søndag den 28. november 2010

onsdag den 17. november 2010

tankestrømmen

køb bananer, jeg så ham igår. Kim larsen. Arsen lyder som arson, at sætte ild til ting. Kødfarson, at sætte ild til kød. Jeg tror menneskekød er lækkert, hvis det er tilberedt. Som i de grønne slagtere. danske film er sgu da egentlig gode, jeg må se noget mere med Sonja Richter. Hvorfor er der altid svenskere med i de dramatiske danske film. "Ingen drama uden drama", har jeg virkelig skabt et citat? lyder som citar og dernæst guitar, en unik guitarsolo er et gitat. Min moster hedder Gitte, og jeg savner dengang jeg kunne lege med mine fætre, nu sidder vi bare og snakker om pis og papir. elsker den lyd. Lyden af alliteration, bogstavrim. Allitteration lyder ikke som det der er. Rim er lim, så den passer. blogging er fedt, men hvem læser lortet. Rytme er et ord jeg nærmest aldrig bruger. Hemmingway har et nydeligt navn, der rimer på savn og gavn. Min favn er fyldt med noget, og jeg føler mig holdt nede. Det er sjovt sådan som det engelske sprog kommer til mig næsten lige så nemt som det danske. Jeg bruger da altid "Jeg" når jeg tænker. hvorfor skulle jeg ikke? Sometimes i think english. Where's my wallet? en af mine mærkesager i livet er det at miste og genfinde og nyde og sige tak. Vi burde virkelig have thanksgiving i danmark, det er jo så hyggeligt. Jeg ved virkelig ikke om jeg har lyst til at bo i USA, så skulle det være New York city, boy. Pet Shop Boys, hvorfor tager man det navn til at lave overdrevent pop musik. Pop er et sjovt ordet, jeg har altid tænkt at Pop ligsom beskrev noget der sprang op. men det er vel populær, population, popopopopo og så griner jeg af fjollerier. Det er mærkeligt at tænke, det er faktisk ikke så langt fra at drømme nu hvor jeg tænker over det. Jeg ved heldigvis at jeg er vågen, for jeg er træt. Man er sjældent træt i sine drømme. hvis man var og faldt i søvn, hva så? Inception er da ikke så god igen. Jeg mener der er en masse andre film om drømme der er meget bedre. Jeg håber at jeg snart finder en film der minder om Waking Life eller Synecdoche, New York. jeg elsker at leve.

søndag den 24. oktober 2010

Et Autostereogram

Kan du se sommerfuglene?
Det er måske ret tilfældigt at du læser dette.

Jeg ved ikke hvad jeg tror på eller hvad jeg skal tro, men jeg smiler, sommetider griner af små behagelige sammentræf. "Det' typisk" ville man sige når man for ottende gang har glemt sin ipod/telefon/taske til en fest et sted, sjovt nok er det kun i tilfælde ladet af negativitet og irritation. Er mennesket bare generelt pessimistisk eller er det for at vi er sikre på medlidenhed fra andre, måske er det bare fordi det glade menneske minder os om vores egen relativt sørgelige tilstand.

Det er gået op for mig at jeg virkelig nyder at miste ting. Kun fordi jeg opbygger et stresset og forvirret sind i forsøget på at finde denne nødvendige genstand. Det øjeblik, hvor jeg finder tingen igen er behageligt/lyksagligt/ekstatisk alt afhængig af genstandens vigtighed og værdi. Bilnøgler, pung, kreditkort, telefon, briller, billetter og bøger.

Jeg er desværre blevet bevidst om denne følelse og forventer den derfor. Noget som gør den mindre virkelig, og derfor ikke virker som før. Dog lige for lidt siden, da jeg var på vej ud, ledte jeg efter mine Ipod-høretelefoner, og jeg kom i tanke om netop dette fænomen at blive lettet over at finde noget. Det går pludselig op for mig, mens jeg stadig leder mere og mere håbløst, at jeg ikke kan forvente at alting der forsvinder dukker op så jeg kan finde dem og blive egentlig gladere end hvis jeg bare tog dem fra hylden.

I det samme øjeblik som jeg udfører sætning i tankerne, løfter jeg en stak papirer og finder mine høretelefoner begravet netop der! Her begynder jeg at spontant at grine en lavmælt latter, i en forundrende glædesrus over at finde noget forsvundet samtidigt med dette syrede tanke og hændelses sammentræf.

Man studser lige engang over tilfældets virkning og utrolighed. Man overvejer kort tilstedeværelsen af noget større og mere betydningsfuldt end det absolut tilfældige.

Den kringlede konklusion bliver at tilfældet ikke skal gøres til et gudsbevis, men alligevel være værdsættes og overvejes. Nogle gange tror jeg det er sundt at betragte livet som en film eller bog der bryder alle forforståelser, og indeholder større skønhed end man kan begribe.

Derfor et autostereogram. Et billede der ligner noget indtil man skeler sine øjne, for så at kunne se en flade blive til rum. Sådan er alting, man oplever noget, indtil man oplever noget helt andet. Ligesom i billedet vælger man selv hvilket motiv man vil se, også selvom noget kan være sværer at se.

lørdag den 12. juni 2010

Geometric art





by tracing and hiding objects in geometer these can be created.

mandag den 31. maj 2010

What are your opinion on hype?

I enjoy hype a lot! It's much cooler to see how artists build-up towards their projects release instead of having all the ideas thrown at you. My only concerns about hype is the democracy that it inevitably involves, and what I mean by this is that it involves popularity more or less. Hype can exist for the worst reasons, examples like M.I.A and Kanye West, show us that just by be out constantly with opinions you make your own hype.

Ask me anything

formspring.me

Ask me something about life, art, music or ethics or love or yourself or whatever comes to you or the way we think and dream http://formspring.me/jensdraeby

lørdag den 17. april 2010

Musik på billeder - så fedt bliver det.

Modeselektor - Deboutonner (Bonus Video) from bruno levy on Vimeo.






Her er der 5 musikvideoer der alle har været påvirkende på den ene eller den anden måde. Der er noget helt unikt over det smukke sammenspil mellem billeder og musik. Se og hør på en følelse af tidsløshed og ikke-eksistens, dyk i ideernes flod.

Dette skal også være en opfordring til alle om at bruge vimeo i langt højere grad fremover.

- Buksen