"Den tørstige digter"
Det er navnet på Jokerens nye album, som er blevet tilgængeligt for de tørstige rap elskere. Vender Jokeren tilbage til de gode gamle "pose"-dage eller revolutionerer han dansk rap, ala XXXcouture/Melankolia. Svaret er hverken eller. Hans tekster er blevet langt mere meningsfyldte, og på trods af at han mildest talt er en af de sværeste hiphop veteraner vi her i landet, så har han ufattelig meget mere at sige end "yessør", "klap dig selv på skulderen" og "jeg fra havnen".
Kvaliteten i "den tørstige digter" ligger ikke mindst i de helt sublime producere der ligger bag sangene, Og her snakker vi folk som Lulu Rouge drengene Buda & T.O.M, mesteren DJ Nozie og Sune Rose Wagner. De giver Jokerens musik en ny tilgang til et gammelt trumfkort, der stadig er hans intelligente tekster og rim.
Jokeren er blevet moden nok til at turde gøre noget mere end det der forventes af ham, samtidig med at vi for serveret en flok P3-hit potenitielle sange over hele pladen. Det handler om en anden respekt, en respekt for en kunstner i stedet for en alpha-han. Samtidig kan man sige at Jokeren kan efterhånden bære eksperimenter som at lave et track med DSB-Harry. Der er da også den mere Nexus inspirerede del af pladen, i sange som "Giftig" der også er produceret af nexus produceren Beautiful, som giver jokeren sin portion Auto-tune. Eller "Den Eneste Anden" , hvor Jokeren bliver fulgt op af et super-poppet beat og en vokal der sender ens tanker tilbage til "spændt op til lir".
Når det er sagt, så er det vigtigt at påpege at Jokeren er gået fra den dårlige "slogan-pop" (sætning man husker) til en mere tilladelig pop-gren af rap. En sværvægter som Jepser Dahl efterhånden er blevet til med Flamingo records, kunne uden problem udgive et album hvor han var alene om rampelyset, men han har istedet valgt sine feat. kunstere med omhu. Yepha (uden Ufo) er omkvæd på titelnummeret, og gør det helt ekseptionelt i den "ung, dum og trendy" agtige stil (du ved der hvor han rapper hurtigt). Selvfølgelig er der Blæs bukki på "gå væk!", som allerede ar hærget os længe, jeg synes trods Blæs' ufatteligt stigende popularitet med teater, Balstyrko og i tv, så er mange af hans sange lidt for nemt skruet sammen i poppens navn. Det bliver rigtig interressant når Peter Belli hjælper med at fortælle datteren om hvordan hun ikke skal gøre de samme fucked ting Jesper gjorde, i sangen "Hvad far siger". Sangen med Sune Rose Wagner, og Pato Siebenhaar (som har ild i røven med det ene projekt efter det andet i Trolle//Siebenhaar og White Pony) på vokal, står ud på alle mulige måder da "viva la recession" på ingen måde har den samme elektronik som de andre numre. Det er til gengæld ikke nogen dårlig ting, snarer tværtigmod viser det netop Jokerens alsidighed at han kan rappe på noget der mest af alt burde komme fra et moderne Raveonettes udspil.
Jokeren kunne ligeså godt har underskrevet hvert eneste track, Jesper Dahl, fordi pladen virker så personlig og nerværende. Endelig laver joker jay det musik han helst vil. Rent musikalsk er det på ingen måde traditionel rap-musik, dog er det velkendt som at møde en gammel ven der har ændret sig til det bedre. Det mere pop, end det er hiphop, så hvis man gerne vil have jokerens alpha-han vol. 2, så bliver man skuffet. Er man derimod ude efter en plade fyldt med velproducerede numre om det konkrete liv, som Jesper Dahl ser det, så sluk din musikalske tørst i "Den tørstige digter". Jokeren beviser igen at han er dansk raps trumfkort.
"Den tørstige digter" er et næsten helt velklædt, og stilfuldt album
defor giver Buksen albummet 5/6 stykker kluns
/\ /\ /\ /\ /\ -
Ingen kommentarer:
Send en kommentar