Så lad os springe ud i musik-filmens verden...
Melankolien oser ud af karrierekvinden (spillet fantastisk af skuespillerinde Sarah Boberg), og det lydløse skrig skærer ind i huden. Hvad er der under pølens blanke overflade? Musikkens budskab om at "slippe" passer eminent sammen med billedernes grå konturer. Det dystre bliver i bedste Fever ray eller The knife stil skildret med minimalistiske øjeblikke og præcis klipning.
Silas Bjerregaards vokal er bedre kendt fra Turboweekend, og det er her sammen med snart solodebutaktuel HOLBEK første gang vi hører ham på modersmålet.
Oh No Onos video til Swim udforsker en drengs nysgerrighed og fantasi, med en kæk afslutning.
En på en gang underlig og betagende oplevelse at se to så modsatrettede udtryk i film og musik. Crookers har alle dage lavet vilde bassrytmer til dansegulvet, og det bliver kun den tand voldsommere når Kardinall Offishals jamaicanske rap kommer ind over. Man tænker sig om det virkelig er videoen til netop den sang man ser på, for det er bare så atypisk for rappere ikke at være centrum for deres musik. Når det er sagt, så er det nok så modigt at udgive denne video, da den nok ikke vil blive spillet meget på MTV og Voice tv. Man frydes over den akavede situation med disse to meget frigjorte bedstemødre i sorgens stund.
Jeg forstår ikke videoen, men jeg er utrolig fascineret af den sort/hvide skov og den simple stemning. Musikken gør alt for filmen om en koldblodig afhugger af hoveder.
Provokation er altid et kvalitetsstempel (måske?) og i Depeche modes seneste video bliver der provokeret. Så skal der sgu snaves. En ting er måske den sjove gimmick. Noget andet er fotograferingen af denne film, der ligger langt oppe blandt filmiske mesterværker. Der ikke andet en uhyre interessante mennesker i denne film, der bare virkelig sætter sig fast. Hva fanden skal det til for?
Det handler altid om mennesker, altid. Og med filmiske musikvideoer kommer vi HELT ind under ryggraden på disse sælsomme sjæle. Det er helt klart en glædelig nyhed for mig, at musikken langsomt bevæger sig væk fra kunstneren og tættere på kunsten i sig selv. Lad mig se mere om mennesker, musik, film, melankoli, humor eller bare Musik-film
Bonus:
En musik-tegnefilm i bedste internet flash stil, akkompagnerer Nephews bogstavelige video (en video hvor der næsten sker det samme som i filmen) "Va Fangool". Voldsom og grinagtig, langt bedre end den intetsigende "007 is also gonna die" band-video.
- Buksen
Ingen kommentarer:
Send en kommentar