Dette billede så jeg hvist nok, meget kortvarigt, i programmet nyhedsministeriet på tv2 engang. Kortsagt så ser man til et bal hos droningen, at Andersen Matthesen hilser bukkende på Dronning Magrethe II. Billedet viser tydeligt, hvor forskellige de to menneskers fremtoning er i en tæt sammenligning. Men der kan spekuleres meget på en mere indirekte betydning af dette foto fra berlingske tidende. I Berlingeren beskrives det kort:
"Dronning Margrethe hilser på skuespiller Anders Matthesen."
Her undrer det mig, hvorfor journalisten vælger at smide titlen "skuespiller" på Anders Matthesen. Jo han har det været med i Rene Hjerter, og Jul på Vesterbro og har haft andre små roller i serier og sketchshows, men det må da være åbenlyst for alle at han er først og fremmest stand-up komiker, og så kommer alle de andre ting som rapper, skuespiller og instruktør bagefter. Det taler for at journalisten prøver at opløfte Matthesen til et mere elegant niveau, ved at gøre ham til en mere end blot en der står på scenen med en mikrofon. Er der i virkeligheden nogen grund til ikke at vise Matthesen præcis som han er, eller retter som vi synes han er? Nej det burde der ikke være. Stadigvæk er der stadig noget der tvinger os til at synes at han ikke er berrettiget til at møde op i røde gummisko og baggy sorte bukser. Som blærerøven Mads Christensen så smukt formulerer det i Nyhedsministeriet:
"Jeg lagde i øvrigt mærke til at han kom alene. Det er selvfølgelig fordi der er ingen kvinde der vil være sammen med en båtnakke i røde gummisko, som er 40 år."
Det er jo så i denne sagens natur at jeg kommer i konflikt med mig selv, fordi på den ene side er det jo så ganske modigt at møde op i et alternativ til den kliniske sorte smoking, med sorte sko (det som i øvrigt er dikteret som proper påklædning i "Den Store Blærerøv"), og på den anden side er det i og for sig utrolig uhøfligt over for hendes majestæt, at møde op som var man nærmest til hverdagsgilde. Man kan fristes til at sige at Matthesen prøver at sende et budskab med sit "kluns" om man vil, måske ganske enkelt for at vise at han jo ikke ligefrem respekterer kongehuset. De fleste har vel hørt Andens parodi på Dronningens Nytårstale.
Selve bukket er måske også et snedigt input af ironi, da han viser (forældet) respekt ved at bukke underdanigt, for at konstatere at ideen om at nogle er født som konger og dronninger er absurd. Her bliver gummiskoene så nemlig et bevis på at han egentlig ikke respekterer kongehuset på nogen måde.
Som jeg ser billedet nu, indeholder det en kæmpe æstetisk værdi. Selve motivet, er helt utroligt netop fordi det rummer disse poler i samfundet. En er født i et kongehus, den Anden er født i Albertslund. Man kan nemt se at de som modsætninger har hver deres betydning for det danske folk, da en af deres eneste ligheder er deres massive popularietet, den eneste anden lighed er hangen til en god smøg.
Anden viser sig som det danske folks moderne tendenser i politisk ukorrekthed, og vores intime forhold til ytringsfriheden. Imens er Hendes Majestæt, de stadigt eksisterende traditioner og konventionelle selvfølgeligheder der f.eks er ideen om sorte sko til sort smoking.
Spørgsmålet er så ganske enkelt, Kan disse to modsætninger enes og give hånd som på billedet? Og hvis man skulle spørge hele den danske befolkning, hvem har så mest ret? den nyskabende eller den vedholdende?
Det spørgsmål vil jeg overlade til jer...
Kun Matthesen der kan finde på at møde op foran dronningen i baggy bukser og røde gummisko. Jeg tror du har ret når du siger han ingen respekt har for kongehuset, men det spørgsmål du slutter med at stille, er jo umuligt at svare på. Du kan argumentere for begge dele.
SvarSletPersonligt synes jeg jo den nyskabende er at foretrække.
Men det Matthesens gør er måske i overkanten??
- Sokken
Selvfølgelig skal "Anden" da vise hvor åndsvage vi danskere egentlig er! Ligesom han konsekvent gør det i sine stand-up shows, senest i "Anden vender tilbage", er han sat i marken for at udpege danskernes råbende tåbeligheder, såsom den ufejlbare respekt for kongehuset. Vi kan jo egentlig godt se det, eller størstedelen kan godt gennemskue hans budskaber, for hvem har ikke været sat til vægs af netop Matthesens parodi på kongehuset (Dronningens nytårstale)? Det er så morsomt fordi det er fuldstændig korrekt af ham at påpege en så åbenlys tendens til ophøjet respekt og ærefrygt til kongehuset. Jeg er ikke mod kongehuset, tværtimod. Jeg holder af traditioner og dem der opretholder disse. Men Anders Matthesen er ikke "bare" en stand-up komiker, der kommenterer på sjove ting. Han er en performance kunstner, der gennem sine mange kunstværker søger at bryde op med eller i hvert fald påpege disse traditionsrige blokkader der ligger over Danmark. Jeg vil sige, at det ene langt fra udelukker det andet. Et land uden nyskabelse vil være et låst land, der lever på oldgamle traditioner. Et land der følger et sæt uskrevne regler til punkt og prikke og som ignorerer alle fremskridt og nytænkende projekter. På den anden side kan man tale om, at et samfund uden traditioner og vedholdende opfattelser er et samfund uden rod, uden identitet. Vi i Danmark har et sæt helt unikke skikke og normer, der ikke kan findes andre steder i verden. Det er det vores "Danskhed" bygger på. Leverposteg, Rugbrød, kongehuset osv. Det er vores varemærke udaftil. Men selvom vi har rugbrød med leverposteg spiser vi alligevel pizza (for at illustrere med noget så håndgribeligt som mad). Selvom vi har Ellerten, kører vi gerne Audi, Peugeot eller Volkswagen, som ikke er spor danskt. Således går vores samfund og for den sags skyld alle individer allerede i en balancegang mellem traditioner og nyheder.
SvarSletDet må altså være to forenelige begreber eftersom det har fungeret forholdsvist gnidningsfrit siden den internationale handel så dagens lys. At "Anden" eller andre så en gang imellem hælder lidt galde ud over den danske træghed på visse områder er kun naturligt. Der findes ligeledes en hord af mennesker, der tror på de vedholdende værdier og som kun spiser brun sovs og kartofler. "For hvorfor ændre på det der fungerer?"