Februars Dværg

Den 31. december erklærede Habitten at han hver måned agtede at udele hver måneds DVÆRG (dramatisk):

”Danmarks Vigtigste Æresbevisning indenfor Rigets Grænser eller populært forkortet til DVÆRG, det udtales som et ord, ikke en forkortelse som FCK eller SDU. Prisen gives til dem der af forskellige årsager fortjener et klap på skulderen for et godt stykke arbejde eller et godt forsøg på samme. Prisen vil efter bedste evne udgives en gang om måneden,

Så godt så vidt (eller er det omvendt) prisen gives altså til folk der har gjort et godt stykke arbejde eller et forsøg på samme, der er altså ret gode muligheder for at vinde denne pris da det her blot handler om at kunne sigte godt, eller som et minimum bare at være med. Det handler ikke om at ramme. Da prisen blev udelt i december var der tale om tre nominerede: Det danske kvindelandshold – fordi de gav den en skalle til EM – g så ikke så meget mere. Bertel Haarder – For ikke at finde sig i noget pis fra journalister. Og undertegnede for en 24 indlægs lang julekalenderserie med den mystificerede ged (geden) som omdrejningspunkt. Alle gode bud på folk der havde gjort et godt stykke arbejde, eller rettere sagt vi havde nok blot alle forsøgt at gøre vores bedste. Kvinderne vandt ikke EM, Bertel forsøgte virkelig at blive interviewet og min indlægsserie var mere eller mindre uforståelig grundet kringlede formuleringer, men jeg sigtede tilsyneladende godt, nu hvor jeg blev nomineret til en DVÆRG. Men under alle omstændigheder det blev kvindelandsholdet der vandt ”simpelthen fordi de har bryster” som dommen lød, og sådan kan DVÆRGen være udelt tilsyneladende på et uretfærdigt grundlag, og så alligevel være utroligt meningsfuldt og retfærdigt uddelt, hvis man deler synspunkt med enmandsjuryen.
Prisens navn antyder at prisen kun kan gives til danskere med det sidste: Inden for Rigets Grænser, og så alligevel er dette ikke helt tydeligt. Habitten må altså specificere dette. Men det er altså nok ikke helt umuligt på nuværende tidspunkt ønskede at nominere Oberst Moamar Gadaffi. Men det er jo også helt til hest.

Habitten har dog ikke haft tid, på grund af det danske fænomen værnepligt som han af uspecificerede grunde meldte sig frivilligt til, han var dog forudseende:

” men da jeg som tidligere beskrevet smutter til Nordjylland om en måned, vil det til en start være dette års sidste og næste års første måned, der premieres for edmindre jeg selvfølgelig kan lokke nogen af mine dejlige kolleger til at videreføre traditionen i det omfang, jeg ikke selv magter det eller har mulighed for det. . ”

Det er hvad jeg altså agter at gøre, nok ikke for januar men for februar. Dette kompliceres dog af at jeg har opholdt mig udenlands nærmere bestemt i Aoteoroa – The Land of the long white cloud, og kun har fulgt med i de danske tilstande ganske perifert.

Jeg gør dg mit bedste for at uddele februar måneds DVÆRG. De nominerede er:

Birthe Rønn Hornech

Birthe er nomineret til månedens DVÆRG, ikke fordi hun ikke er vildt høj (hvad hun da ikke er – hun er altså ikke særligt høj). Men fordi hun nu igen har kastet sig ud i et politisk stormvejr, der alligevel ikke ser ud til at røre hende det mindste. Hvis journalisterne bliver for nærgående tier hun blot stille og står som en statue eller går fra dem i bedste Lars Løkke Rasmussen stil – og hvad betyder oppositionens kritik egentlig når de ikke har 90 mandater? Og hvem er Anders Samuelsen egentlig? Svarende er intet og ingen, og intet og ingen skal forhindre Birthe i at gøre sit arbejde – og det er jo netop det den her pris handler om, at folk forsøger at gøre deres arbejde. Ja ja 500 statsløse palæstinensere er da ligegyldigt når blot man forsøger at gøre sit job. Jeg skal ikke gøre mig klog på detaljerne i den her sag men jeg kan da citere Rønn for at hun: ”gav ordre til hvad jeg [hun] synes er rigtigt”.Og det er vel det man skal gøre som minister. VI vælger folk for at de skal gøre nogenlunde som vi vælgerne mener, Birthe er blevet valgt af os, og der er nogle derude der altså må mene det samme som Birthe.

Susanne Bier
Fordi hun og holdet bag ”Hævnen” har vundet den tredje Oscar for bedste udenlandske fremmedsprogede film, de tidligere var ”Babettes Gæstebud” og ”Pelle Erobreren”, jeg har kun set sidstnævnte der er fremragende og samtidig er Pelle Hvenegaards skuespilmæssige karrieres højdepunkt (i en alder af ca. 10 år). Men altså det her handler jo om Susanne Bier, hun har gjort et fremragende stykke arbejde og lavet en masse film som vi og amerikanerne godt kan lide. Heriblandt Hævnen der fik en Oscar, som hun så er nomineret for her. Rygtet skal vide at Bier fik ros for filmen af Mick Jagger i en elevator, og det er vel egentlig det bedste kvalitetsstempel man kan få, når en af de gamle rock’nrullere (der ikke er faldet ned fra en palme giver ros – for de har jo utroligt meget forstand på film [det skal jeg så overhovedet ikke gøre mig klog på Jagger er nok meget filminteresseret]

Karen Blixen Fordi hun aldrig fik Nobelprisen i litteratur er hun hermed nomineret for sin amor fatis litteratur og gode fortællerevner.

Og vinderen er...
Ikke Susanne Bier, kan man vinde en pris for at vinde en pris måske, nej den falder vi, jeg, os, noget, ikke for. Heller ikke tricket med at lade ikke-palme-nedfaldende rockstjerner rose sig, det sker jo for de fleste.
Prisen går heller ikke til Karen Blixen, når det kommer til stykket så var den eneste pris der var rigtig at give til hende nok Nobels Litteraturpris, og den udeler Klunset desværre ikke... endnu.

Derfor går Prisen til: Birthe Rønn Hornbech, fordi der virkelig her er tale om en der forsøger at gøre sit job selv når det regner med statsløse palæstinensere, embedsmænd, oppositinspolitkere og Anders Samuelsen. Det er ikke et let job, men Birthe bliver ved ufortrødent. Men vigtigst af alt får Birthe Rønn denne pris, fordi ”Birthe er Birthe” som den tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen har udtrykt det, og det har han jo ret i. Tillykke Birthe!

Godt nytår

Ja så løber tiden snart fra mig, tillad mig at undlade brugen af parantetisk indskudte sætninger ved denne kommende hilsen til Trøjen, der egentlig kunne fungere i en sådan, men da jeg mener, at årets kvote for paranteser i den seneste måned er særdeles overskreden, vil jeg forsøge at skrive et indlæg helt uden. Nu til hilsnen, der egentlig hører til det indledningsvis benyttede udtryk omkring tiden, der løber fra mig, der takket være trøjen er blevet erklæret meningsløst sammen med en lang række andre gode danske vendinger og begreber. Med den systematiske gennemgang af det danske vokabularium ser vi dig vel snart i et blommetræ prædikende om verdens meningsløshed. Eller noget. Btw. læg lige mærke til udgivelsestidspunktet! Sygt nok især fordi jeg slet ikke på nuværende tidspunkt sidder ved min computer eller for den sags skyld ved nogen anden computer. Jeg står ved et TV med champagne i hånden og tæller snart ned i takt med Rådhusklokkerne. Og om et lille minut tonser jeg ud for at springe himmerig i luften. I skrivende stund er det ikke engang jul endnu. Men nok om det. Jeg har stadig lige nok tid til min top 10, der blev proklameret tidligere på måneden. Eller det vil sige den top 10, jeg har valgt at ændre til noget andet. Da jeg ikke ser mig selv som en del af Trøjens moralsk korrekte føljeton, ser jeg mig heller ikke nødsaget til at holde hvad jeg lover. Så jeg lover jer nu fred på jord i 2011. Samtidig med at jeg hermed omstøder mit eget løfte om en top 10 for år 2010. Den kommer ikke til at figurere noget sted på bloggen. Og det lover jeg jer. Men hvad skal der så ske? Jo nu skal i høre. Da vi her på bloggen har dybtrækkende traditioner, ofte datobestemte, vil jeg nu også byde ind med en sådan. Der kommer til at ske det, at jeg fremover vil nominere og kåre prisvindere. Men der er selvfølgelig ikke tale om hvilke som helst prisvindere. I stil med P3's selvproklamerede "Danmarks  vigtigste musikpris", vil jeg uddele Danmarks Vigtigste Æresbevisning indenfor Rigets Grænser eller populært forkortet til DVÆRG, det udtales som et ord, ikke en forkortelse som FCK eller SDU. Prisen gives til dem der af forskellige årsager fortjener et klap på skulderen for et godt stykke arbejde eller et godt forsøg på samme. Prisen vil efter bedste evne udgives en gang om måneden, men da jeg som tidligere beskrevet smutter til Nordjylland om en måned, vil det til en start være dette års sidste og næste års første måned, der premieres for. Medmindre jeg selvfølgelig kan lokke nogen af mine dejlige kolleger til at videreføre traditionen i det omfang, jeg ikke selv magter det eller har mulighed for det. Nærmere information følger. Nu til denne måneds DVÆRG. De nominerede til Verdens første DVÆRG lyder som følger:

Bertel Haarder: Politiker, Indenrigs- og Sunhedsminister fra Venstre, og en mand med særdeles god journalisttække. Det er selvfølgelig sidste del af beskrivelsen, Berteldrengen nomineres for i denne måned. Vi er vel alle på nuværende tidspunkt klar over, at nomineringen skyldes det interview, der blev forsøgt udført for Danmarks Radio tidligere på måneden. Klippet kan takket være DR's nyhedsansvarlige ses her. Måden Bertel overfuser journalisten, der garanteret har fortjent en stegepande mellem øjnene, er simpelthen priceless, forstod i den? Der skal altså en virkelig dårlig dag til før man for rullende kameraer kalder en journalist for "dumme svin" mv. Så til din dårlige dag, Bertel, hermed en nominering til den første DVÆRG.

Trøjen: Overflødighedshorn af kringlede formuleringer og mishandlede flueender. Ja han kan meget ham Trøjen. Han nomineres dog i denne omgang for hans forsøg på at kreere en julefortælling. Med dens evindelige sætningsopbrydning igennem politiske og gedrelaterede indslag i parantes, bliver det ellers velbeskrevne øjeblik, som hele fortællingen baseres på til at fremstå som en uoverskuelig mængde ord, kommaer og paranteser, der desværre i komiteens øjne ofte er blevet nedprioriteret til fordel for den ofte meget mere underholdende tekst der kommer først. Et kæmpe plus skal dog lyde for slutningen, altså afsnit 24. Hvilken finale. Men for det store stykke arbejde og næsten altid træfsikre indhold, kan han ikke hoppe over en nominering til en DVÆRG.

Det danske kvindelandshold i håndbold: De spillede håndbold, der gav varme associationer til første halvdel af 00'ernes håndboldkvinder. De sprudlede af spilleglæde og med spillere som veteranen Rikke Skov og ikke mindst den tidligere omtalte Lærke Møller, kunne man da ikke undlade at tage et kig med. Fred være med at de ikke ligefrem toppede da det virkelig gjaldt. Men for en god oplevelse og et vældig fint blikfang herfra en nominering til en DVÆRG.

Hermed de første nominerede. Som i kan se sætter vi baren højt for den første DVÆRG. Det bliver spændende at se om næste måneds DVÆRG kan nå op til denne måneds DVÆRG. Men det må tiden vise. Lad os ikke længere hænge i elendige jokes vedrørende prisens helt tilfældige navn og forkortelse, seriøst hvis i har bedre jokes, så skriv dem lige i kommentarfeltet under indlægget. Eller send dem til DVÆRG-komiteen 2860 Søborg og mærk kuverten "dårlige jokes". Så kan det være de kommer med i næste måneds prisuddeling.
Nu til denne måneds vinder:

Med et klart flertal af komiteens stemmer er vinderen.....

Det danske kvindelandshold i håndbold. Simpelthen fordi de har bryster. Og fordi de græd da de tabte. Det kunne komiteen ikke holde til at se igen. Tillykke til damerne. Og tak til de nominerede, det var et stærkt felt i denne måned.