NATO-jobbet falder i hans hænder. Hvis en hurdle som Tyrkiet skulle gå hen og blive altafgørende for karriereskiftet, således at Fogh måtte blive i Danmark, ville det være nødvendigt ikke at have meldt sig for stålsikkert ud af dansk politik. Så ville han stå med ingenting. Derfor har han ganske snedigt ventet med at melde ud og vil sikkert vente længere, indtil vejen synes fri for de værste sten. Denne venten kan dog som strejfet i sidste sidste indlæg give bagslag. For venter han meget længere vil han miste tilliden til, at han til enhver tid er tro over for de danske vælgere etc.. Således kan Trøjen have ret i, at der er noget under opsejling, men lad os da for Danmarks skyld håbe, at det forbliver i opsejlingen.
SvarSletHvad angår den måske kommende regering må man ikke glemme, at der kan opstå en situation, hvor Enhedslisten kan opnå en status lig DF's. Det parlamentariske grundlag for Thorning og Søvndal (jeg undlader at nævne Vestager, da hun simpelthen har skrevet sig ud af en evt. magtposition) kan være truet i samme omfang som VK-regeringens har været i 8 år. Spørgsmålet er, om Enhedslistens trusler om at vælte en socialdemokratisk regering tages alvorligt nok til at det kan bringe Enhedslisten i den gunstige situation, som Radikale burde have placeret dem selv i for længe siden. Jeg tror næppe det bliver aktuelt, men på den anden side; hvornår har Pia K nogensinde ønsket, at smide Fogh på porten? Hun har indtil nu fået gennemført mere politik de seneste 8 år end aldrig før, så hun og resten af DF må pt. være godt tilfredse med situationen, hvilket selvfølgelig også afspejles i deres frygt for Foghs afgang.
Denne "røde" regering, der muligvis opstår inden lang tid, er i længden ustabil. Især på det føromtalte finansspørgsmål ser det sort ud. Hvis ikke nogen snart tager og rusker kraftigt i SF samt fortæller dem, at der er noget, der hedder balance mellem indtægter og udgifter, ser det godt og grundigt sort ud for den danske økonomi. Og det må man så håbe fører til en dansk SF-kold-tyrker, der vil fungere som en øjenåbner for især de unge, der bare stemmer efter trenden (som er SF). Det er da foruroligende, at SF den ene dag står til at blive større end Venstre i meningsmålingerne. Denne uheldige drejning skal om nødvendigt vendes ved det magtskifte, Buksen var inde på.
En lille en til Trøjen. Det er ikke Nyrup og Stauning, der skal lede landet de næste 8-12 år. Det er i givet fald de oppositionsledere, der er ved magten i øjeblikket. Det er det Buksen forholder sig til når han siger, at deres lederegenskaber skal stå for en gevaldig prøve. Det er jeg enig i. En ting er at råbe af en sidende regering. Det har Thorning efterhånden fundet ud af ikke er så svært. En anden ting er at skulle pakke tudekiksene væk, smøge ærmerne op og danne en holdbar regering. Jeg tror, at den sidende regering efter et magtskifte vil have ufatteligt meget mere at råbe af end oppositionen har lige for øjeblikket. Men en ting må jeg give dem, den røde blok er efterhånden blevet helt habile til at piske egentlig uvedkomne sager op til en større omgang "useriøst sjusken" (her tænker jeg især på Lars Løkkes uheldige bilagssager). Men lad os da se hvad de kan de kære politikere på den venstre side af midten.
SvarSletDet er på ingen måde min pointe, at vi får en ny Stauning, at det er en sådan "arketypisk" socialdemokrat, der kommer til at lede landet. For vi kan jo bare se at der er tale om en kvindelig knap så ideologisk forankret persnolighed, der i givent fald ville blive statsminsiter.
SvarSletDet der derimod er min pointe er, at der altid har været anklager mod venstrefløjen om at de skulle være for svævende, økonomisk uansvarlige, et hippiekollektiv. Det habitten i dette tilfælde slynger ud er simpelthen en gammelkendt borgerlig frygt, elller vel nærmere valgstrategi, der har det formål at få vælgerne til at føle at de såkaldt "venstreorienterede" ikke har nogen ansvarlighed, at de ikke har nogen skam i livet og vil åbne for statskasserne i et gavescirkus, der kun kan finansieres ved højere skatter. Og er der noget man man frygter er det da højere skatter. Det er simpelthen et slogan om "at du ved hvad du har, men ikke hvad du får".
Hvad der er gang i når opppositionen kaldes uansvarlig er en fremskudt valgkamp. Men hvad underligt er der i at en oppositions forslag kan virke en smule hullede en gang imellem, de har trods alt ikke hele embedsmandsaparratet bag sig, som regeringen.
Endelig synes oppositionen på en række punkter som et langt bedre alternativ til regeringen. Hvor er kampen imod den finansielle krise, som regeringen i lang tid undlod at erkende. Hvor er de langsigtede og holdbare løsninger for klimaet? Ja, bevares vi skal i år stå for en miljøkonference, der gerne skulle følge op på Kyoto, men dette har under alle omstændigheder ikke fået gang i regeringen med reele handlinger endnu. Selvom det kunne være smart med henblik på etableringen af en holdbar aftale i år, undlader regeringen at vise Danmark som forgangsland. Hvorfor satser vi ikke noget mere, hvorfor sætter vi ikke højere mål, når det kommer til klimaet? Grønne afgifter er jo blot en omlægning af skatten, burde man ikke istedet satse på flere midler til forskningen og udviklingen af bæredygtighed.
Endelig er der spørgsmålet om humaniteten. En humanitet, en medmenneskelighed, en åben holdning, der i 8 år har været et ikke eksisterende begreb grundet DF's magtposition. Dette må selv for borgerlige, der jo ellers ikke er bange for samhandel og mødet med andre kulturer, være nok til at erkende at noget er galt siden så fremmedfjendske strømninger gør sig gældende i samfundet. Er flertallet virkelig så meget værd når der ellers må gives køb på liberale ideer om frihed og lighed FOR ALLE? Det må det åbentbart være for regeringen, ellers havde den vel næppe ladet sig hundse rundt på en sådan måde af et parti, der bl.a. består af ekstreme præster der ønsker revselsesretten genindført, og politikere der ser et rødt komplot i en endnu ikke indspillet DR-serie. Et parti, der har stillet spørgsmålstegn ved menneskerettighederne og som ligefrem kan siges at modarbejde disse.
I mine øjne bliver oppositionen et langt bedre alternativ, hvor miljø og klima er i højsædet. Redningen af klimaet kan blive redningen på krisen. Et alternativ hvor humaniteten ser ud til at være sikret. Uanset om det sætter Enhedslisten i en favorabel position, så står de for medmenneskelige og miljøkorrekte værdier, der er at foretrække frem for DF.
Trods de forskelligartede konklusioner, der ganske naturligt er faldet i denne debat (vi har været gennem alt ligefra Skinkesandwich til Villy Søvndal) vil jeg habitten gerne slutte en fornuftig diskussion af med at ønske afgående Statsminister Anders Fogh Rasmussen tillykke på Klunsets vejne med den kommende generalsekretærstilling i NATO. Lad os afslutningsvis holde fast ved den fantastiske præstation det kræver at betræde et sådant erhverv. Stort Tillykke herfra!
SvarSlet