9. December - Buksens musiksmag II (Konklusionen, Mix Your Beef og ikke geden)

Nå så troede man rigtigt nok man kunne narre Trøjen til ikke at vurdere sit (ikke gedens, Buksens) indlæg ved at udgive resten af sin top 10 på et eller andet obskurt tidspunkt bedre kendt som kl. 19.16 (d. 8 december). Utroligt uforskammet og meget udspekuleret. Men nææh nej, her i Trøjens Julestue er vi ikke blot i stand til at servicere vores engelsksprogede læsere med engelsksprogede julegodter, vi er også i stand til at kigge på ting der er sket i går og bryder dermed en tendens diverse blogs og internetmedier, hvor man ikke kan have travlt nok med at fortælle om det nyeste nye, der lige er sket- at man f.eks. lige har spist kage, en yderst populær opdatering. Men her er altså i modsætning til sådanne medier tale om lødighed og kvalitet med gennemtænkte historier og dobbelttjekket kildemateriale - her er ikke tale om en "stream of consciousness" baseret artikel og indlægsskrivning, her arbejdes i dybden, og således er vi i stand til at beskæftige os med gårsdagens begivenheder (ja vi er endda villigere til at gå længere tilbage i tiden, glæd jer eksempelvis til et kommende indlæg om babylonsk arkitektur).

Under alle omstændigheder d. 8 december udkom endnu et af Buksens selvsmagende indlæg under titlen "Buksens mest hørte sange 2010 - Konklusionen". At vælge at tilføje konklusionen gør denne titel noget bombastisk og gør tilsyneladende listen til mere end en liste men en videnskabelig undersøgelse af Buksen om Buksen (!), om der kan være tale om en konklusion vender vi tilbage til.

Lad os imidlertid tage et kig på listen, og først og fremmest konstatere at Buksen ikke kan tælle. Ønsker man at udgive en top 10 i to dele sender man altså ikke først 6 sange og dernæst 4 sange man må gøre det som 5 +5 eller 9 +1 men under ingen omstændigheder 6 + 4. Det er jo absurd.

Som nr. 4 finder vi noget som Buksen selv mener er mærkeligt og som han derfor synes er fedt - Hvad er det for noget Hipsterpis undskyld jeg spørger? Bandet hedder Everything Everything, et meningsløst navn, når man har sagt "alting" er der jo ingen grund til at sige ordet igen. "Alting" dækker ligesom over alting og der er ikke behov for alting i anden (alting^2, ikke geden^2). Nummeret hedder noget så fucked som MY KZ, UR BF og kan vel oversættes til noget i retning af Mix, Your Beef, altså fuldstændigt galimathias. Oveni skulle de her lyde lidt som Sleigh Bells og James Blake som heller ingen andre end Buksen har hørt om, ikke engang dem selv eller geden. Og forresten nummeret lyder mærkeligt de 10 sekunder jeg har hørt.

nr.3 Bryan Eno & David Byrne med "Strange overtones". Her har jeg faktisk hørt om den første gut, der producerede Coldplays "Viva La Vida or Death and All His Freinds", der er et fantastisk album, desværre er det mainstream og denne holdning degraderer mig derfor til en del af pøblen, der ikke hører avangarde og jeg har derfor ikke ret til at udtale mig mere om dette.

nr. 2 Tom Waits igen!!!! Hør nu her Buksen hvis du vil vise at du er alsidig i din musiksmag, så går det altså ikke at have to numre af den samme kunstner på sin liste - det viser jo at du har hørt overdrevent meget Tom Waits, og måske nærmest er en, og ja undskyld det forbudte ord, fan!!??

nr.1 På Buksens 1. plads over mest hørte numre finder vi Sage Francis med Sea Lion (?). Teksten begynder med "The force of my love was strong", og så fik jeg ikke læst mere, men man mangler bare at James Blunt fortsætter "My love was pure, I saw an angel of that i'm sure..."
Buksen siger at denne sang fik ham til at se musik som "værende egentlig musik" (wtf). Hvad går vi andre så rundt og tror om musik? Under alle omstændigheder det blev Highschool med alle de amerikanske Hipstervenner der gav Buksen sin unikke musikalske revelation så han nu kan give os en liste omhandlende hvad rigtig musik er. Og så skal man selvfølgelig passe på hvad man siger, for hvis man skal læse hvad gutten skriver, og det gør jeg måske her for første gang.For denne sidste, utvivlsomt gode sang, som han (altså Buksen og ikke geden) elsker (og som jeg dog ikke har overskud til at høre), fik ham (STADIG IKKE GEDEN!) til at elske musikkens mangfoldighed. Her er vi så tilbage til den evindelige diskussion om man kan tillade sig at hævde at kunne lide al musik (og kan man i det hele taget det, forudsætter det at man kan lide noget nemlig, at der er noget man ikke kan lide? Altså: Der er noget, som er noget, fordi der er noget, som det ikke er)

Under alle omstændigheder kan beundre Buksen for hans forsøg på at gøre dette og forsøge at udbrede kendskabet til musikkens mangfoldighed. Han gør et ihærdigt forsøg kæmpende med pestilenser som dette indlæg.

Det skal være den ene del af det to delte bud af den relle konklusion der faktisk forekommer i dette indlæg i modsætning til Buksens, og så alligevel ikke, han får jo bundet en sløjfe fint selvom undertitlen KONKLUSIONEN, nu stadig forekommer mig lidt voldsom.
Den anden del skal være et kritisk spørgsmål, for det hele skal jo ikke gå op i lovprisninger som jeg nok synes der har været rigeligt af: Hvordan kan listen udstråle mangfoldighed, når der er to Tom Waits numre på den? Punktum. Næh og en konstatering: Buks, det er nok ikke så underligt, at Sea Lion er nr. 1, når det er det nummer du har kendt i længst tid - og tilsyneladende skamlyttet sammen med syretrippet Waits - Skam dig og god Jul!

Mvh Trøjen

(Ps. dette indlæg kan, i overenstemmelse med Montesquieu's teorier, ses som en slags 6. statsmagt, der søger at begrænse det der har vokset sig til en størelse af den 5. statsmagt, nemlig Buksens musikalske vækkelsestog)

Julehistorie:
"Nisserne i udkantsdanmark vågnede op til et smukt sneklædt landskab, og nissefar, der havde en ekstremt rød og gammel nissehue, da han jo var den øverste myndighed i nissefamilien, ganske vidst bortset fra gammelnissen, der havde en endnu rødere hue, samtidig var han anset som en af de vigtigste nisser (altså gammelnissen), fordi han hvert år d. 15 december kl 17.32 siden år 0 havde reddet julemanden fra at blive kvalt i en mandel fra mandelsorbeten, som han (julemanden og ikke geden) elskede to enjoy at this particular date, anyhow Santa Claus was happy with the old elf's help and therefore awarded him the meget røde nissehue, som var rødere end nissefars, der..."

5. december - Fjernsyn

Så blev det den 5. december, og det går op for mig at det kan komme til at holde hårdt at skulle skrive noget om noget som helst, der bare er en smule indsigtsfuldt eller noget, der bare på nogen måde er en lille smule interessant, nu hvor sådan en føljeton skal holde helt indtil den 24 december. Dette især, når der ikke er nogen udvikling i mellem afsnittene og den eneste sammenhæng imellem indlæggene er den mere eller mindre obskure julehistorie/sætning.
Man kan sige at dette har givet mig en smule forståelse for julekalendre af svingene kvalitet som eksempelvis "Pyrus alletiders eventyr". Da jeg i går ramt af vinterssygdom, valgte Pyrus over Olsen Banden (ja det fortæller lidt om TV udbuddet en Lørdag aften, hvor man skulle have gået julefrokostamok med resten af klunset) blev jeg således hurtigt overbevist over denne kalenders ringe kvalitet måske især set i forhold til tidligere Pyrus føljetoner. Aftenen fortsatte således på TV2, hvor jeg meget imod min vilje (og ja jeg kunne da have slukket fjernsynet, men gjorde det ikke af frygt for at skulle lave noget konstruktivt) valgte at se et helt afsnit af "så det synger", men for at nedtone de skræmmende realiteter i ovenstående parentetiske indskud, vælger jeg at sige at jeg valgte "Så det synger" ud fra tesen om at tingene næppe kunne blive værre - Jeg havde lige set et forfærdeligt Pyrus afsnit og som det allerværste havde jeg blevet nødt til at melde afbud til julefrokostEN i år. Men altså "så det synger" - en slags fællessang på Bakken, hvor alle sælger ud for pengenes skyld. Dette gælder vel både værten Michael Carøe men også de unge, pæne deltagere med udmærkede sangstemmer, der simpelthen skal være idioter for ikke at vinde min. 25.000 kr (I henhold til gårsdagens indlæg fra undertegnede så er de naturligvis idioter). Vi har altså med et program at gøre, hvor alle sælger ud med det formål at tjene penge og som sidegevinst får TV2 lavet et program til alle over 40 med nogenlunde dårlig smag (ja her gør vi os herrer over god og dårlig smag, fordi jeg kan skrive præcis hvad jeg vil, tak til ytringsfriheden for det), og nå ja så også lige mig denne aften. Disse mennesker kan så stå og synge og klappe med til de fantastiske 80'er klassikkere, TV2 numre, Birthe Kiær og Johnny Reimer. For ikke at blive helt kedelige og få lidt ungdomemmelighed ind smider vi da så også lige lidt Tim C og James Blunt oveni.
Hvad angår sidstnævnte kunstner så blev jeg decideret arrig over den dårlige sangskrivning i hans sang You're Beautiful, da denne optrådte i programmet. Sangen handler om at James Blunt ser en utroligt smuk kvinde i subwayen "I saw an angel.Of that I'm sure.She smiled at me on the subway". Ja ok det er vel fair nok hr. Blunt (Bond!?) har set en smuk kvinde og nu er han forelsket (lidt romantiserende, men bevares) - men der er et problem "She was with another man" Pis Hvad gør Blunt så, bare rolig han løser det for "But I won't lose no sleep on that,'Cause I've got a plan." Ja hvad gør du Blunt du løber vel over til hende skubber ham den anden mand væk og siger jeg elsker dig (altså til kvinden), og i lever lykkeligt til jeres dages ende. Du gør vel et eller andet sejt, for du har jo en plan!!!! ... ...
"You're beautiful.You're beautiful, it's true." Ja ja ok det har vi forstået, hun er smuk gør nu noget ved det! "I saw your face in a crowded place,And I don't know what to do,'Cause I'll never be with you." HVAD!? Nej hør nu her du sagde lige at du havde en plan, hvad fanden er det der så: Hun er smuk, men jeg kommer aldrig til at være sammen med hende - undskyld mig hr. Blunt, udover at din sang optræder i et forfærdeligt program, hvad handler den så egentlig om? Ingenting tilsyneladende, du har en plan men det har du ikke!!??. Resten af sangen handler herefter om at hende her kvinden var utroligt smuk (omkvædet bliver gentaget min. 1 mio gange) og ellers at hr. Blunt var "fucking High" - hvad nok også er grunden til den her helt igennem latterlige tekst, hvor vi i bedste Steffen Brandt stil løber tør for ord: "Lalalalala Llalalalala You're beuatiful".
Imidlertid var det det værd at udholde den forfærdlige TV2 aften med Pyrus og "så det synger". For efter regn kommer sol, og efter nat kommer dag. Og efter dette helvede kom Susanne Bier filmen "Elsker dig for evigt". Som med de fleste dogmefilm er der tale om et lidt usandsynligt, og dette er ikke engang ordet, forudsigeligt er det heller ikke, man kan vel sige at der er tale om et typisk dogmehændelseshændelses forløb der resulterer i at den almindelige danske kernefamilie og forestillingen om det perfekte ødelægges, og det er så heller ikke engang rigtigt. Pointen er imidlertid at der var tale om en rigtigt dansk film, det er det nærmeste jeg kan komme på at beskrive det, fordi jeg ikke er filmekspert. Hvad jeg kan konkludere er ihvertfald at der var tale om nogle helt utroligt velspillende skuspillere. Nikoaj Lie Kaas, Sonja Richter som det meget Joachim og Cæcilie forelskede kærestepar, hvor han bliver kørt ned og bliver lam fra halsen og ned, begge er forrygende. Paprika Steen som kvinden Marie der kører Joachim ned, hun er gift med en læge Niels (Mads Mikkelsen), der herefter bliver forelsket i Cæcilie, og herefter bliver det virkelig kompliceret (Ja det er det jeg siger, det er en dansk film, men den var blændende!). Det redede min aften, og afholdt mig fra at se 3 timers udgaven af Gladiator (da den blev vist på TV3 og jævnligt blev afbrudt af reklameblokke). Jeg nåede dog at se slutningen, og her er altså tale om en film der bliver dårligere og mere corny og Hollywoodagtig jo flere gange man ser den!

Så får vi også afsluttet dette med en vægtning af god og dårlig smag, så er man jo velkommen til at modsige de mere eller mindre velovervejede synspunkter.

Men julehistorien:
"Nisserne i udkantsdanmark vågnede op til et smukt sneklædt landskab, og nissefar, der havde en ekstremt rød og gammel nissehue, da han jo var den øverste myndighed i nissefamilien, ganske vidst bortset fra gammelnissen, der havde en endnu rødere hue, samtidig var han anset som en af de vigtigste nisser (altså gammelnissen), fordi han hvert år d. 15 december kl 17.32 siden år 0 havde reddet julemanden fra..."