Da OB blev købt ud af Superligaen

Lad mig da for en god ordens skyld fastslå, at jeg er OB-fan. Så er vi så langt. Hvis der herefter er nogen, der trods titlen stadig er i tvivl om dette indlægs budskab, kan jeg lige for god ordens skyld forklare status i OB; topscoreren i ikke alene OB, men også hele Superligaen er netop blevet solgt til russiske Lokomotiv Moskva. Dette synes fint nok taget Demba-Nyréns nylige ankomst i betragtning, men faktum er efter to kampe, at han intet har vist af fordums styrke. Man kan med andre ord frygte, at OB kun sikrede sig underskriften på en skygge da de byttede David Nielsen med Demba. Og uden Fall ser denne prognose kun værre ud.

Til dette tydelige problem skal lægges OB's håbløse salgstidspunkt. Havde man valgt at sælge Djiby i vinter- eller sommerpausen, havde man kunne hente en fantastisk erstatning, der ville kunne overtage Djibys plads. Nu har vi tre angribere tilbage. Runström, Utaka og Demba-Nyrén. Ingen af dem har rigtigt slået igennem på lige fod med Fall. OB må altså vente til sommertransferen med at hente en ny spiller til truppen. Men hvorfor kunne OB ikke holde på Fall, når han nu udtaler, at han var så glad for sit ophold i Odense? Til spørgsmålet er svaret simpelt. OB havde ikke råd til at afvise et tilbud af den klasse, som Moskva givet vis har måttet slippe for en sådan klassespiller. Således tegner der sig nærmest en klar tendens til, at når OB endelig får en profil af nævneværdig klasse, bliver han solgt væk alt for tidligt til at opnå nogen langvarige successer. Af lignende eksempler kan nævnes Junior og Grahn der begge ikke engang nåede en halv sæson i klubben (Grahn røg til Spanien efter et lejeophold OB ikke havde råd til at udbygge til en egentlig kontrakt).

OB har desværre ikke midlerne endnu til for alvor at kunne true de store hold som FCK og Brøndby, der har en væsentlig bedre økonomi. Vi kan, som vi har vist i efteråret, spille os rigtigt godt op i toppen af rækken, men det kræver mere end bare 6 måneder med en spiller som Fall for at vinde ligaen. Vi må håbe på medaljer og deltagelse i en Europacup, der efter nogle succesfulde år kan opbygge et stærkt økonomisk grundlag. Herefter kan vi holde på stjernerne og vinde Superligaen. Men nok ikke meget før - desværre.