Originalt henvises der naturligvis i overskriften til det klassiske eventyr "Klodshans". Men da jeg sad, efter en uandmindeligt træg dag med lektioner indtil 17.05, og pænt sagt trykkede dagens synder ud med en god "Morgenfacist" i armene, faldt tanken mig ind; Helle Thorning er ikke meget bedre end prinsessen i "Klodshans". Baggrunden til denne noget uortodokse tankerække skal findes i en lille kommentarspalte omkring en glimrende artikel omhandlende Lars Løkke Rasmussens første tale som statsminister. Den lille spalte opsummerede herefter de vægtigste partilederes (samt Kristian Thulesen Dahls) kommentare til denne tale. På listens nr. 2 kun overgået af Villy Søvndal var alle tiders joke, Helle Thorning, der formåede at udtrykke sin holdning til talen omtrendt således (man kan se hele artiklen samt kommentarene i dagens udgave af JP i sektionen Indland, side 4-5) "Det lød som Anders Fogh på en dårlig dag (...) Havde han inviteret oppositionen til et bredt samarbejde, så vi kan få sat gang i store vækst- og genopretningsplaner for Danmark, ville jeg ikke have været så negativ."
- Jamen Helle! Når du bliver inviteret til et "bredt" samarbejde, ynder du jo helst at gå efter et kvarter til en halv time med følgende kommentar til opmødte journalister: "Vi i oppositionen så frem til en god forhandling, men Lars Løkke..." eller hvem den aktuelle forhandlingsleder nu end er "... har tabt det hele på gulvet." Og så plejer du gerne med et forsømt, barnesurt ansigtsudtryk at trampe væk fra det landsdækkende søgelys og gå hjem og fortælle hvor dårlige regeringen er til at føre brede forhandlinger.
Kom dog ind i kampen!
Hvis man vil opnå nogle brede forlig en gang i mellem må man altså gå på kompromis, kære Helle. Især når man sidder med et mindretal i folketinget. Nu skal jeg selvfølgelig ikke kunne afvise, at Helle ikke rigtigt ønsker at føre noget socialistisk politik, men hvis det er tilfældet, må hun være opsat på ikke bare at få det hele serveret på et sølvfad! Hun har længe bare viftet på hånden og bedt om næste mulighed for at føre socialdemokratisk politik under en borgerlig regering som en anden prinsesse.
Dog er der én væsentlig forskel på de to prinsesser. Den ene har fundet sin bejler og har grebet chancen og er stukket af. Den anden synes stadig at mangle ridderen på den hvide ged. Spørgsmålet er, om Klodshans overhovedet har i sinde at dukke og redde en noget kræsen socialdemokratisk partileder. Men lad os da slippe for at høre om dine manglende muligheder, Helle! Det lyder efterhånden som et forkælet barn, der endnu ikke har fået præcis den pony, hun ønskede sig. Vi snakker voksen politik. Come on!
- Habitten
Lad mig tage hatten af for Habittens udmærket og humoristiske analogi over Helle Thorning og prinsessen fra Klodshans.
SvarSletDesværre er der ikke rigtigt hold i selve konklusionen. For ja der er tale om voksenpolitik, som det dog er oppositionen, der især formår at praktisere. Således er Habittens fortolkning af oppositionen som en flok skrigene "mig-mig-mig" børnehavebørn forfejlet.
"Duer ikke væk" er vel en oppositions fremmeste opgave i det tilfælde at den førte politik ikke stemmer overens med oppositionens holdninger. Dette gælder vel forståeligt nok om der er tale om en venstre-eller højreorienteret opposition. Oppositionen skal helst være kritisk indstillet over for regeringens beslutninger. En stiltiende, accepterende opposition er skadelig for demokratiet, uanset om der er tale om en stiltiende borgerlig eller venstreorienteret opposition. Kritik er et sundhedstegn.
Og så er der endelig spørgsmålet om de brede forlig. Og her er det nu nærmere regeringen, der har ført en meget, ja undskyld udtrykket, "barnlig" og indskrænket politik. De har holdt sig til deres sikre flertal hos Dansk Folkeparti. Og ja det er der i og for sig ikke noget galt i det er en af demokratiet given mulighed, og i bund og grund er en verden uden blokpolitik en utopi.
Men så skal man bare ikke begynde at anklage andre for barnlig afvisen, når man selv holder sig i den sikre kravlegård. Intet under, at oppositionen må forlade "forhandlingerne" om det brede samarbejde efter kort tid først S og SF lidt efter R, når regeringen og Dansk Folkeparti synes at have krav til lovgivningen, der er ufravielige og allerede bestemte, så der reelt ikke er plads til forhandlinger med oppositionen.
Så må man jo tage sit gode voksne tøj og gå! Og overlade cirkusset til VKO!
-Trøjen