Trøjen skriver om .... film!?

Kan det vitterligt passe at man nu skal se et indlæg fra Trøjen om film? Ja i sandhed, det er en historisk dag mine kære venner og læsere, eller rettere bare venner for hos Klunset er vi alle venner!

Jeg har i weekenden i relation til et netop påbegyndt og allerede meget berigende højskoleophold været udsat for følgende to film, der hver især fortjener en anbefaling, jeg vil nok mene at den sidst beskrevne er den man skal vælge at se, hvis man står en aften og kun kan vælge en af to. Der må man alligevel vælge den finske jule-rambo/lilleper-gyser-satire Rare Exports. Men under alle omstændigheder begynder vi i det klassisk amerikanske. Jeg havde egentlig forventet en klassisk amerikansk highschool/college komedie i bedste American Pie stil, bare indkogt til en bouliion af alt det man bredt set foragter ved disse teen-film. Navnet antyder netop det man forventer en hashtågekomedie: Leaves of grass. Men selvom hele dettepottema blev markeret med tegninger af hampplanten viser navnet sig at være en intertekstualitet der referer til den amerikanske digter Walt Whitmans (1819-1892) digtsamling af samme navn (altså Leaves of grass) fra 1855 (det er ingen hemmlighed så lad det komme frem i lys lue: Wikipedia er en guldgrubbe for middelmådige bloggere, men selv jeg benytter det altså ha-ha). Omdrejningspunktet er således også et citat fra bogen samt digtertypen Janets digt om at blive den man er under overfladen der har afvist ens herkomst osv. FIlmen er altså en gammel sang fra de varme lande om at overkomme det "falske" liv man lever og erkende hvem man er og hvad man har flygtet fra, om det så kræver at man mister familie og bliver gennemboret af en armbrøstpil som tilsyneladende er en almindelig hændelse i Oklahoma, der netop er staten hvori denne film udspiller sig. Det er et andet centralt emne Oklahoma som USA's røvhul og den typiske redneck stat. Som en jødisk tandlæge udtaler det i Tulsa, ingen tager til Tulsa (Oklahoma) for at se stedet, kun fordi de (altså folk der tager til Tulsa, Oklahoma) har slægtninge der. Et andet emne er netop også Israel, i relation til den meget pågående og højst uforudsigeligt handlende tandlæge, men hovedemnet er altså det klassiske hjemkomsttema. I filmen spiller Edward Norton (ham der fra Fight Club) to identiske tvillinger (logisk med to, når der nu er tale om tvillinger) Bill og Brady, der begge er utroligt intelligente men på hver sin måde har valgt at udnytte det, den ene er en hæderkronet filosofiprofessor, Bill, der for 12 år siden flygtede fra Oklahoma, den anden har særdeles grønne fingre og udnytter dette til at dyrke super-pot, Brady, dette har sikret ham det meste af markedet i Oklahoma til konkurenternes store fortrydelse, hvad også kommer til at gå udover Bill i det klassiske identicaltwin-mix-up. Brady skylder imidletid en masse penge til Tulsas store velgører og forøvrigt über-narko-boss, der for øvrigt er jøde (og benytter dette som et alibi), hermed indrammes Israeltemaet. Israel kommer netop indunder at den hampdyrkende bror, Brady, der må siges at være yderst altruistisk menneske ("I love everybody" - eller noget i stil med det) fejlagtigt sættes i forbindelse med hate-crime, eller rettere det opfattes fejlagtigt som hate-crime, hvad han på ingen måde ønsker og dog ønsker - ja det giver ikke vildt meget mening så se filmen. Men under alle omstændigheder, han er i store problemer og formårat lokke sin bror til Oklahoma ved at fake sin egen død, da brødrenes fælles udseende skal blive løsningen på gældsproblemerne, hvad Bill dog ikke ved. Bill undergår herefter den typiske udvikling for hovedpersonerne i denne type film (lidt i stil med Diaz i The Holiday, der i modsætning til Leaves of Grass er et horribelt eksempel på den her slags "selverkendelsesfilm") - typisk er det at hovedpersonen strider og kæmper imod det miljø, eller den situation han er blevet stillet, fordi vedkommende har flygtet fra netop dette hele sit liv. Hovedpersonen truer således hurtigt med at forlade miljøet og situationen af frygt for at blive konfronteret med de ting han/hun er flygtet fra. Under alle omstændigheder bliver hovedpersonen i miljøet. Typisk er det jo kærligheden der trækker her repræsenteret ved, den noodlefiskende digter Janet, potten (altså hamp) og familien. Men også hjemmefronten spiller ind, her snakker vi seksualanklager om et ulovligt forhold mellem lærer og elev, her er Freinds jo igen et glimrende eksempel på en paralleltekst.

Under alle omstændigheder; Bill bliver og erkender sine fejl og bliver den han egentlig er en smuk homecoming historie et stykke smukt og komisk romantisk dannelsesfilm.

Den anden film er i en noget anderledes genre og jeg ynder som ovenfor skrevet at beskrive den som et stykke finsk jule-gyser-Rambo/lilleper-satire alene af den grund at det får folk til at tænke: wtf?. Og what-the-fuck-effekten er et særdeles nyttigt redskab hvis man ønsker at opnå at få folks opmærksomhed. Filmen foregår så at sige også i et af verdens røvhuller, her ikke Oklahoma, men derimod det nordlige Finland ved grænsen til Rusland, hvor mænd er hårde jernmænd der lever af at rener, samisk stil, dog fastboende i snedækkede huse. Her er mænd træmænd og når mødre og kvinder generelt på ingen måde er til stede i denne film, og der i det hele taget ikke er kvinder med i denne film - de bliver stort set kun benævnt i en rent "parringsmæssig" sammenhæng. Dette skyldes at her er barskt, der er ikke plads til kvindelige værdier og der er slet ikke plads til fantasien og barnet (der traditionelt set er en kvindelig egenskab). Fantasien får først plads når den grumt (altså fantasien) stirrer træmændene i øjnene og forvandler dem til blæver, der dog er midlertidigt for de smider træmanden men forbliver ikke blæver de lukker så at sige den "kvindelige side ind" uden at dette på nogen måde skal tolkes seksuelt udover måske det faktum at man helst ikke må have tillagt sig for mange kvindelige værdier. Dette er bogen Populærmusi fra Vittula i øvrigt et glimrende eksempel på da personerne i det nordsvenske samfund også er påvirket af den nordfinske kultur, her skal man undgå at blive knapsu altså kvindeagtig - knapsu kan være at spille populærmusik, men også at være overtroisk og irationel.

Drengen tror på julemanden, eller rettere han er nærmest besat, men ikke i den her cocacola-romantiske røde stil. Nej julemanden er ikke god men pisker imidlertid uartige børn til døde, når han først har bortført dem fra deres hjem, og spiser dem gerne. Heldigvis fangede samerne for længe siden Julemanden og frøs ham ned i et bjerg på grænsen mellem Finland og Rusland således blev han og hans hær af alfer/nisser uskadeliggjort. De (dumme) amerikanere forsøger dog at grave ham op drevet af "typiske" gode amerikanske dyder grådighed og den amerikanske drøm, ja her er altså en lille finsk kommentar til amerikansk udenrigspolitik, hvad nogle ynder at kalde imperialisme, det skal vi imidlertid ikke gøre os kloge på her. Amerikanerne får dog (som fortjent?) og spiller ikke den store rolle end som de faktiske problembørn, og de faktiske uartige der betaler prisen til julemanden. Under alle omstændigheder: Julemanden er fri og mærkelige ting begynder at ske, kartoffelsække, men ikke kartoflerne forsvinder, alle byens varmeapparater i alle variationer fra hårtørrere, radiatorer og ovne forsvinder. Der findes fodspor i sneen og rensdyrerne dræbes og underminerer ren-bøndernes levebrød og sender det lille samfund i en dyb økonomisk krise. (utvivlsomt en kommentar til disse bønders faktiske (ringe?) kår, og udnyttelsen af dem fra det omkringliggende samfund, jeg har ikke den store viden om dette og det er således blot en tolkning jeg kunne forestille mig passede - dybt uprofessionelt, med mindre vi bare tolker rent nykritisk). Døden stirrer pludselig både folk og voksne i øjnene på to forskellige planer, der til sidst knyttes sammen hvor gyseren bliver virkelig for selv de voksne, men snartefter udsættes filmen for et veritabelt genreskift fra udspekuleret gyser til en actionkomedie i Lillepers stil, drengen bliver en Rambo de voksne hans kampfæller, her får vi cheessy slowmotion effekter, kliche agtige replikker og gennemskuelige handlingsforløb, og det fungerer. Endelig tager filmen en sidste drejning til det helt igennem komiske, netop hvordan man kan ende med at blive rig på noget og løse de problmer amerikanerne skaffede en på halsen - rent faktisk viser problemet sig at være løsningen på problemet - På flere planer, økonomien kommer mere end på fode grundet en meget særegnen eksport til hele verden (ca. 16.000.000 dollars), men penge er ikke alt og som sagt forbliver træ og jernmænd ikke med at være af disse hårde og i øvrigt begge brandfarlige materialer (Jojo - jernspåner mine venner! de brænder som skidt) som barnet nemt kommer til at brænde fingrene og sjælen på. En smuk, uhyggelig og komisk historie se den, eller se også Leaves of grass på samme aften, men slut med Rare Exports.

Ydermere lærer man også hvorfor amerikanere ganske klogeligt sætter småkager frem til julemanden.

24. december - Geden

Så blev det endelig juleaftensdag, dagen vi alle har tællet ned til, og især ved brugen af de særlige datoer i december, der på en eller adnen måde har en nedtællingsmæssig værdi, som eksempelvis den 10. eller den 8. Hvor har vi haft travlt, vi har ikke haft meget tid i december, for tiden er jo gået så hurtigt – eller rettere sagt vi har skullet nå at flytte os meget i rummet før vi flyttede os her frem til i tiden. Vi har set TV og julekalendre, vi har forarget os over TV2’s brug af billeder frem for nyheder og hvordan demokratiet er ved at gå ad helvede til, og hvordan folk er idioter. Vi er blevet illumineret udi kulturen, fra den ældgamle babylonske arkitektur, til tysk kogekunst, til Stig Rossens sangstemme og til den danske dogmefilmstradition. Vi har grint og vi har grædt. Vi har leet og vi har grædt lidt mere. Det har været en demonstration i hvordan tekster skal skrives så de er spændende, så de er sande, så de er lødige, selv når de er meningsløse og bygget på usandheder. Der har været stress, det har været den 18. december og det var nice, og der blev også plads til Mogens Lykketoft, og det blev han glad for, selvom det umiddelbart var uden for enhver kontekst. Vi har gået Klunset efter i kludene: Set på Sokkens numser, Buksens musikvalg, Habittens alitterationer og Capens.. Cap. Vi har lært os selv at kende, Klunset, og du har lært os at kende. Der har været selvransagelse, der har været noiserock og indie 3. pladser, der har kort sagt været store øjeblikke. Vi har set på nisser og julemænd i samråd med dæmoner, og vi har fået øjnene op for vores store læsersegment i de engelsktalende lande. Vi har været politiske og samtidig ganske apolitiske. Der har været fyld, men det har haft sin plads. Vi har set på kalendre og mange sjove navne, og hvorfor, fordi det er vigtigt! Det hele har været vigtigt og vigtigere end du min kære læser tror. For det er netop dig det handler om kære læser, og alle disse indlæg hvor ubetydelige de end har måttet synes at være, så har de kredset om dig i en spiral (eller noget), som elektroner i deres respektive orbitaler har de dukket op ganske tilfældigt rundt om dig og givet dit kedelige liv mening og indhold, og som elektroner i stoffer givet dig mulighed for at indgå i relationer med andre stoffer, indgå i bindinger. Ja ok du har jo selvfølgelig indhold i dit liv, men det har været krydderiet, det har været prikken over i’et. Uden dig kære læser havde vi ikke haft dette eventyr af en julekalender denne hårrejsende rejse, frygtindgydende men samtidig fantastisk og smuk. Du havde ikke haft denne rejse uden dig selv. Vær glad for at du er dig. Og alligevel står vi tilbage med det ubesvarede og ubesvarlige spørgsmål, jeg dog nu alligevel agter at forsøge at besvare: Hvem er geden?

Dette er et ganske godt spørgsmål, idet vi ikke ved meget om hvad geden er, det eneste vi egentlig ved om den er at den er en ged. Ellers må vi bevæge os frem efter tesen om at der er noget som det er fordi der er noget som det ikke er.
Altså, der er noget som geden er, fordi der er noget, som den ikke er, eller ikke har, eller på nogen måde ikke har noget at gøre med:

Den privat økonomi der nævnes i Julehistorien er nissefars og hverken Finn Nørbygaards eller gedens.
Geden er ikke Julemanden
Geden er hverken en rød hue eller nissefar
Geden er ikke Buksen
Geden har aldrig hørt om Sleigh Bells eller James Blake
Geden er ikke alting2
Geden er ikke Trøjens indlæg den 9. december
Geden er ikke den Blå Ishtar Port ved indgangen til det antikke Babylon, nu genopbygget i Berlin.
Geden er ikke Stig Rossen, og er altså ikke en sentimental pladderromantikker.
Geden er ikke Mogens Lykketoft
Og noget med det her citat, hvad det så end betyder: Nogle vil mene at dem, der mener det (altså at dette er meningsløst og ikke geden) har ret.
Ved at læse indlægget den 15. december spildte du din egen og ikke gedens tid.
Meningsløst er ikke geden. Eller omvendt fristes man til at sige.
Følgende citat kan muligvis sige os noget, selvom det virker tvivlsom Faktisk aner jeg ikke hvad jeg skal skrive (og ikke geden, og dette er meningsløst).
Geden er ikke ordet samråd.
Indlægget om begrebet samråd skulle hverken handle om kommaregler eller geden.
Geden er ikke PPPS’et i indlægget om Trøjens mest hørte tracks år 2010.
Den er hverken De Hængende Haver eller Nebukandenesar d. 2.’s kone.
Indlægget den 20. december blev initieret af Nebukandenesar den 2. af Babylon og ikke geden
Geden lyder ikke under nogen af navnene i indlægget om sjove navne den 20. december
Den er ikke indlægget den 22. december
Geden er ikke letbeklunsede eller overhovedet beklunsede kvinder, bling-bling-elektrorappere eller Tom Hanks.
Geden har ikke bidraget med tekster og indlæg til bloggen.
Følgende noget kryptiske sætning, som man kan vælge at tolke som man vil: En forklaring kan dog være den debat indlægget afstedkom, der er ihvertfald en del kommentarer fra det resterende Klunset til indlægget (hvilket igen vidner om få læsere og ikke geden, hvad vi dog ikke tror på).
Geden er Ikke Trøjen (gentages en række gange)
Ikke det Radikale Venstre
Ikke Habitten

Endelig er der faktisk et par ting vi ved, eller måske ved om geden
Geden har måske et sjovt navn.
Geden er ikke et for småt emne til Klunset
Geden læser bloggen, især Trøjens indlæg
Blev vi meget klogere af dette, ja det gjorde vi, måske. Vi kan i hvert fald konkludere at geden ikke er Trøjen, Habitten eller Buksen. Kan den så være en af de andre blogskribenter kan man fristes til at spørge? Nej er svaret, for vi ved jo at geden aldrig har skrevet et indlæg på bloggen. Geden er altså det modsatte af en blogskribent på klunset, hvad kan det være en måske en læser af bloggen? Nej må svaret lyde for en skribent på bloggen kan godt være en læser af den (imidlertid ved vi fra ovenstående at geden læser bloggen), det må altså betyde at geden i en anden forstand er det modsatte af klunset, den er nemlig overhovedet ikke beklunset, hvilket samtidig udelukker at geden er en kvinde . Geden er altså nøgen og af hankøn, samtidig kan alle de nævnte navne udelukkes i beskrivelsen af dem (men den kan altså være modsat disse navne). Da vi ved at Geden ikke er Stig Rossen, kan vi også konkludere at den ikke er en sentimental pladderromantiker, geden er altså derimod et progressivt væsen, hvilket kan forklare dens nøgenhed. Progressive individer har det jo med at være nøgne for at være, ja progressive. Geden er imidlertid ikke det progressive parti Det Radikale Venstre, det modsatte af dette parti må siges at være Dansk Folkeparti, så muligvis kan vi konkludere at DF er en nøgen meget progressiv ged, der er blevet misforstået og misbrugt af de utroligt reaktionære typer i dette parti, der simpelthen udsætter deres eget parti for dyremishandling (noget de ellers er imod, således beviser vi også at DF’erne i den grad modsiger sig selv). Geden er ikke Julemanden og ikke en nisse eller en rød hue (alt sammen noget der har med dæmoner at gøre, eller er dæmoner). Geden er altså ikke en dæmon eller har noget med disse at gøre, modsat af dette er ikke en dæmonbekæmpere, men derimod en der er fuldstændig neutral i kampen mellem dæmoner og dæmonbekæmpende frikirkepræster fra Løkken (som de fleste andre normale individer). På trods af at geden er et progressivt væsen har den altså ikke hørt om Buksens progressive musik, modsat denne progressive rytmiske musik må være meget klassisk klassisk musik. Geden har altså hørt om klassisk musik. Geden er ikke et indlæg på bloggen, selvom indlæggene ofte handler perifert om den, hvilket bekræfter at den ikke er virtuel, men derimod af denne fysiske verden, noget der vil skuffe en del, nu hvor geden er synonym med DF. Geden er ikke Ishtar Porten og altså det modsatte hertil, hvilket må være... noget andet, den er vel i så fald ikke et bygningsværk da alle bygningsværker kan relateres til hinanden, den er jo heller ikke de Hængende Haver. Geden er ikke et ubetydeligt PPPS i et af Trøjens ubetydelige indlæg, og er dermed ganske betydelig. Meningsløst er ikke geden, og dermed omvendt man kan dermed modbevise en mistanke, en mistanke mange har haft om at geden er meningsløs. Dette forklarer også hvorfor geden ikke er alting i anden (det er jo helt meningsløst når man først har alting kan man jo ikke have det opløftet i anden potens), Geden er altså meningsfuld. Geden er ikke ordet samråd, hvilket også betyder at den ikke blot er et ord, da sproget henviser til sig selv i det uendelige (man kan ikke beskrive ordet samråd, uden brugen af ordet samråd i sidste instans). Du kan som læser ikke spilde gedens tid ved at læse bloggen. Geden har det modsatte navn af Karsten (jf. indlægget om sjove navne d. 20 december) og hedder derfor Henning. Basta.
Vi kan altså konkludere
Geden er et progressivt nøgent hankønsvæsen, den er af denne rent fysiske verden og er ikke blot et ord, den forholder sig fuldstændigt neutralt i kampen mellem dæmoner og frikirkepræster fra Løkken, geden har hørt om klassisk musik, den er ikke et bygningsværk. Den er meningsfuld og betydelig, den hedder Henning og er Dansk Folkeparti. Og vigtigst af alt geden er en Klunsetlæser, hvilket igen bekræfter at den er dybt progressiv, og nøgen.

Nu det sidste afsnit af julekalenderen:


"Nisserne i udkantsdanmark vågnede op til et smukt sneklædt landskab, og nissefar, der havde en ekstremt rød og gammel nissehue, da han jo var den øverste myndighed i nissefamilien, ganske vidst bortset fra gammelnissen, der havde en endnu rødere hue, samtidig var han anset som en af de vigtigste nisser (altså gammelnissen), fordi han hvert år d. 15 december kl 17.32 siden år 0 havde reddet julemanden fra at blive kvalt i en mandel fra mandelsorbeten, som han (julemanden og ikke geden) elskede to enjoy at this particular date, anyhow Santa Claus was happy with the old elf's help and therefore awarded him the meget røde nissehue, som var rødere end nissefars, der (altså nissefar og ikke huen [eller geden!]) i dette øjeblik var på vej over gårdspladsen, der var belagt med fine brosten fra det gamle Babylon, for at hente mælk til risengrøden, lidet anede han, at gårdens ejere var hastet bort og at bulldozerne var på vej imod gården for at anlægge den motorvej, som Lille Lars havde besluttet skulle anlægges for at tilgodese hans vestjyske vælgersegment (Venstres grundsten landmændende), som havde truet med at opgive al støtte til den synkende skude (Regeringen og ikke geden), hvis de ikke fik et supersygehus (hvad definerer egentlig et super sygehus, udover at det skal ligge i Gørsted, eller hvad den by hedder, whatever, det skal nok være super stort) og en motorvej, der vil blive så lidet befærdet at der kan spilles tennis på den (her er faktisk tale om at den onde tennis lobby i høj grad har påvirket regeringen for at få udviklet nye talenter, hvad de færreste nok ved), og han (nissefar) fortsatte således ufortrødent ind over gårdspladsen (ganske uvidende om de tusindvis af gifttønder Karen Elleman var ved at spille nedover ham, og uvidende om de trøkfugle der forstyret af store vindmøller i klitterne styrtede imod ham) i et hastigt tempo, der fuldstændigt fik ham til at overse alle faretegn ved den finanskrise, der truede med at ødelægge hele hans (og Finn Nørbygaards, men ikke gedens) økonomi på grund af uholdbare aktieposter i et tvivlsomt IT selskab, ej heller var han vidende om at hele nissefamilien var blevet udråbt til at være dæmoner og at de nu var i overhængende fare for at blive klynget op, han vidste heller ikke helt at siden sidst Signe og Sigurd sagde "solbærsorbet fra sydspanien (klargjort i en kalot fra Kurdistan)" var det blevet ganske svært at argumentere imod brugen af allitterationer og antiteser i blog indlæg, eller at menneskets udledning af fossiler i atmosfæren, og den deraf følgende overophedning af planeten, meget snart skulle føre til krige og katastrofer og den deraf følgende udslettelse af mennesker og nisser.
Kort sagt, Nissefar var ganske uanende om alle de farer der troede med at udslette ikke bare hans eksistens, men hele jordens og dens befolkning. Men der var håb for i horisonten så nissefar en bunke svævende kluns, en sok, en buks, en cap, en trøje og en habit... og en Ged. Håb.

Fra alle mig til alle dig!

Glædelig Jul, til alle der læser med. Eftersom jeg fejrer juleaften i Padborg, får i jeres Julegave nu! Og det er som i nok har gættet en splinterny eksklusiv kluns collage, jeg i øvrigt har smidt op som baggrund.

Hvis man keder sig op til den lykkelige aften, hvor maden kommer på bordet og gaverne bliver åbnet, kan man jo bruge lidt tid på at finde følgende i collagen:

Bowser, Liv Tyler, Eminem, En talende vaffelis, Dirch Passer, Tupac,  En lama, Tïesto, Obama, Jonatan Spang, Little Richard, Soulja Boy Tell'em, Marvels tegneseriefigurer og sidst men absolut ikke mindst et sæt bare bryster!!! De er der alle sammen, stol på det.

...Og når du så har fundet dem alle så kan du belønne dig selv med verdens bedste julesang her.

God Jul og så' noget!!

christmas for me isnt christmas without this song!

- yabbas123 

22. december - Brugen af allitterationer i Habittens blogindlæg

Bemærk indlægget blev færdigjort den 23. december dansk tid lidt over 00.00 og derfor dedikeres indlægget til vores transnordsøske og transatlantiske læsere. Merry Christmas! (du bedes undlade at ligge mærke til at ordene transnordsøske og transatlatinske ikke giver mening som adjektiver i beskrivelsen af substantivet læsere [på tværs af nordsøen og på tværs af altanten læsere, det er jo meningsløst], men det lyder fedt, og meningen er klar, folk fra England og Amerika og dertilhørende øer er dem dette indlæg er henvendt til, altså folk der befinder sig et sted, hvor det stadig er den 22.).

Endnu engang er man nået til et punkt, hvor man tænker: Hvad skal jeg dog skrive om, som folk gider at læse om, og så går det op for en, at det slet ikke er et kriterium for min skrivevirksomhed her til aften. Ikke fordi jeg ikke ønsker at folk læser mine indlæg, endsige at de skulle få lyst til det, men fordi jeg har en bunden opgave qua et indlæg fra min side af den 14. december med overskriften Ja hvem egentlig. En overskrift under reference til Habittens undren i indlægget (altså hvem egentlig?) omhandlende, hvem geden der har gået igen i disse juleindlæg er. Det er imidlertid ikke det, dette indlæg (altså indlægget i dag og ikke geden) handler om, det handler derimod om brugen af alliterationer, altså bogstaverim, i Habittens blogindlæg. Jeg blev fremprovokeret til at bringe en sådan analyse i kraft af følgende sætning, i det føromtalte af Habitten skrevne indlæg: "Trøjens nok så informative indlæg med flere bisætninger per hovedsætning end bisættelser i Danmark det seneste årti (baseret på rigtige tællelige tal fra en hjemmeside) efterlader et kæmpe hul." Ja bevares, selvom det kan være nok så interessant at kommentere på den ironiske distance Habitten her ligger til mine indlæg eller påpege den underspillede humor, der ligger i det faktum at Habitten naturligvis ikke har nogen reel kilde til de tællelige tal, der skulle afgøre at jeg benytter mig af flere bisætninger end der er bisættelser om året i Danmark. At der ikke er nogen kilde til dette gør også, at det blot fremstår tydeligere, at her er tale om en alliteration for humorens og ikke informationens skyld. Så lad os begynde her, ved: Bisættelser og Begravelser.
Lad os underkaste Habittens indlæg en analyse med særlig fokus på alliterationer, vi har ihvertfald intet valg i og med det qua indlægget den 14. december er blevet lovet. Og hvad man lover skal man holde, det er efterhånden blevet mantraet for denne moralsk korrekte julekalender.

Hvor ovennævnte allitetration blev benyttet fuldstændigt bevidst, benytter Habitten, som mange andre, en række ubevidste alliterationer i sine indlæg. "Informative indlæg" , "Hermed en hyldest" "Min mor" Det er jo ret diskret og ganske fint gjort og får ligesom sproget til at flyde ganske ubevidst.

Derimod er der også en række bogstavrim, der er mere eller mindre tilrettelagte, og muligvis ganske cheesy. Herunder gælder eksemplet i ovennævnte sætning: Bisættelser og bisætninger", to ord der minder ganske meget om hindanden og derfor gør det, sjovt (?). I sætningen findes også alliterationen "tællelige tal" der bidrager yderligere til morskaben ikke blot i den forstand at der her er tale om et t efterfulgt af et t i et parentetisk indskud, men også den selvindlysende sandhed, eller dobbeltkonfekt om man vil i tællelige tal - tal er naturligvis tællelige, eller rettere, der er egentlig tale om en slags selvmodsigelse, eller meningsløshed. For man tæller jo ikke tal, men man benytter tal til at tælle med.
Et andet bogstaverim finder vi i overskriften til et indlæg omhandlende juledekorationer og begravelseskranse. Overskriften lyder "Dødflotte dekorationer" og benyttes helt bevidst med fokus på 2xD samt den antitese, der ligger i død kontra flotte dekorationer.
Vi finder i dette indlæg senere den let diskret og igen underspillede humoristiske alliteration i sætningen "valgte jeg i stedet at lade kranse være kranse og spise en klejne." Det spiller på at det hele handlede om kranse men nu spiser han (Habitten og ikke geden) en klejne, igen med k. Det virker fordi klejne er et sjovt ord på linje med det sjove navn Karsten, og yderligere fordi det er uventet i det semantiske skema om dekorationer, men ikke omkring det semantiske skema jul. Klejne passer altså og passer ikke ind i semantikken i indlægget. Dermed bliver det ikke absurd, men stadig sjovt. Eller noget klogt. Denne modsætningsfuldhed findes igen ved sætningen "følelsen af at danse med døden og julehyggen" dans og julehygge kontra død.

Da Habitten den 2. december reintroducerer sit virke på bloggen sker det igen under brugen af en allitteration: "Siden sidst", en ganske velkendt sproglig allitteration som Habitten ikke er den første til at bruge, bevares her er tale om en integreret del af sproget og derfor kan man vel næsten sige at den benyttes ubevidst. Dette er trods alt nok ikke helt rigtigt, taget i betragtning af de førnævnte eksempler, eller de kommende. Habitten fortsætter nemlig ved at erklære til "kære medskribenter og modskribenter". Nærmest de samme ord, med undtagelse af et e og et o.

Det viser sig altså nærmest at Habittens indlæg er inficeret af bogstaverim, og at de især gælder blikfanget i overskriften. Men det er måske blot noget der hører disse blogrennæsancens indlæg til. Ak nej, et indlæg fra den 7. September 2009 giver et andet billede: "Hallo er det hul igennem?" lyder overskriften, her udtrykker Habitten med et dobbelt h, sit ønske om at tale om sin egen verden istedet for musik, politik og eksistensialisme. Hvorfor ikke?
Men her bliver virkelig smøret tykt på i eksempelvis sætningen: "Senest har Signe Svendsen" og endnu værre bliver det "I min verden ser solen sjældent smukkere ud end når den skinner gennem et tyndt skydække" altså en seksdobbelt gentagelse af s i en lettere romantisk fremstilling.
Indlægget er en romantisk fremstilling med en næsten barokagtig brug af alliterationer i et liberal-rebelsk indlæg om at ingen skal bestemme over Habitten og at alle har lov til at gøre hvad de vil. Så her (i dette indlæg) vejes Habittens ord altså.

Herefter følger rent faktisk en række indlæg, der kun gør brug af allitterationer i den ubevidste form. Det er indlæg omhandlende blandt andet: Købevand på flaske, og hvorfor det er en absurd ide, eller omhandlende det Radikale Venstres valgnederlag ved Europaparlamentsvalget 2009. Her er overskirften ganske vidst humoristisk "Den resignerende humørbombe Magrethe Vestager", men der er ingen alliteration i overskriften.
Pludselig dukker der endnu et bogstaverim op: Legender og Lektier, der omhandler Bob Marley, lektie pres og det at dyrke ikke at lave noget som helst. At dyrke det ikke at bekymre sig og være glad, løst citeret fra Marley.
Herefter følger et indlæg "Helle T Duer ikke væk", der er en analogi over S-formanden som prinsessen fra Klodshans. Herefter "Debat: Generalsekræter Fogh". Ja det var interessant før han blev generalsekræter. Derfor fulgte der også en lang tråd efter indlægget, hvor jeg føler at den mest interessante og sigende kommentar var Capen's: "Stem på Skinkesandwich. Skinkesandwich lover gratis mayonaise til alle."

Herefter følger en række indlæg om OB, mennesket og TV2/fyn, hvor der ikke er nævneværdige eksempler på alliterationer, og hvor jeg heller ikke ønsker at undersøge sproget yderligere.

Det kan altså konkluderes at Habitten i sin spæde tid som blogger ikke benyttede allitterationer i samme overdrevnegrad som vi ser det i dag. Dette kan hænge sammen med flere ting. Habitten har som sådan altid haft flair for humoristiske overskrifter, gerne hvis der er tale om politik, eller ting han ikke bryder sig om, gerne hvis der er tale om oppositionspartier, gerne det Radikale Venstre (og ikke geden). Imidlertid er der i sådanne politiske indlæg og debat indlæg fra Habitten aldrig brugt allitterationer i overskriften. Dette kan meget vel skyldes et håb om lødighed, eller at Habitten har tiltro til at selve emnet er blikfang nok i sig selv, og at sproglige finesser ikke behøves.
Er det derimod af en lidt mere, undskyld ordet, da intet er for småt til denne blog, intetsigende karakter omhandlende hvordan Habitten lige har det, hvad han har oplevet eller lignende, eller hvad han mener om en given mindre for samfundet betydende hændelse, så smøres der virkelig på i brugen af allitterationer og sproglige virkemidler. Dette er naturligt for hvorfor skulle man have interesse i at læse noget "mindre vigtigt" (og lad mig gentage intet er for småt til Klunset, heller ikke geden, dette vil åbenbares den 24.) med mindre det var interessant at læse. Derfor allitterationerne.
Habitten bruger altså allitterationerne for at skabe blikfang og interesse. Dog kan man notere at Habitten i nyere tid efter sin blogrennæsance benytter allitterationer i stadigt stigende omfang. Hvorfor er et ganske spørgsmål, måske findes svaret nedenfor.

"Nisserne i udkantsdanmark vågnede op til et smukt sneklædt landskab, og nissefar, der havde en ekstremt rød og gammel nissehue, da han jo var den øverste myndighed i nissefamilien, ganske vidst bortset fra gammelnissen, der havde en endnu rødere hue, samtidig var han anset som en af de vigtigste nisser (altså gammelnissen), fordi han hvert år d. 15 december kl 17.32 siden år 0 havde reddet julemanden fra at blive kvalt i en mandel fra mandelsorbeten, som han (julemanden og ikke geden) elskede to enjoy at this particular date, anyhow Santa Claus was happy with the old elf's help and therefore awarded him the meget røde nissehue, som var rødere end nissefars, der (altså nissefar og ikke huen [eller geden!]) i dette øjeblik var på vej over gårdspladsen, der var belagt med fine brosten fra det gamle Babylon, for at hente mælk til risengrøden, lidet anede han, at gårdens ejere var hastet bort og at bulldozerne var på vej imod gården for at anlægge den motorvej, som Lille Lars havde besluttet skulle anlægges for at tilgodese hans vestjyske vælgersegment (Venstres grundsten landmændende), som havde truet med at opgive al støtte til den synkende skude (Regeringen og ikke geden), hvis de ikke fik et supersygehus (hvad definerer egentlig et super sygehus, udover at det skal ligge i Gørsted, eller hvad den by hedder, whatever, det skal nok være super stort) og en motorvej, der vil blive så lidet befærdet at der kan spilles tennis på den (her er faktisk tale om at den onde tennis lobby i høj grad har påvirket regeringen for at få udviklet nye talenter, hvad de færreste nok ved), og han (nissefar) fortsatte således ufortrødent ind over gårdspladsen (ganske uvidende om de tusindvis af gifttønder Karen Elleman var ved at spille nedover ham, og uvidende om de trøkfugle der forstyret af store vindmøller i klitterne styrtede imod ham) i et hastigt tempo, der fuldstændigt fik ham til at overse alle faretegn ved den finanskrise, der truede med at ødelægge hele hans (og Finn Nørbygaards, men ikke gedens) økonomi på grund af uholdbare aktieposter i et tvivlsomt IT selskab, ej heller var han vidende om at hele nissefamilien var blevet udråbt til at være dæmoner og at de nu var i overhængende fare for at blive klynget op, han vidste heller ikke helt at siden sidst Signe og Sigurd sagde "solbærsorbet fra sydspanien (klargjort i en kalot fra Kurdistan)" var det blevet ganske svært at argumentere imod brugen af allitterationer og antiteser i blog indlæg, eller at....

21. december - Populærkluns og hvorfor TV 2 hader julemanden del II

Den 19. december introducerede Buksen en omlægning af bloggen under overskriften "Den Nye Klunset". Udover at det rent grammatisk lyder fuldstændigt åndsvagt med "Den" og ikke "Det", og Buksen derfor liiige må tage sig sammen, så kunne jeg nu godt tænke mig at se lidt nærmere på omlægningen. Udover at Buksen har lagt nye tidsfordrivende links op under "Buksens Links" er der også indført begrebet populærkluns om de mest læste indlæg her på bloggen. Billedet der viser sig af dette populærkluns, og måske en lille smule skuffende for undertegnede, idet ingen af dennes (undertegnedes og ikke gedens) indlæg er at finde under de mest læste.
Indlæggene er af ældre dato og peger på at disse enten må være super populære eller også at bloggen har mistet læsere. Jeg vælger naturligvis, at tro at der her er tale om en slags "evergreens" i Klunsisk forstand, og at der er mange læsere på mine indlæg udover mig selv og geden. Det er dog med en vis ambivalens at jeg må konstatere, hvad disse 5 mest læste indlæg indeholder. Det ene er et indlæg om filmen Engle og Dæmoner af Sokken (indlægget og ikke filmen), det er da ikke overraskende at man gerne vil læse om enfilm baseret på en af den nyere tids mest succesfulde spændingsomansforfatteres ganske let tilgængelige bog. Men det er måske alligevel lidt overraskende, da indlægget er fra år 2009 (den 22 maj). En forklaring kan dog være den debat indlægget afstedkom, der er ihvertfald en del kommentarer fra det resterende Klunset til indlægget (hvilket igen vidner om få læsere og ikke geden, hvad vi dog ikke tror på). Hvad der er interessant er at Buksen afskirver filmen som en god krimi og ikke mere det (der er altså noget der er mere værd en krimier når det kommer til film [en slags rockisme]), men det handler det jo ikke om.

Et andet læst indlæger om den amerikanske elektrohop rapper Flo Rida, fra ja, vel nok Florida. Det er ham der med "low, low, low" halløj... Buksen beskriver Flo Ridas album som en Party Starter af en anden verden og taler om det i ganske positive vendinger fordi man bare skal tage det for hvad det er, løst citeret. Buksen lægger altså et lidt andet syn på musik end film. Men det skal det altså ikke handle om, meget af den her føljeton har allerede handlet om Buksen.

Jeg har intet problem med de to ovenævnte ganske velskrevene indlæg. Men jeg må bedrøveligt konstatere, amibvalent splittet imellem gratulaitioner over Buksens og Sokkens succes med disse tre indlæg, og så indlæggenes noget ulødige og lige lovligt kødfulde karakter.
Overkskrifterne: "lang fredag, stramme ballere", "tirsdags tits" og "Fredagsnumse!" taler vel deres eget tydelige sprog.
Funktionen af disse indlæg beskriver Sokken ganske i "Fredagsnumse!" af den 20. marts 09. "Man sku da være et skarn hvis man ikke lige kunne... Ja" under henvisning til billedet. En anonym læser har endda skrevet "God røv" til billedet en anden eller måske den samme, har siden konstateret det rammende og ganske intelligente "jeg vil smege din røv", hvad det så end betyder.
Buksen havde som sagt også succes med det ganske underholdende indlæg "tirsdags tits", hvor han brystede sig med sin viden om bryster ... ha-ha-ha... Jaja vi har altid haft masser af god humor her på bloggen, og jeg (ikke geden) har da selv givet mit bidrag, især her i december med en række utroligt underholdende indlæg.
Men altså tillykke til Buksen og Sokken de sidder på de mest læste indlæg, og med denne konstruktion "Populærkluns" skal de jo nok blive på førepladsen. Det vil nok ikke være så underligt, for som vi har diskuteret (eller jeg har konstateret) i mine indlæg er der intet som intetsigende billeder til at fange folks opmærksomhed imodsætning til velskrevne stykker tekst, som dette. Så måske TV2 skulle gå hele vejen og sørge for at have billeder af Tom Hanks, bling-blingede elektro-hoppere, og ganske let-beklunsede, hvis overhovedet ikke beklunsede kvinder (og ikke geden, selvom geder ikke er beklunsede) i hvert eneste nyhedsindslag.
Dette ville måske også gøre hetzen mod julemanden lettere, hvis man i stedet for direkte at sammenligne ham med Stig Rossen, og dermed også fornærme julemandens ganske glimrende sangstemme, istedet sammenlignede ham, altså julemanden, med en elektrohoppende og booty-shakende Tom Hanks. Det skulle nok spolere julen. Da det er nisserne (dæmonerne) på TV2's onde plan at spolere julen. Poul Erik Skammelsen ligner mistænkeligt meget en nisse, udover det det mærkværdige navn.
Vi kan altså nu besvare spørgsmålet om hvorfor TV 2 hade julemanden, det gør de fordi de styres af en ond nisse lobby, der kontrollerer julemanden og på denne måde kan spolere julen, på en eller anden måde. Måden er underordnet, men som en frikirkepræst i Løkken indviede os i, så er nisser dæmoner og de skal nok have noget i ærmet.

Men ja endnu et inlæg herfra, julen nærmer sig hastige skridt, og måske vi snart får afsløret hvem geden er, det er jo julemysteriet. I mellemtiden kan vi jo fundere over det faktum at bloggen Klunset er blevet forvandlet til et selvtilfredsstillelsesforum for folk der nyder at smege røve.

"Nisserne i udkantsdanmark vågnede op til et smukt sneklædt landskab, og nissefar, der havde en ekstremt rød og gammel nissehue, da han jo var den øverste myndighed i nissefamilien, ganske vidst bortset fra gammelnissen, der havde en endnu rødere hue, samtidig var han anset som en af de vigtigste nisser (altså gammelnissen), fordi han hvert år d. 15 december kl 17.32 siden år 0 havde reddet julemanden fra at blive kvalt i en mandel fra mandelsorbeten, som han (julemanden og ikke geden) elskede to enjoy at this particular date, anyhow Santa Claus was happy with the old elf's help and therefore awarded him the meget røde nissehue, som var rødere end nissefars, der (altså nissefar og ikke huen [eller geden!]) i dette øjeblik var på vej over gårdspladsen, der var belagt med fine brosten fra det gamle Babylon, for at hente mælk til risengrøden, lidet anede han, at gårdens ejere var hastet bort og at bulldozerne var på vej imod gården for at anlægge den motorvej, som Lille Lars havde besluttet skulle anlægges for at tilgodese hans vestjyske vælgersegment (Venstres grundsten landmændende), som havde truet med at opgive al støtte til den synkende skude (Regeringen og ikke geden), hvis de ikke fik et supersygehus (hvad definerer egentlig et super sygehus, udover at det skal ligge i Gørsted, eller hvad den by hedder, whatever, det skal nok være super stort) og en motorvej, der vil blive så lidet befærdet at der kan spilles tennis på den (her er faktisk tale om at den onde tennis lobby i høj grad har påvirket regeringen for at få udviklet nye talenter, hvad de færreste nok ved), og han (nissefar) fortsatte således ufortrødent ind over gårdspladsen (ganske uvidende om de tusindvis af gifttønder Karen Elleman var ved at spille nedover ham, og uvidende om de trøkfugle der forstyret af store vindmøller i klitterne styrtede imod ham) i et hastigt tempo, der fuldstændigt fik ham til at overse alle faretegn ved den finanskrise, der truede med at ødelægge hele hans (og Finn Nørbygaards, men ikke gedens) økonomi på grund af uholdbare aktieposter i et tvivlsomt IT selskab, ej heller var han vidende om at hele nissefamilien var blevet udråbt til at være dæmoner og at de nu var i overhængende fare for at blive klynget op....

20. december - Sjove navne

Af uransaglige årsager valgte jeg den. 14 december et indlæg med Eksempler på sjove navne delvist på grund af Habittens indlæg selv samme dato, kaldte mig i et samråd, i en efterlysning af en samlet kontekst og mening i disse juleindlæg, yderligere efterlyste han en forklaring på hvem geden var. Og nej dette indlæg afslører det ikke, det kan derimod afsløres at ingen af de personer med sjove navne der herefter nævnes er geden. Det kan dog ikke udelukkes at geden har et sjovt navn. Men altså det var netop et sjovt navn der også initierede dette indlæg, der simpelthen ikke skal andet (i henhold til indlægget den 14. december og ikke geden) nemlig den babylonske konge:

Nebukadnesar 2., han byggede De hængende haver til sin kone, et a verdens syv vidundere (de henægende haver, og ikke kone... .... eller .... geden), han byggede dem ganske vidst ikke selv. Navnet er super sjovt af en eller anden grund og han var ikke engang den første med det navn.

Gro Hammerseng, hun kan spille håndbold for nordmændende, men navnet er underligt.

Poul Erik Skammelsen - det er underligt, at man kan hedde skammelsen. Søn af en skammel. B-R-E-aking News.

Lars Larsen, ganske borgerligt og dansk. Men helt ærligt Lars i anden potens.

Din mor, din mors navn er underligt.

Lene Espersen, mærkeligt.

Morten Messerschmit. tysk jagerfly.

Din mor igen, virkelig underligt navn.

Kupik Kleist. Formand for det grønlandske selvstyre (muligvis stadig). Det lyder sjovt, hvis man læsper når man siger det.

Jes Dorph Pedersen, satme underligt navn.

Kenneth Plummer

Troels Abrahamsen (Søn af Abraham eller hvad, altså ham Abraham?)

Yolanda

Finn åååst Andersen

Swetlana den anden af Skåne

Bertel Haarder

Franz - Fritz Fupmager

Quwwww

Dorun Sweinsdottir - Skipperskole chef i Island

Karsten

Hartling

Anker Jørgensen

Anker Boye

Lars Løkke

Poul Nyrup

Anders Fogh

Sauron

José

MadsMug

Thomas Bjørn

Yumyum

Lina Rafn

Stig Rossen

Johan Wohlert

Scherlock Holmes

Yrsa

André3000

Aflagt Postordre

Karen Blixen

Peter Tanev

Jürgen (Habermass)

Pål Hatman - norsk sociolog med speciale i afsidesliggende fiskelejre i norske fjorde.

Pierre Bourdiu

Jean Paul, din mor, Sartre

Mahatma Gandhi

Torsten Laen

Wilbeck

Pytlick

Huxi Bach - Radiovært

Johann Sebastian Bach- Komponist

Lars Bach - Landmand

Friedrich "Niller" Nietzsche

Lolland

og sidst men ikke mindst, en neutronstjerne (det brune dværge vidst nok, eller noget) jeg mødte i byen her forleden:

Jenz Krisitan den brune dværg med de lange arme og de grønne negle.

Ja det var jo et herligt lødigt og på mange måder funktionelt indlæg.

"Nisserne i udkantsdanmark vågnede op til et smukt sneklædt landskab, og nissefar, der havde en ekstremt rød og gammel nissehue, da han jo var den øverste myndighed i nissefamilien, ganske vidst bortset fra gammelnissen, der havde en endnu rødere hue, samtidig var han anset som en af de vigtigste nisser (altså gammelnissen), fordi han hvert år d. 15 december kl 17.32 siden år 0 havde reddet julemanden fra at blive kvalt i en mandel fra mandelsorbeten, som han (julemanden og ikke geden) elskede to enjoy at this particular date, anyhow Santa Claus was happy with the old elf's help and therefore awarded him the meget røde nissehue, som var rødere end nissefars, der (altså nissefar og ikke huen [eller geden!]) i dette øjeblik var på vej over gårdspladsen, der var belagt med fine brosten fra det gamle Babylon, for at hente mælk til risengrøden, lidet anede han, at gårdens ejere var hastet bort og at bulldozerne var på vej imod gården for at anlægge den motorvej, som Lille Lars havde besluttet skulle anlægges for at tilgodese hans vestjyske vælgersegment (Venstres grundsten landmændende), som havde truet med at opgive al støtte til den synkende skude (Regeringen og ikke geden), hvis de ikke fik et supersygehus (hvad definerer egentlig et super sygehus, udover at det skal ligge i Gørsted, eller hvad den by hedder, whatever, det skal nok være super stort) og en motorvej, der vil blive så lidet befærdet at der kan spilles tennis på den (her er faktisk tale om at den onde tennis lobby i høj grad har påvirket regeringen for at få udviklet nye talenter, hvad de færreste nok ved), og han (nissefar) fortsatte således ufortrødent ind over gårdspladsen (ganske uvidende om de tusindvis af gifttønder Karen Elleman var ved at spille nedover ham, og uvidende om de trøkfugle der forstyret af store vindmøller i klitterne styrtede imod ham) i et hastigt tempo, der fuldstændigt fik ham til at overse alle faretegn ved den finanskrise, der truede med at ødelægge hele hans (og Finn Nørbygaards, men ikke gedens) økonomi på grund af uholdbare aktieposter i et tvivlsomt IT selskab....

19. december - Hvorfor TV2 hader julemanden (måske del 1)

Jeg er sent på den og lover et langt mere indholdsrigt indlæg i morgen, i dag skulle det have handlet om sjove navne, det gør det ikke. Det handler istedet om hvorfor TV2 hader julemanden:
Det skyldes at TV 2 er en flok nisser, altså dæmoner, jf. ham der præsten fra frikirken i Løkken, der har taget julemanden til fange i deres forsøg på at slette alles hukommelse via. hedensk julefejring fra oktober og frem, samt ligegyldige nyheder. TV 2 hader julemanden af en eller anden grund, og sammenligner ham derfor med Stig Rossen.

"Nisserne i udkantsdanmark vågnede op til et smukt sneklædt landskab, og nissefar, der havde en ekstremt rød og gammel nissehue, da han jo var den øverste myndighed i nissefamilien, ganske vidst bortset fra gammelnissen, der havde en endnu rødere hue, samtidig var han anset som en af de vigtigste nisser (altså gammelnissen), fordi han hvert år d. 15 december kl 17.32 siden år 0 havde reddet julemanden fra at blive kvalt i en mandel fra mandelsorbeten, som han (julemanden og ikke geden) elskede to enjoy at this particular date, anyhow Santa Claus was happy with the old elf's help and therefore awarded him the meget røde nissehue, som var rødere end nissefars, der (altså nissefar og ikke huen [eller geden!]) i dette øjeblik var på vej over gårdspladsen, der var belagt med fine brosten fra det gamle Babylon, for at hente mælk til risengrøden, lidet anede han, at gårdens ejere var hastet bort og at bulldozerne var på vej imod gården for at anlægge den motorvej, som Lille Lars havde besluttet skulle anlægges for at tilgodese hans vestjyske vælgersegment (Venstres grundsten landmændende), som havde truet med at opgive al støtte til den synkende skude (Regeringen og ikke geden), hvis de ikke fik et supersygehus (hvad definerer egentlig et super sygehus, udover at det skal ligge i Gørsted, eller hvad den by hedder, whatever, det skal nok være super stort) og en motorvej, der vil blive så lidet befærdet at der kan spilles tennis på den (her er faktisk tale om at den onde tennis lobby i høj grad har påvirket regeringen for at få udviklet nye talenter, hvad de færreste nok ved), og han (nissefar) fortsatte således ufortrødent ind over gårdspladsen (ganske uvidende om de tusindvis af gifttønder Karen Elleman var ved at spille nedover ham, og uvidende om de trøkfugle der forstyret af store vindmøller i klitterne styrtede imod ham) i et hastigt tempo, der...

17. december - Trøjens mest hørte musik 2010

Ja så kom den endelig, det som blev efterspurgt, i kølvandet på min overhaling af Buksens indlæg der havde samme karakter som dette. En liste over min hørte musik i år 2010. Det er klart at der så går lidt jantelov i den hos Habitten (og ikke geden [Helt ærligt det er sku ved ikke at være særligt sjovt det der med geden, lad det blive den 24. og lad os få mysteriet afsløret hvem er den fucking ged]) at så skulle trøjen, når han nu var så åbenmundet, også åbne lyset for hans mest hørte musik i år. Men , ifølge itunes på min computer er de 5 numre jeg i det store hele har hørt (i al den tid jeg har haft denne computer hvorfra jeg skriver, og dermed ikke kun i år 2010):

#5 Introducing Palace Players - Mew
Uhh ha, se på os vi har et mærkeligt guitarriff som intro i to minutter før Jonas Bjerrre begynder at synge med sin mærkelige stemme.
#4 My girls - Animal Collective
Mærkelige blibblob lyde i flere lag begynder nummeret og så et eller andet underligt kanon-agtigt kor mens det blibblobber videre derudad.
# 3 Float On - Modest Mouse
Et nummer fra den beskedne mus på endnu et af deres album med den åhh så gudsbenåede poetiske titel: "Good news for people who love bad news" i stil med "We were dead before the ship even sank". Guitaren spiller på samme måde, manden nærmest råber og der er masser af bliblob. Fantastisk.

# 2 Walking on a dream - Empire of the sun
En poetisk titel fra de to science fiktion freaks. Begynder igen med noget blib og lidt slag på noget tromme og lidt synth. Og så en fortabt åhh verden er så dyster vokal.
#1 White winter hymnal - Fleet Foxes
Prøv at se på os, vi er et kollektiv af barfodede langskæggede og skovmandsskjortebeklædte mænd, der spiller akustisk musik og synger i kor, og skal bruge en million år på at stemme vores instrumenter.

Ja der er ikke meget at komme efter hva Trøjen? Så var du nok ikke så smart selv, hvad har du så overhovedet der giver dig ret til at kritisere Buksen? Det skal jeg sige jer, for Trøjen har altid et kort i ærmet.

Det vil nemlig vise sig at det ikke er de numre jeg har hørt mest i år 2010, som tidligere antydet er det nemlig de numre jeg har hørt mest på min computer i et ubestemmeligt tidsrum. Neeej Trøjen er langt mindre gennemskuelig end som så, han hører ikke blot sådan noget halvindieagtig småeksperimentel musik, og så tilmed kun deres hits. Nej gør dig selv klar til den rigtige top 5 takket være min last.fm profil her kan man se, at feltet former sig helt anerledes:

#5 Super 16 - Neu!

Dette fantastiske nummer fra Kill Bill 1 soundtracket viser virkelig vejen for moderne musik med de yderst monotone metallyde og den underliggende onde ambience. Dette tyske band med krautog eksperimentel rock viser vejen. Nummeret er lavet i et eller andet årstal.

#4 Seht - Olympus Mons



Det er fire minutters stemning fra dette New Zealandske band, et nummer jeg har skamhørt.

Det er en film med vandmænd og skyer og de har sminke på og danser mærkeligt.

# 3 Der er ikke plads til en nummer 3. Det er indie og derfor er det nice. Det nummer jeg har hørt 3. mest i år er altså ingenting.

# 2 Lou Reed Metal Machine Music

Ja her har manden virkelig skudt papegøjen, hvorfor ikke indspille en dobbelt LP udelukkende med guitar feedback. Det er mærkeligt og uudholdeligt at høre på, og derfor er det godt. Det indrammer ligesom tidens ånd af weltschmertz.

#1 Hamster on a piano

Kan man komme udenom dette postmoderne mesterværk, jeg tror det næppe, det er simpelthen for godt til at være sandt. Det er 00'erne i en nødeskal, det er autotune, og det er en halvdårlig rapper ind over popnummeret det til sidst. Ja det er pop, men teksten er fantastisk fordi den indrammer en verden, hvor meningen er forsvundet og det eneste vi bør koncentrere os om er dyrevelfærd, fordi mennesket alligevel er i færd med at udslette sig selv.

Så her er det altså sort på hvidt konklusionen, jeg har i virkeligheden en mega nice og indie agtig hipster musiksmag som den skal være i denne postmoderne tidsalder.

PS
Jeg vil gerne klage over dette indlægs påtagede sjovhed. Jeg mener helt ærligt, hvad ligner det først at præsentere noget musik som man åbenlyst hører, og kritisere det synder og sammen, fordi man er bange for at vise hvad man egentlig lytter til, fordi der er åhh så meget musik man burde høre, som man ikke hører. For derefter at præsentere alt muligt mærkelig musik som der er ingen der lytter til. Det er simpelthen dårlig humor, det er den der haha- du ved jo godt at jeg ikke mener det og derfor er det sjovt, prøv at se på mig nu lader jeg som om humor. Det er simpelthen dødsygt og kedeligt.

PPS
Jeg vil gerne klage over ovenstående forsøg på at redde den dårlige humor i dette indlæg, ved at irettesætte det, det er misbrug af en gammel Moty Python ide

som i slutningen af dette lille klip, hvor obersten kommer ind og afslutter det hele og beder programmet om at stoppe med at være fjollet. Det er det samme her og præmissen for at det er sjovt er jo netop at det er programmet, der beder programmet om at lade være med at være fjollet. Ligesom det er teksten, der beder teksten om at være fjollet. Fjollet.

PPPS
Jeg vil gerne bede om at lade være med denne overdrevne brug af "PS'er", det er endnu en dårlig joke, der simpelthen ikke er sjov. Med dette PPPS går det selvfølgelig ud over sig selv (altså PPPS'et og ikke geden). Altså igen får man skrevet sig ud på meningsløshedens rand.

PPPPS
Julehistorien

"Nisserne i udkantsdanmark vågnede op til et smukt sneklædt landskab, og nissefar, der havde en ekstremt rød og gammel nissehue, da han jo var den øverste myndighed i nissefamilien, ganske vidst bortset fra gammelnissen, der havde en endnu rødere hue, samtidig var han anset som en af de vigtigste nisser (altså gammelnissen), fordi han hvert år d. 15 december kl 17.32 siden år 0 havde reddet julemanden fra at blive kvalt i en mandel fra mandelsorbeten, som han (julemanden og ikke geden) elskede to enjoy at this particular date, anyhow Santa Claus was happy with the old elf's help and therefore awarded him the meget røde nissehue, som var rødere end nissefars, der (altså nissefar og ikke huen [eller geden!]) i dette øjeblik var på vej over gårdspladsen, der var belagt med fine brosten fra det gamle Babylon, for at hente mælk til risengrøden, lidet anede han, at gårdens ejere var hastet bort og at bulldozerne var på vej imod gården for at anlægge den motorvej, som Lille Lars havde besluttet skulle anlægges for at tilgodese hans vestjyske vælgersegment (Venstres grundsten landmændende), som havde truet med at opgive al støtte til den synkende skude (Regeringen og ikke geden), hvis de ikke fik et supersygehus (hvad definerer egentlig et super sygehus, udover at det skal ligge i Gørsted, eller hvad den by hedder, whatever, det skal nok være super stort) og en motorvej, der vil blive så lidet befærdet at der kan spilles tennis på den (her er faktisk tale om at den onde tennis lobby i høj grad har påvirket regeringen for at få udviklet nye talenter, hvad de færreste nok ved)...

16. december -samråd

Ja Habitten har placeret det komma fuldstændigt forkert og det er vidst derfor på tide at kalde ham i et samråd, eller ihvertfald, her er de danske kommaregler fra dansk sprognævn til dig.

Men det er det det skal handle om, ikke kommaregler (eller geden), men begrebet samråd, for det har jeg jo død og pine lovet og sagt at jeg ville gøre. Og man skal holde hvad man lover, det er barnelærdom, og jeg lovede det vidst således den 14 december 2010 en En diskussion af begrebet samråd og disse populære konstruktioners egentlige funktion. Ja det kan man jo ikke komme udenom.

Lad os dvæle ved det at man skal holde, hvad man lover, eller rettere det modsatte, for typisk hvis man ikke holder hvad man lover kan man risikere, at blive kaldt i samråd. Det sker typisk for ministre, og det er nok det Habitten hentyder til d. 14 december kl. 00.57, netop at samråd er populære at benytte og at der efterhånden er uoverskueligt mange af dem. Og det må man sige, men ministrene har vel næppe begået så mange fejl som i dag, eller også er oppositionen bare ekstra blodtørstige og kan ikke holde igen med at kalde og kalde på ministrene, der så mod deres vilje (dette ligger i ordet at blive kaldt) kaldes i samråd. Det er altså det mere ubehaglige samråd, og det ligger vel egentlig udenfor det er.

Samråd, består af ordene sammen, og råd. Det er hvis vi skal forstå hvad samrådet er nødvnændigt at forstå ordet, hvis vi skal forstå dets (altså ikke ordet, og ikke geden, men det ordet dækker over, nemlig samrådet [og her slår det en, det er ikke muligt at beskrive det med andet end ordet samråd, og dermed står det klart, at der blot er tale om et ord, og at dette er meningsløst idet sproget henfører til sig selv i al evighed. Sproget er altså meningsløst, men for at dette indlæg, og alle indlæg i det hele taget skal give mening, må vi hellere glemme det.])
Et råd er helt fra gammel tid et sted hvor man arbejdede mod at løse problemer.
Sammen dækker over at det er noget man gør sammen, og altså ikke alene. Men dette sammen dækker også over at man gør det sammen på tværs af ideologiske, etniske, religiøse tilhørsforhold (osv.). Samrådet er altså en demokratisk institution.
Er den så stadig demokratisk, godt spørgsmål, fantastisk spørgsmål. Man kan sige at den i henhold til eksemplet med ministrene fra før, så fungerer de ikke. Et af de største samråd, FN kan man også tvivle på om fungerer. Og så kan man gå videre og konkludere at det danske demokrati f.eks. heller ikke fungerer. Men det er ikke det vi afgør her, her afgør vi at funktionen af det må være fysiske, eller officielle rammer om en demokratisk løsning af et problem.
Jaja da, så fik du din vilje Habitten.
Nu ved du hvad det er. Se her bort fra at indlægget er meningsløst efter som det udtrykt ved brug af sproget, der er meningsløst.
Nogen vil anføre, at jeg lovede en diskussion af dette emne, og at der nærmere har været tale om en redegørelse. Jeg vil her blot henføre til ovenstående (selvom det ikke giver mening), at sproget er meningsløst og det vil være muligt at forklare hvad en diskussion er uden i sidste instans at benytte ordet diskussion. Således er diskusion og redegørelse hibsumhab som man ynder at sige.

Det er nok svært at følge tankegangen her, og hvis du føler det samme, så frygt ej, jeg har det på samme måde.

PS. Ifølge Wikipedia så er samrådet folketingets mulighed for at udøve kontrol over regeringen, jaja da, så skød jeg ikke helt ved siden af.

"Nisserne i udkantsdanmark vågnede op til et smukt sneklædt landskab, og nissefar, der havde en ekstremt rød og gammel nissehue, da han jo var den øverste myndighed i nissefamilien, ganske vidst bortset fra gammelnissen, der havde en endnu rødere hue, samtidig var han anset som en af de vigtigste nisser (altså gammelnissen), fordi han hvert år d. 15 december kl 17.32 siden år 0 havde reddet julemanden fra at blive kvalt i en mandel fra mandelsorbeten, som han (julemanden og ikke geden) elskede to enjoy at this particular date, anyhow Santa Claus was happy with the old elf's help and therefore awarded him the meget røde nissehue, som var rødere end nissefars, der (altså nissefar og ikke huen [eller geden!]) i dette øjeblik var på vej over gårdspladsen, der var belagt med fine brosten fra det gamle Babylon, for at hente mælk til risengrøden, lidet anede han, at gårdens ejere var hastet bort og at bulldozerne var på vej imod gården for at anlægge den motorvej, som Lille Lars havde besluttet skulle anlægges for at tilgodese hans vestjyske vælgersegment (Venstres grundsten landmændende), som havde truet med at opgive al støtte til den synkende skude (Regeringen og ikke geden), hvis de ikke fik et supersygehus (hvad definerer egentlig et super sygehus, udover at det skal ligge i Gørsted, eller hvad den by hedder, whatever, det skal nok være super stort)...

15. december - Teselskab hos den gale hattemager

Endnu engang står jeg i en situation, hvor jeg skal nå at bevæge mig indtil flere steder i rummet før jeg har bevæget mig fra A til B i tiden, så det er jo vildt fint, når man har tvunget det ned over sig at skulle lave et indlæg om dagen. Derfor har dette indlæg ikke så meget med noget af det at gøre som jeg lovede i går. Faktisk aner jeg ikke hvad jeg skal skrive (og ikke geden, og dette er meningsløst). Altså vi kan blot konstatere at dette er et ganske meningsløst indlæg og punktum for det. Altså meningsløst (og ikke geden), du spilder din tid (og ikke gedens tid). Altså stop med at læse det her, spring ned til julehistorien.

Men nej du bliver ved.
Stop

Lad være
Dette er et digt.
Amen

Altså ergo jeg har en hat
A til B i rummet
A til B i tiden

Bla bla

Terningerne er kastet

Digtet ved at det er et digt (uhhh meta)

Nogle vil mene at dette indlæg er meningsløst.
Nogle vil mene at dem, der mener det (altså at dette er meningsløst og ikke geden) har ret.
Deriblandt mig (og ikke geden)
Stop dog med at læse det.

Bumbummelum
Meta agtig meningsløshed.

Igen meningsløst
Men meta og så er det godt.

Hvis digtet erklærer at det er meta, så er det vel dobbelt meta
Meta i anden.

Yes...

....

....

Hahaha, du stopper ikke

Hvilket misbrug af bloggens plads
Hvor mange læsere har vi tabt her..

Den digteriske kvalitet kan virkelig diskuteres
Ergo digtet kritiserer sin egen kvalitet
Det er ikke bare meta i anden det er også selvkritisk

Meningen er løs her
Meningsløs hold dog op med at læse det

... .... ...
Punktum
Selvkritisk og meta i anden ja jeg kunne blive ved
Digtet synes også det er prætentiøst, og selvsmagende - det hader sig selv.
Det er mig der tillægger digtet dets holdninger altså
Det er noget med at digtet er bevidst om sin forfatter, og forfatteren optræder (jeg trøjen og ikke geden)
Metafiktion
Uhhh meta i tredje pluds selvkritisisme og selvhad.

JA

Det havde jeg så alligevel tid til (igen det giver ikke nogen mening at sige det, men ja du ved hvad jeg mener, hvis du stadig læser, selvom jeg ikke kan "eje" tid)

"Nisserne i udkantsdanmark vågnede op til et smukt sneklædt landskab, og nissefar, der havde en ekstremt rød og gammel nissehue, da han jo var den øverste myndighed i nissefamilien, ganske vidst bortset fra gammelnissen, der havde en endnu rødere hue, samtidig var han anset som en af de vigtigste nisser (altså gammelnissen), fordi han hvert år d. 15 december kl 17.32 siden år 0 havde reddet julemanden fra at blive kvalt i en mandel fra mandelsorbeten, som han (julemanden og ikke geden) elskede to enjoy at this particular date, anyhow Santa Claus was happy with the old elf's help and therefore awarded him the meget røde nissehue, som var rødere end nissefars, der (altså nissefar og ikke huen [eller geden!]) i dette øjeblik var på vej over gårdspladsen, der var belagt med fine brosten fra det gamle Babylon, for at hente mælk til risengrøden, lidet anede han, at gårdens ejere var hastet bort og at bulldozerne var på vej imod gården for at anlægge den motorvej, som Lille Lars havde besluttet skulle anlægges for at tilgodese hans vestjyske vælgersegment (Venstres grundsten landmændende), som havde truet med at opgive al støtte til den synkende skude (Regeringen og ikke geden), hvis de ikke fik et supersygehus (hvad definerer...

14. december - Ja hvem egentlig?

Ganske godt spørgsmål Habitten kommer med der, og jeg må sige at jeg fandt indslaget ganske underholdende. Her har vi måske netop det denne julekalender handler om eller hvad? Er det julemysteriet om geden, om hvilken vi ved at den er en ged og ellers en masse negationer omhandlende ting geden ikke er. Under alle omstændigheder kan jeg nok sige så meget, at Habitten her forudgriber slagets gang, men at jeg endelig vil opfordre ham til at komme med flere bud på hvem der er tale om her (altså geden og ikke Mogens Lykketoft [og dermed er geden ikke Mogens Lykketoft]).

Imidlertid er der mange andre emner vi skal forbi, jeg kom som lovet forbi Babylonsk arkitektur, endda to gange, ellers er der lovet og efterspurgt (ellers loves de her):

En diskussion af begrebet samråd og disse populære konstruktioners egentlige funktion.
Hvad har TV 2 egentlig imod julemanden?
Eksempler på sjove navne.
En tilbundsgående analyse af brugen af alliterationer (bogstaverim) i Habittens indlæg (bisættelser og bisætninger, jeg mener helt ærligt)

Og så kan jeg endda love at bringe min helt egen liste (top 5) over min mest hørte numre i år, ja kom ikke her, nu skal Trøjen vise, hvad man bør høre!

"Nisserne i udkantsdanmark vågnede op til et smukt sneklædt landskab, og nissefar, der havde en ekstremt rød og gammel nissehue, da han jo var den øverste myndighed i nissefamilien, ganske vidst bortset fra gammelnissen, der havde en endnu rødere hue, samtidig var han anset som en af de vigtigste nisser (altså gammelnissen), fordi han hvert år d. 15 december kl 17.32 siden år 0 havde reddet julemanden fra at blive kvalt i en mandel fra mandelsorbeten, som han (julemanden og ikke geden) elskede to enjoy at this particular date, anyhow Santa Claus was happy with the old elf's help and therefore awarded him the meget røde nissehue, som var rødere end nissefars, der (altså nissefar og ikke huen [eller geden!]) i dette øjeblik var på vej over gårdspladsen, der var belagt med fine brosten fra det gamle Babylon, for at hente mælk til risengrøden, lidet anede han, at gårdens ejere var hastet bort og at bulldozerne var på vej imod gården for at anlægge den motorvej, som Lille Lars havde besluttet skulle anlægges for at tilgodese hans vestjyske vælgersegment (Venstres grundsten landmændende), som...

(altså hvem egentlig?)

Hermed en hyldest til et MEGET overset, ja vel nærmest ignoreret og negligeret dyr her på bloggen. Jeg taler selvfølgelig om geden (altså GEDEN og IKKE en blå port, Stig Rossen, Julemanden, hverken Nissefar eller den røde hue, ej heller nogen form for konklusion, eller i samme åndedrag noget fragment af Buksens tankespind, og sidst men ikke mindst på ingen måde alting²). Her snakker vi altså ene og alene om geden, det stakkels væsen!

Trøjens nok så informative indlæg med flere bisætninger per hovedsætning end bisættelser i Danmark det seneste årti (baseret på rigtige tællelige tal fra en hjemmeside) efterlader et kæmpe hul. Nu ved vi efterhånden meget om hvad geden ikke er og kan ifølge en for øjeblikket unavngiven græker samt et af trøjens tidligere indlæg altså konkludere at den (geden og ikke en blå port, Stig Rossen, Julemanden, nissefar eller den røde hue, heller ikke en konklusion eller buksen eller alting²) er noget andet end det den (og her taler vi stadig om geden og altså ikke en blå port, Stig Rossen, Julemanden, nissefar eller den røde hue, heller ikke en konklusion eller buksen eller alting²) ikke er og dermed er den (i ved nok geden og ikke... ja i ved nok) noget i kraft af at der er noget den (stay with me) ikke er. Så mit naturlige spørgsmål følger herefter hvem og hvad er geden (altså geden og intet andet end geden)? 


I anledning af den kommende 14. december vil det altså glæde mig, Habitten og intet andet end habitten, at høre lidt nærmere om denne ged (som er ulig meget af det tidligere du, trøjen, har skrevet om). Jeg beklager på forhånd hvis jeg i mine så udfarende krav på redegørelse skubber et garanteret meget veltænkt og gennemarbejdet oplæg til i morgen væk, men jeg mener at en situation som denne kræver svar omgående og jeg vil i den sammenhæng kalde Trøjen i samråd (hvad fanden er det egentlig? og der må da mindst være en mia. af disse i gang pt.) for at diskutere sagen tilbundsgående. Her er et par billeder og en enkelt video af geder, som ikke nødvendigvis har noget som helst at gøre med den ovenstående skrevne tekst jf. Trøjens kommentar til TV2-nyhedernes måske/måske-ikke overforbrug af irrelevante billeder, videosekvenser og nu vi er ved det, til tider latterligt ringe visuelle effekter og deslige. 

Nu lidt video:

 

13. december - Babylonsk arkitektur II (I Billeder) samt Stig Rossen og hvad han har at gøre med Babylonsk arkitektur

Jeg har modtaget en del (et par [altså to]) anmodninger om billeder af denne storslåede babylonske arkitektur, som jeg beskrev i min omfattende indlæg omkring emnet i går. Egentlig var der tale om en fåmælt anmodning fra Buksen: "Billeder?" og et lille sjovt statement fra Sokken: "Pics or it didn't happen...". Hermed formår Sokken at lave en joke over nutidens fordummende informationssamfund hvor vi ikke længere stoler på grundige og saglige journalistiske analyser, men istedet kun formår at modtage informationer igennem korte og ufyldestgørende billedsekventer (læs her TV2 nyhederne) serveret i et sjov og spas - nææh hvor har vi det sjovt - stand up agtigt udtryk, der fuldstændigt underminerer al mulighed for folkeoplysning. Sokken ironiserer dermed over sig selv og i særdeleshed den danske gennemsnitsborger, men også internetkulturen der i den grad baserer sig på billedlig formidling. Da jeg ikke har mere af det der... intregritet (og ja, der brugte jeg så en Simon Talbot joke for dem der har set TV 2 Zulu comedy galla 2010. Fornemmer i at jeg, på samme måde som Sokken tidligere gjorde, ironiserer over mig selv? [men her nærmest i 2. potens, en slags metaironiseren, i kraft af disse parentetiske indskud]) vælger jeg her at bringe billeder, nu hvor artiklen åbenbart var for besværlig at forstå for disse af benene beklædende beklædningsdele.

Under alle omstændigheder Sokken now i'm gonna show you that it did happen:

Ja her ser vi et typisk eksempel på Babylonsk arkitektur, en plastiktallerken og nogle tyske pommes friter, der ser mere tyske ud end de ser pommes ud, samt en rødlig kødmasse. Dette er et typisk eksempel på babylonsk arkitektur ifølge google side 10, hvis man søger "Babylon musemsinsel". Dette demonstrerer altså endnu engang hvor upålideligt og fordummende det billedeformidlende internet er, istedet for at give ordentlige oplysninger om denne fascinerende oldtidstat giver lyst til fast food - ligefrem DÅRLIG fast food i form af denne tyske egnsret. Nå men Babylon:

Se dette er babylonsk arkitektur. Det er den blå Ishtar port i Babylons bymur. Ganske imponerende at se den live, og det kan virkelig anbefales at tage til Berlin, hvor man har genopbygget porten - en slags hard core omgang "Den Fynske Landsby", eller "Den gamle by". Det er som med meget andet fra oltidens stater Grækenland, Egypten, Babylon osv. at de dengang imperialistiske og meget ekspansionsvillige stater i Europa tog godt for sig af disse oltidens vidundere. Således findes der i Frankrig eksempelvis på Louvre og i England eksempelvis på British Museum mange af disse Antikkens skatte, og kunstværker bl.a. friserne fra Parthenon i Athen, der vidst nok findes i England på førnævnte museum (vist nok). Tyskerne har dog valgt at overgå englændere og franskmænd ved at flytte hele bygninger med denne "Ordnung muss sein"-mentalitet herunder Ishtar porten og det græske tempel Pergamon.
Men den er da imponerende porten, og den er nok i større sikkerhed i Berlin, end i midten af det nuværende Irak, hvor Babylons ruiner er truede. Da krigen i Irak begyndte førte det mange plyndringer med sig, hvor mange af Mesapotamiens skatte forsvandt og vidnesbyrder om civilisationens vugge forsvandt.
Den (porten og ikke geden) blev bygget i år 600 f.kr. af manden med det sjove navn (og han var endda nummer 2) Nebukadnesar 2.. Den er blå og bemærk at de har bygget den med en rundbue som grækerne på dette tidspunkt ikke var i stand til, det kom først til Europa med romerne, som vidst nok lærte det af Etruskerne. Den er rigt udsmykket og imponerende, man kan jo læse mere om den andre steder, hvor man ved mere om den.


Her ses så de Hængende Haver et af verdens 7 vidundere, det er ikke dem for man har ikke kunnet tage billeder af dem fordi ingen rigtigt har set dem, ihvertfald ingen fra nutiden. Som man kan se var de vidst nok også blå og sandstensfarvede. Det har krævet en del vand når det nu lå i midten af en ørken, det var der også. Egypterne havde Nilen, babylonere havde to floder Eufrat og Tigris. Babylon lå ved Eufrat og det er således nok en kanal fra denne som også er blevet påmalet. Jeg kan forøvrigt fortælle at Babylons hængende haver at det i Civilization 5 kræver 200 build points at bygge disse haver. Det give + 1 i kultur samt + 1 i Great Artist Point, det kræver matematik at bygge og giver + 1 population i alle ens eksisterende byer samt + 3 i glæde. Så for at opsumere det var godt for dem der med de sjove navne der ledte Babylon at bygge dem fordi de med et flik flere og gladere folk, mere kultur og dermed styrke i forhold til andre stater. Tak Sid Meiers for den info.

Ja det er så hvad der kommer frem, hvis man søger på Stig Rossen på google, og det har ikke vildt meget med Babylonsk arkitektur at gøre, faktisk intet. Men tidligere benævnte og yderst lødige TV2 nyheder valgte at bringe et længere indslag om Stig Rossen. De kunne erklære at det var: "Højsæson for Stig Rossen" - åh nej hjælp tænker man, lige oveni influenzaen også!? Her så man Stig tage DSB som alle os andre almindelige danskere på vej til en af sine julekoncerter som bliver besøgt af 30.000 mennesker om året - !!! 30.000 Det er to gange Herning multiarena som han nok skulle kunne fylde ud, som en koncertgænger udtrykte det "Han kan stå på scenen og fylde den ud", det skulle han nok kunne klare mere volutminiøst end Prince og Lady Gaga. TV 2 kunne erklære, at hvis Julemanden ville forklæde sig som sanger ville han være Stig Rossen. Er det en ondartet TV 2 kommentar imod julemanden eller hvad? Og hvad har julemanden gjort TV 2? Følg med i næste afsnit, eller noget.

Under alle omstændigheder, man kan mene meget hvad man vil om manden og jeg vil nok heller ikke være uenig i mandens egen beskrivelse af sig selv som en: "en sentimental pladderromantikker" jo selverkendelse findes da stadig visse steder i Danmark og det er da positivt. Hvad man da også kan sige af godt om manden var hans holdning til julen og en slags antipati imod denne materialistiske fejring af den. Han mente man skulle fokusere på det kristne budskab om næstekærlighed. Jeg synes ikke at man skal begrænse, hvad han (Stig Rossen og altså ikke geden, hvis man skulle være i tvivl) jo IKKE gør, det til kristent budskab, derimod bør man påpege det som et almenmenneskeligt budskab. Ja ja så nåede vi også at blive politiske og jeg ved ikke hvad, og der kommer mere i Julehistorien:

"Nisserne i udkantsdanmark vågnede op til et smukt sneklædt landskab, og nissefar, der havde en ekstremt rød og gammel nissehue, da han jo var den øverste myndighed i nissefamilien, ganske vidst bortset fra gammelnissen, der havde en endnu rødere hue, samtidig var han anset som en af de vigtigste nisser (altså gammelnissen), fordi han hvert år d. 15 december kl 17.32 siden år 0 havde reddet julemanden fra at blive kvalt i en mandel fra mandelsorbeten, som han (julemanden og ikke geden) elskede to enjoy at this particular date, anyhow Santa Claus was happy with the old elf's help and therefore awarded him the meget røde nissehue, som var rødere end nissefars, der (altså nissefar og ikke huen [eller geden!]) i dette øjeblik var på vej over gårdspladsen, der var belagt med fine brosten fra det gamle Babylon, for at hente mælk til risengrøden, lidet anede han, at gårdens ejere var hastet bort og at bulldozerne var på vej imod gården for at anlægge den motorvej, som Lille Lars...