Ja så løber tiden snart fra mig, tillad mig at undlade brugen af parantetisk indskudte sætninger ved denne kommende hilsen til Trøjen, der egentlig kunne fungere i en sådan, men da jeg mener, at årets kvote for paranteser i den seneste måned er særdeles overskreden, vil jeg forsøge at skrive et indlæg helt uden. Nu til hilsnen, der egentlig hører til det indledningsvis benyttede udtryk omkring tiden, der løber fra mig, der takket være trøjen er blevet erklæret meningsløst sammen med en lang række andre gode danske vendinger og begreber. Med den systematiske gennemgang af det danske vokabularium ser vi dig vel snart i et blommetræ prædikende om verdens meningsløshed. Eller noget. Btw. læg lige mærke til udgivelsestidspunktet! Sygt nok især fordi jeg slet ikke på nuværende tidspunkt sidder ved min computer eller for den sags skyld ved nogen anden computer. Jeg står ved et TV med champagne i hånden og tæller snart ned i takt med Rådhusklokkerne. Og om et lille minut tonser jeg ud for at springe himmerig i luften. I skrivende stund er det ikke engang jul endnu. Men nok om det. Jeg har stadig lige nok tid til min top 10, der blev proklameret tidligere på måneden. Eller det vil sige den top 10, jeg har valgt at ændre til noget andet. Da jeg ikke ser mig selv som en del af Trøjens moralsk korrekte føljeton, ser jeg mig heller ikke nødsaget til at holde hvad jeg lover. Så jeg lover jer nu fred på jord i 2011. Samtidig med at jeg hermed omstøder mit eget løfte om en top 10 for år 2010. Den kommer ikke til at figurere noget sted på bloggen. Og det lover jeg jer. Men hvad skal der så ske? Jo nu skal i høre. Da vi her på bloggen har dybtrækkende traditioner, ofte datobestemte, vil jeg nu også byde ind med en sådan. Der kommer til at ske det, at jeg fremover vil nominere og kåre prisvindere. Men der er selvfølgelig ikke tale om hvilke som helst prisvindere. I stil med P3's selvproklamerede "Danmarks vigtigste musikpris", vil jeg uddele Danmarks Vigtigste Æresbevisning indenfor Rigets Grænser eller populært forkortet til DVÆRG, det udtales som et ord, ikke en forkortelse som FCK eller SDU. Prisen gives til dem der af forskellige årsager fortjener et klap på skulderen for et godt stykke arbejde eller et godt forsøg på samme. Prisen vil efter bedste evne udgives en gang om måneden, men da jeg som tidligere beskrevet smutter til Nordjylland om en måned, vil det til en start være dette års sidste og næste års første måned, der premieres for. Medmindre jeg selvfølgelig kan lokke nogen af mine dejlige kolleger til at videreføre traditionen i det omfang, jeg ikke selv magter det eller har mulighed for det. Nærmere information følger. Nu til denne måneds DVÆRG. De nominerede til Verdens første DVÆRG lyder som følger:
Bertel Haarder: Politiker, Indenrigs- og Sunhedsminister fra Venstre, og en mand med særdeles god journalisttække. Det er selvfølgelig sidste del af beskrivelsen, Berteldrengen nomineres for i denne måned. Vi er vel alle på nuværende tidspunkt klar over, at nomineringen skyldes det interview, der blev forsøgt udført for Danmarks Radio tidligere på måneden. Klippet kan takket være DR's nyhedsansvarlige ses her. Måden Bertel overfuser journalisten, der garanteret har fortjent en stegepande mellem øjnene, er simpelthen priceless, forstod i den? Der skal altså en virkelig dårlig dag til før man for rullende kameraer kalder en journalist for "dumme svin" mv. Så til din dårlige dag, Bertel, hermed en nominering til den første DVÆRG.
Trøjen: Overflødighedshorn af kringlede formuleringer og mishandlede flueender. Ja han kan meget ham Trøjen. Han nomineres dog i denne omgang for hans forsøg på at kreere en julefortælling. Med dens evindelige sætningsopbrydning igennem politiske og gedrelaterede indslag i parantes, bliver det ellers velbeskrevne øjeblik, som hele fortællingen baseres på til at fremstå som en uoverskuelig mængde ord, kommaer og paranteser, der desværre i komiteens øjne ofte er blevet nedprioriteret til fordel for den ofte meget mere underholdende tekst der kommer først. Et kæmpe plus skal dog lyde for slutningen, altså afsnit 24. Hvilken finale. Men for det store stykke arbejde og næsten altid træfsikre indhold, kan han ikke hoppe over en nominering til en DVÆRG.
Det danske kvindelandshold i håndbold: De spillede håndbold, der gav varme associationer til første halvdel af 00'ernes håndboldkvinder. De sprudlede af spilleglæde og med spillere som veteranen Rikke Skov og ikke mindst den tidligere omtalte Lærke Møller, kunne man da ikke undlade at tage et kig med. Fred være med at de ikke ligefrem toppede da det virkelig gjaldt. Men for en god oplevelse og et vældig fint blikfang herfra en nominering til en DVÆRG.
Hermed de første nominerede. Som i kan se sætter vi baren højt for den første DVÆRG. Det bliver spændende at se om næste måneds DVÆRG kan nå op til denne måneds DVÆRG. Men det må tiden vise. Lad os ikke længere hænge i elendige jokes vedrørende prisens helt tilfældige navn og forkortelse, seriøst hvis i har bedre jokes, så skriv dem lige i kommentarfeltet under indlægget. Eller send dem til DVÆRG-komiteen 2860 Søborg og mærk kuverten "dårlige jokes". Så kan det være de kommer med i næste måneds prisuddeling.
Nu til denne måneds vinder:
Med et klart flertal af komiteens stemmer er vinderen.....
Det danske kvindelandshold i håndbold. Simpelthen fordi de har bryster. Og fordi de græd da de tabte. Det kunne komiteen ikke holde til at se igen. Tillykke til damerne. Og tak til de nominerede, det var et stærkt felt i denne måned.
Ja så kom den endelig, det som blev efterspurgt, i kølvandet på min overhaling af Buksens indlæg der havde samme karakter som dette. En liste over min hørte musik i år 2010. Det er klart at der så går lidt jantelov i den hos Habitten (og ikke geden [Helt ærligt det er sku ved ikke at være særligt sjovt det der med geden, lad det blive den 24. og lad os få mysteriet afsløret hvem er den fucking ged]) at så skulle trøjen, når han nu var så åbenmundet, også åbne lyset for hans mest hørte musik i år. Men , ifølge itunes på min computer er de 5 numre jeg i det store hele har hørt (i al den tid jeg har haft denne computer hvorfra jeg skriver, og dermed ikke kun i år 2010):
#5 Introducing Palace Players - Mew Uhh ha, se på os vi har et mærkeligt guitarriff som intro i to minutter før Jonas Bjerrre begynder at synge med sin mærkelige stemme. #4 My girls - Animal Collective Mærkelige blibblob lyde i flere lag begynder nummeret og så et eller andet underligt kanon-agtigt kor mens det blibblobber videre derudad. # 3 Float On - Modest Mouse Et nummer fra den beskedne mus på endnu et af deres album med den åhh så gudsbenåede poetiske titel: "Good news for people who love bad news" i stil med "We were dead before the ship even sank". Guitaren spiller på samme måde, manden nærmest råber og der er masser af bliblob. Fantastisk.
# 2 Walking on a dream - Empire of the sun En poetisk titel fra de to science fiktion freaks. Begynder igen med noget blib og lidt slag på noget tromme og lidt synth. Og så en fortabt åhh verden er så dyster vokal. #1 White winter hymnal - Fleet Foxes Prøv at se på os, vi er et kollektiv af barfodede langskæggede og skovmandsskjortebeklædte mænd, der spiller akustisk musik og synger i kor, og skal bruge en million år på at stemme vores instrumenter.
Ja der er ikke meget at komme efter hva Trøjen? Så var du nok ikke så smart selv, hvad har du så overhovedet der giver dig ret til at kritisere Buksen? Det skal jeg sige jer, for Trøjen har altid et kort i ærmet.
Det vil nemlig vise sig at det ikke er de numre jeg har hørt mest i år 2010, som tidligere antydet er det nemlig de numre jeg har hørt mest på min computer i et ubestemmeligt tidsrum. Neeej Trøjen er langt mindre gennemskuelig end som så, han hører ikke blot sådan noget halvindieagtig småeksperimentel musik, og så tilmed kun deres hits. Nej gør dig selv klar til den rigtige top 5 takket være min last.fm profil her kan man se, at feltet former sig helt anerledes:
#5 Super 16 - Neu!
Dette fantastiske nummer fra Kill Bill 1 soundtracket viser virkelig vejen for moderne musik med de yderst monotone metallyde og den underliggende onde ambience. Dette tyske band med krautog eksperimentel rock viser vejen. Nummeret er lavet i et eller andet årstal.
#4 Seht - Olympus Mons
Det er fire minutters stemning fra dette New Zealandske band, et nummer jeg har skamhørt.
Det er en film med vandmænd og skyer og de har sminke på og danser mærkeligt.
# 3 Der er ikke plads til en nummer 3. Det er indie og derfor er det nice. Det nummer jeg har hørt 3. mest i år er altså ingenting.
# 2 Lou Reed Metal Machine Music
Ja her har manden virkelig skudt papegøjen, hvorfor ikke indspille en dobbelt LP udelukkende med guitar feedback. Det er mærkeligt og uudholdeligt at høre på, og derfor er det godt. Det indrammer ligesom tidens ånd af weltschmertz.
#1 Hamster on a piano
Kan man komme udenom dette postmoderne mesterværk, jeg tror det næppe, det er simpelthen for godt til at være sandt. Det er 00'erne i en nødeskal, det er autotune, og det er en halvdårlig rapper ind over popnummeret det til sidst. Ja det er pop, men teksten er fantastisk fordi den indrammer en verden, hvor meningen er forsvundet og det eneste vi bør koncentrere os om er dyrevelfærd, fordi mennesket alligevel er i færd med at udslette sig selv.
Så her er det altså sort på hvidt konklusionen, jeg har i virkeligheden en mega nice og indie agtig hipster musiksmag som den skal være i denne postmoderne tidsalder.
PS Jeg vil gerne klage over dette indlægs påtagede sjovhed. Jeg mener helt ærligt, hvad ligner det først at præsentere noget musik som man åbenlyst hører, og kritisere det synder og sammen, fordi man er bange for at vise hvad man egentlig lytter til, fordi der er åhh så meget musik man burde høre, som man ikke hører. For derefter at præsentere alt muligt mærkelig musik som der er ingen der lytter til. Det er simpelthen dårlig humor, det er den der haha- du ved jo godt at jeg ikke mener det og derfor er det sjovt, prøv at se på mig nu lader jeg som om humor. Det er simpelthen dødsygt og kedeligt.
PPS Jeg vil gerne klage over ovenstående forsøg på at redde den dårlige humor i dette indlæg, ved at irettesætte det, det er misbrug af en gammel Moty Python ide
som i slutningen af dette lille klip, hvor obersten kommer ind og afslutter det hele og beder programmet om at stoppe med at være fjollet. Det er det samme her og præmissen for at det er sjovt er jo netop at det er programmet, der beder programmet om at lade være med at være fjollet. Ligesom det er teksten, der beder teksten om at være fjollet. Fjollet.
PPPS Jeg vil gerne bede om at lade være med denne overdrevne brug af "PS'er", det er endnu en dårlig joke, der simpelthen ikke er sjov. Med dette PPPS går det selvfølgelig ud over sig selv (altså PPPS'et og ikke geden). Altså igen får man skrevet sig ud på meningsløshedens rand.
PPPPS Julehistorien
"Nisserne i udkantsdanmark vågnede op til et smukt sneklædt landskab, og nissefar, der havde en ekstremt rød og gammel nissehue, da han jo var den øverste myndighed i nissefamilien, ganske vidst bortset fra gammelnissen, der havde en endnu rødere hue, samtidig var han anset som en af de vigtigste nisser (altså gammelnissen), fordi han hvert år d. 15 december kl 17.32 siden år 0 havde reddet julemanden fra at blive kvalt i en mandel fra mandelsorbeten, som han (julemanden og ikke geden) elskede to enjoy at this particular date, anyhow Santa Claus was happy with the old elf's help and therefore awarded him the meget røde nissehue, som var rødere end nissefars, der (altså nissefar og ikke huen [eller geden!]) i dette øjeblik var på vej over gårdspladsen, der var belagt med fine brosten fra det gamle Babylon, for at hente mælk til risengrøden, lidet anede han, at gårdens ejere var hastet bort og at bulldozerne var på vej imod gården for at anlægge den motorvej, som Lille Lars havde besluttet skulle anlægges for at tilgodese hans vestjyske vælgersegment (Venstres grundsten landmændende), som havde truet med at opgive al støtte til den synkende skude (Regeringen og ikke geden), hvis de ikke fik et supersygehus (hvad definerer egentlig et super sygehus, udover at det skal ligge i Gørsted, eller hvad den by hedder, whatever, det skal nok være super stort) og en motorvej, der vil blive så lidet befærdet at der kan spilles tennis på den (her er faktisk tale om at den onde tennis lobby i høj grad har påvirket regeringen for at få udviklet nye talenter, hvad de færreste nok ved)...
Hermed åbenbart en trailer til den franske version af Clash of the Titans kan jeg næsten regne mig frem til, uden at have set hverken den eller den engelsksprogede. Vi er så frygteligt skrappe til at være eksperter på rigtig meget vi ikke rigtig forstår os på. Det er sikkert derfor folk er så glade for at læse vores tekster. Nå men det er egentlig et lidt ubetydeligt indlæg i den store historie om bloggen Klunset. Vel egentlig bare et komma, der er sat lidt forkert kunne man sige. Derfor har jeg snedigt nok valgt at kalde indlægget "_". Så nu da Trøjen ihærdigt forsøgte at udøve meningsløshed (der fik jeg vist lige pillet meningsløsheden fra d. 15. dec, eller hvad?), ville jeg da lige komme med en meningsforladt kommentar til det. Vær så god (er det ikke det man siger når man kvækker værsgo?) Og dermed fik min meningsløse kommentar lige mening, da den skulle kommentere på trøjens meningsløshed og Trøjen vandt, men ikke over geden. Vi vender stærkt tilbage med opfølgende spørgsmål. Og muligvis lidt gøjl i form af virale kampagner og trailers. Se det lyder bar' godt! Vi høres ved derude!
Hermed en hyldest til et MEGET overset, ja vel nærmest ignoreret og negligeret dyr her på bloggen. Jeg taler selvfølgelig om geden (altså GEDEN og IKKE en blå port, Stig Rossen, Julemanden, hverken Nissefar eller den røde hue, ej heller nogen form for konklusion, eller i samme åndedrag noget fragment af Buksens tankespind, og sidst men ikke mindst på ingen måde alting2). Her snakker vi altså ene og alene om geden, det stakkels væsen!
Trøjens nok så informative indlæg med flere bisætninger per hovedsætning end bisættelser i Danmark det seneste årti (baseret på rigtige tællelige tal fra en hjemmeside) efterlader et kæmpe hul. Nu ved vi efterhånden meget om hvad geden ikke er og kan ifølge en for øjeblikket unavngiven græker samt et af trøjens tidligere indlæg altså konkludere at den (geden og ikke en blå port, Stig Rossen, Julemanden, nissefar eller den røde hue, heller ikke en konklusion eller buksen eller alting2) er noget andet end det den (og her taler vi stadig om geden og altså ikke en blå port, Stig Rossen, Julemanden, nissefar eller den røde hue, heller ikke en konklusion eller buksen eller alting2) ikke er og dermed er den (i ved nok geden og ikke... ja i ved nok) noget i kraft af at der er noget den (stay with me) ikke er. Så mit naturlige spørgsmål følger herefter hvem og hvad er geden (altså geden og intet andet end geden)?
I anledning af den kommende 14. december vil det altså glæde mig, Habitten og intet andet end habitten, at høre lidt nærmere om denne ged (som er ulig meget af det tidligere du, trøjen, har skrevet om). Jeg beklager på forhånd hvis jeg i mine så udfarende krav på redegørelse skubber et garanteret meget veltænkt og gennemarbejdet oplæg til i morgen væk, men jeg mener at en situation som denne kræver svar omgående og jeg vil i den sammenhæng kalde Trøjen i samråd (hvad fanden er det egentlig? og der må da mindst være en mia. af disse i gang pt.) for at diskutere sagen tilbundsgående. Her er et par billeder og en enkelt video af geder, som ikke nødvendigvis har noget som helst at gøre med den ovenstående skrevne tekst jf. Trøjens kommentar til TV2-nyhedernes måske/måske-ikke overforbrug af irrelevante billeder, videosekvenser og nu vi er ved det, til tider latterligt ringe visuelle effekter og deslige.