Fredagsmoustache, og tanker udsprunget af tanken om dette

Dette indlæg skrives af flere årsager, først og fremmest at det har faldet mig for øre at Buksen ikke vil lave sit næste indlæg før, der falder et nyt på bloggen, og da, der tilsyneladende er en hvis træthed over besætningen ryger dette indlæg altså op.
Hvad skulle dette indlæg der skulle sikre Buksen sit kommende indlæg i så fald omhandle? Her slog det mig at det mest oplagte nu hvor Sokken tilsyneladende har opgivet sine mandeappelerende fredagsføljetoner, muligvis grundet hans ændrede civilstatus? at indføre en ny føljeton. For er der noget der klistrer os så meget til en skærm som føljetoner? Lige siden 50'erne har amerikanse husmødre være afhængige af sæbeoperaer, der aldrig synes at få en ende, og som af den grund driver almindelige mennesker til vanvid så de må flygte på stedet, og husmoren derved får stuen for sig selv. Eller hvad med disse fredagssjovhedsprogrammer, der tiltrækker ca. 1 mio danskere ugentligt. Her sidder vi nogle tvangsindlagt, nogle hjernevaskede til at se på kendte mennesker, der skal konkurere i dans. Må den bedste mand/kvinde vinde! Eller er tendensen, at det alligevel er den mest kendte der vinder? Eller hvad med disse talentprogrammer, hvor en række forskellige mere eller mindre bevidst mennesker udstiller sig? Eller realityprogrammer, der nærmest opnår en status af følelsespornografi?
Det er sådanne programmer, der tiltrækker seere, og hvorfor? Årsagen er nok simpel, det er underholdende. Det er underholdene at se mennesker, der er dårligere stillet end en selv, det er sjovt at se folk i en dårlig situation, som man selv er langt fra. Det er sjovt at grine af fiktion, men det er sjovere at grine af virkelighed. Det er det der trækkere seere. Er det så moralsk forkasteligt? Måske måske ikke og det er nok afhængigt af situationen bla bla bla. Jeg når ikke til en reel konklusion nu, jeg er småsulten mv. så det må egenltig vente. Og man skal vel også passe på ikke at virke moraliserende. Eller skal man? Hvis man nu mener/ved, at man sidder med de rette holdninger så er det vel OK at udbrede dem til andre med "ringere" holdninger? (ikke at jeg siger at jeg sidder med de rette holdninger, jeg fejlede jo netop med ovenstående konklusion)
Selve faren er dog at man ekstremt let kommer til at kunne konkludere, at man altid selv har ret, og forsøger at føre sine messt sindsyge tanker over på andre i den tro at man har ret... jf. visse regeringspartier og støttepartier.. "EJ NU MÅ DU IKKE BLIVE POLITISK TRØJE, og det der er i øvrigt postulater bla bla bla" - Nej ok, men jeg synes måske at sagen med irakerne i Brorsons kirke var lige lovlig inhuman, kan man sende folk tilbage til et land der er kaotisk pga. os? Og den seneste Burka-sag har været intet mindre end latterligt. Nå Tillykke! det var flot så fik man alligevel blandet politik ind i et ellers fredeligt fredagsindlæg. Jeg undskylder.

HVAD DER IHVERTFALD ER SIKKERT!! Er at vi elsker føljetoner (så tilbage til dem) vi kan ikke få nok af dem, de er lidt ligesm "mad" fra Den Gyldne Måge (MCD), af princip har vi vedtaget at det er ulækkert - diz-guzzz-ting, man har måske set Super Size Me og er ikke helt tryg ved, hvad de rent faktisk putter i "maden". Alligevel kan vi ikke vente med at komme ned på den lokale Måge, når vi hænger ud med gutterne/gutinderne, og indtage det nærende måltid. Her udtrykker vi dobbeltmoral, og hvis vi tidligere har forsøgt at overbevise vores venner/inder om, at MCD er noget L*** så er vi også moraliserende på den dårlige måde ovenstående arporpors (hvordan staver man til det, altså ikke det der med politikken aroprorsoprs, men det andet før eller var det efter det?
Men når vi så får spist den burger har MCD-"maden" den effekt, at vi for det første ikke bliver mætte og selv hvis vi gjorde må have mere. Det er det samme med en føljeton/serie et katarsis (renselse) får vi aldrig helt (og overhovedet ikke i sæbeoperaen), derfor er vi tvunget til at følge serien - der af navnet føljeton.(hvad sufixet -ton så står for er uvidst. Men forklaringen inkluderer vidst en sydsvensk gnom)
Kort sagt vi bliver nødt til at følge med - vi bliver nødt til at købe flere hamburgers. MCD-"mad" er en god serie. Til sammenligning er Burger King-"mad" en god film, fordi man rent faktisk bliver mæt, der er så at sige et katarsis her. Aristoteles ville være tilfreds med Bruger King.
Men føljetonen - fredagsmoustache det får i her, og når det kommer til stykket er det et fredags-fake-moustache. Det blev brugt en mandag aften og er bestemt ikke noget der fucker festen op, det øger derimod kvaliteten. Så gør det, køb falske skæg, det er ubetinget humor og spas. Her får i det i som har ventet spændte på

....
...
....

Nå det fik i sku ikk ihvertfald det omtalte moustache men sådan kan det jo gå, her er et billede af Big Ben

- Trøjen

Menneskets enorme hunger efter forklaring

- Og alt for ofte samme mangel på rationalisme

Kunne man med rette addere til titlen. For det er da ikke andet end få dage siden, jeg fandt en nyhed på nettet om, at man i Canada har set en stigning i år 2008 på ikke mindre end 27 % hvad angår observationer af Uidentificerede Flyvende Objekter, bedre kendt som UFO’er. Og det er da heller ikke mange uger siden, at man herhjemme i Danmark offentliggjorde de "tophemmelige" danske UFO-arkiver. I den sammenhæng kunne man i nyhederne se blandt andet et ældre ægtepar slå fast over for hele nationen, at deres lille lysende prik på himlen må have været et rumskib, for som den stolte privatdetektiv af en husbond at være sagde: "Hvad skulle det dog ellers være?". Og det er selve kernen i den menneskelige vildledelse. Vi begynder at undre os – finder ingen rationelle konklusioner, hvorefter fantasien efter bedste evne spinder vores sind ind i en tåge af gætværk. Denne tåge bliver, af mangel på bedre svar, en realitet i vores underbevidsthed.

Denne tendens har hængt ved i mennesket siden tidernes morgen med eksempler som hekseafbrændinger i middelalderen, tanken om den flade jord samt utallige andre tvivlsomme konklusioner gennem tiderne. Den hænger sågar fast i mennesket fra fødsel til grav. Hvem kan ikke huske da enhver lyd fra gangen om natten i ens hoved blev til tusinder af indbrudstyve eller monstre, der ventede på et gunstigt tidspunkt til at slå til? Og hvem kan sige sig fri fra at have mistænkt et andet menneske for at være det ene og det andet – uden at kunne begrunde sin mistro? Alt dette skyldes vores nysgerrige indstilling til alt, der rør sig. Denne nysgerrighed trækker så meget i mennesket, at det vil have et svar. Man kan ikke bare vende den anden side til og tænke: "det var nok ikke noget særligt". Når man først har rodet sig ind i et mysterium, kan man sjældent vende forklaringsløst hjem. Af den årsag blev hovedsagligt kvinder, der kunne noget med urter og medicin i gamle dage brændt af, fordi de efter sigende udøvede sort magi. I dag kalder vi dem sygeplejersker og læger og financierer dem glædeligt gennem tårnhøje skatter osv. I dag ved man endvidere på baggrund af sindrige eksperimenter og observationer, at jorden er rund. Det tog en masse år at acceptere denne kendsgerning, men det er en anden sag. Det ser altså ud til at det eneste middel mod denne almene forvirring er rationel, dokumenteret videnskab. Denne konklusion stemmer da også overens med den tidligere børneforestilling om farlige elementer i gangen. For hvis man da endelig, bevæbnet til tænderne med plasticsværd og legetøjspistoler, fik sneget sig ud i gangen for at opsøge den farlige fjende, fandt man som regel ud af, at det fænomen, der forårsagede den underlige lyd ikke var andet en trækket gennem huset en sommernat, der stille og konstant rokkede med en dør eller andet, der kan efterlade en i et hysterisk anfald af angst.

Jeg skal selvfølgelig ikke kunne afvise, at der rent faktisk har fløjet ukendte fartøjer rundt i dansk eller canadisk luftrum indeholdende et halvt dusin små grønne mænd med tentakler. Eller at der altid kun vil være en naturlig forklaring på alt, men i langt de fleste tilfælde er der en sådan forklaring på problemet. Som nyheden med de canadiske UFO-observationer også gør rede for, er der i langt de fleste tilfælde tale om fly, planeter, eller et særegent fysisk fænomen. Så når hr. og fru Jordboer ser en lysende prik på himlen, hører en lyd i gangen eller oplever et andet atypisk scenarie, er det ikke altid et soleklart tegn på rumvæsner eller tyve. Alt det drejer sig om, er at holde hovedet koldt, heller ikke lukke øjnene helt, men dog opretholde en vis rationalisme i hverdagen.