Viser opslag med etiketten Buksen. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Buksen. Vis alle opslag

søndag den 13. februar 2011

Buksen anbefaler: Musik


ja hvis man googler "music pants"

For ikke så forfærdelig længe siden ramte jeg 28 tusind sange i mit itunes bibliotek, og nej det er ikke nødvendigt at have så meget musik, for jeg hører jo ikke halvdelen og jeg burde i virkeligheden rydde op. Men prøv lige at være lidt glad på en samlers vegne (ikke at det er særlig svært at finde musik til samlingen i disse "pirat"-dage).

For satan, i ved hvordan grime er ret fedt og hvordan Lucy Love gør det superfedt. Når hun så optræder live med rungende bassrytmer og aggresive spytterier, så bliver det episk, og det gjorde det sgu også på Kulturmaskinen i Odense. Aldrig har man set så lille og nuttet en trunte sprænge et mindre koncertlokale med energier unikke for den danske rap-scene. Det skyldes først og fremmest et enormt velvalgt livesæt, der bestod mest af den nye plade hvor party-faktoren er i max. Heldigvis fik vi stadig dansk grime evergreens som Daddy was a DJ og No VIP. Det lykkedes virkelig at gøre en masse sange, lige det bedre, og her er det særligt dancetracket End of Time, der virkelig blegner i forhold til live-udgaven. Selvfølgelig som den skat hun er, så havde hun da lige en gave med til os i form at et remix der kan findes på itunes af OK formula over Who You Are. Superb dance der ender i et lækkert dubstep stykke drysset med Lucy's henslængte vokal.

Når man så går på itunes, for at købe musik (ja det er utroligt) så springer ordene ud i hovedet på en: LADY GAGA, BORN THIS WAY... Hun har jo lige udgivet første single for sit kommende album der netop bærer titlen Born This Way.



Først så gør Lady Gaga opmærksom på sin respekt for sine fans, med "put your paws up" og anden idiosynkratisk lingo... nej altså noget som hun kun ville sige... og så starter et dance helvede, tænker man, men  med det samme vokalen begynder så oplever man at lady gaga er gået langt ved siden af tidens typiske vokalkonstruktioner. Hendes vers og omkvæd lyder mærkelig bekendt, og umiddelbart ville jeg sige at det bærer præg af halvfemser upbeat stadion rock/pop musik, og stadigvæk madonna. Fedt er det dog alligevel, og alt tyder på at hun sagtens kan overgå sig selv.

Fordi jeg er så forbandet hipster, så har jeg hørt en del af de albums der udkommer imorgen og jeg vel bl.a. anbefale at man lige tager en lytter til Bright Eyes' The People's Key, prøv bare at høre Shell Games. Derudover udgiver både PJ Harvey, danske Powersolo, Gruff Rhyss og Mogwai plader imorgen.

Vi ses snart til noget mere anbefalelse og i mellemtiden, så hvis du ved hvad du kan lide, så ved Tastekid, hvad du ellers kan lide.

Vent her er forresten 2 mash-ups der virkelig lyder genialt!
Take Me On The Crazy Train (Ozzy vs. A-ha)
Rolling In A Deep Wicked Game (Adele vs. Chris Isaak)

tirsdag den 21. december 2010

21. december - Populærkluns og hvorfor TV 2 hader julemanden del II


Den 19. december introducerede Buksen en omlægning af bloggen under overskriften "Den Nye Klunset". Udover at det rent grammatisk lyder fuldstændigt åndsvagt med "Den" og ikke "Det", og Buksen derfor liiige må tage sig sammen, så kunne jeg nu godt tænke mig at se lidt nærmere på omlægningen. Udover at Buksen har lagt nye tidsfordrivende links op under "Buksens Links" er der også indført begrebet populærkluns om de mest læste indlæg her på bloggen. Billedet der viser sig af dette populærkluns, og måske en lille smule skuffende for undertegnede, idet ingen af dennes (undertegnedes og ikke gedens) indlæg er at finde under de mest læste.
Indlæggene er af ældre dato og peger på at disse enten må være super populære eller også at bloggen har mistet læsere. Jeg vælger naturligvis, at tro at der her er tale om en slags "evergreens" i Klunsisk forstand, og at der er mange læsere på mine indlæg udover mig selv og geden. Det er dog med en vis ambivalens at jeg må konstatere, hvad disse 5 mest læste indlæg indeholder. Det ene er et indlæg om filmen Engle og Dæmoner af Sokken (indlægget og ikke filmen), det er da ikke overraskende at man gerne vil læse om enfilm baseret på en af den nyere tids mest succesfulde spændingsomansforfatteres ganske let tilgængelige bog. Men det er måske alligevel lidt overraskende, da indlægget er fra år 2009 (den 22 maj). En forklaring kan dog være den debat indlægget afstedkom, der er ihvertfald en del kommentarer fra det resterende Klunset til indlægget (hvilket igen vidner om få læsere og ikke geden, hvad vi dog ikke tror på). Hvad der er interessant er at Buksen afskirver filmen som en god krimi og ikke mere det (der er altså noget der er mere værd en krimier når det kommer til film [en slags rockisme]), men det handler det jo ikke om.
Et andet læst indlæger om den amerikanske elektrohop rapper Flo Rida, fra ja, vel nok Florida. Det er ham der med "low, low, low" halløj... Buksen beskriver Flo Ridas album som en Party Starter af en anden verden og taler om det i ganske positive vendinger fordi man bare skal tage det for hvad det er, løst citeret. Buksen lægger altså et lidt andet syn på musik end film. Men det skal det altså ikke handle om, meget af den her føljeton har allerede handlet om Buksen.

Jeg har intet problem med de to ovenævnte ganske velskrevene indlæg. Men jeg må bedrøveligt konstatere, amibvalent splittet imellem gratulaitioner over Buksens og Sokkens succes med disse tre indlæg, og så indlæggenes noget ulødige og lige lovligt kødfulde karakter.
Overkskrifterne: "lang fredag, stramme ballere", "tirsdags tits" og "Fredagsnumse!" taler vel deres eget tydelige sprog.
Funktionen af disse indlæg beskriver Sokken ganske i "Fredagsnumse!" af den 20. marts 09. "Man sku da være et skarn hvis man ikke lige kunne... Ja" under henvisning til billedet. En anonym læser har endda skrevet "God røv" til billedet en anden eller måske den samme, har siden konstateret det rammende og ganske intelligente "jeg vil smege din røv", hvad det så end betyder.
Buksen havde som sagt også succes med det ganske underholdende indlæg "tirsdags tits", hvor han brystede sig med sin viden om bryster ... ha-ha-ha... Jaja vi har altid haft masser af god humor her på bloggen, og jeg (ikke geden) har da selv givet mit bidrag, især her i december med en række utroligt underholdende indlæg.
Men altså tillykke til Buksen og Sokken de sidder på de mest læste indlæg, og med denne konstruktion "Populærkluns" skal de jo nok blive på førepladsen. Det vil nok ikke være så underligt, for som vi har diskuteret (eller jeg har konstateret) i mine indlæg er der intet som intetsigende billeder til at fange folks opmærksomhed imodsætning til velskrevne stykker tekst, som dette. Så måske TV2 skulle gå hele vejen og sørge for at have billeder af Tom Hanks, bling-blingede elektro-hoppere, og ganske let-beklunsede, hvis overhovedet ikke beklunsede kvinder (og ikke geden, selvom geder ikke er beklunsede) i hvert eneste nyhedsindslag.
Dette ville måske også gøre hetzen mod julemanden lettere, hvis man i stedet for direkte at sammenligne ham med Stig Rossen, og dermed også fornærme julemandens ganske glimrende sangstemme, istedet sammenlignede ham, altså julemanden, med en elektrohoppende og booty-shakende Tom Hanks. Det skulle nok spolere julen. Da det er nisserne (dæmonerne) på TV2's onde plan at spolere julen. Poul Erik Skammelsen ligner mistænkeligt meget en nisse, udover det det mærkværdige navn.
Vi kan altså nu besvare spørgsmålet om hvorfor TV 2 hade julemanden, det gør de fordi de styres af en ond nisse lobby, der kontrollerer julemanden og på denne måde kan spolere julen, på en eller anden måde. Måden er underordnet, men som en frikirkepræst i Løkken indviede os i, så er nisser dæmoner og de skal nok have noget i ærmet.
Men ja endnu et inlæg herfra, julen nærmer sig hastige skridt, og måske vi snart får afsløret hvem geden er, det er jo julemysteriet. I mellemtiden kan vi jo fundere over det faktum at bloggen Klunset er blevet forvandlet til et selvtilfredsstillelsesforum for folk der nyder at smege røve.

"Nisserne i udkantsdanmark vågnede op til et smukt sneklædt landskab, og nissefar, der havde en ekstremt rød og gammel nissehue, da han jo var den øverste myndighed i nissefamilien, ganske vidst bortset fra gammelnissen, der havde en endnu rødere hue, samtidig var han anset som en af de vigtigste nisser (altså gammelnissen), fordi han hvert år d. 15 december kl 17.32 siden år 0 havde reddet julemanden fra at blive kvalt i en mandel fra mandelsorbeten, som han (julemanden og ikke geden) elskede to enjoy at this particular date, anyhow Santa Claus was happy with the old elf's help and therefore awarded him the meget røde nissehue, som var rødere end nissefars, der (altså nissefar og ikke huen [eller geden!]) i dette øjeblik var på vej over gårdspladsen, der var belagt med fine brosten fra det gamle Babylon, for at hente mælk til risengrøden, lidet anede han, at gårdens ejere var hastet bort og at bulldozerne var på vej imod gården for at anlægge den motorvej, som Lille Lars havde besluttet skulle anlægges for at tilgodese hans vestjyske vælgersegment (Venstres grundsten landmændende), som havde truet med at opgive al støtte til den synkende skude (Regeringen og ikke geden), hvis de ikke fik et supersygehus (hvad definerer egentlig et super sygehus, udover at det skal ligge i Gørsted, eller hvad den by hedder, whatever, det skal nok være super stort) og en motorvej, der vil blive så lidet befærdet at der kan spilles tennis på den (her er faktisk tale om at den onde tennis lobby i høj grad har påvirket regeringen for at få udviklet nye talenter, hvad de færreste nok ved), og han (nissefar) fortsatte således ufortrødent ind over gårdspladsen (ganske uvidende om de tusindvis af gifttønder Karen Elleman var ved at spille nedover ham, og uvidende om de trøkfugle der forstyret af store vindmøller i klitterne styrtede imod ham) i et hastigt tempo, der fuldstændigt fik ham til at overse alle faretegn ved den finanskrise, der truede med at ødelægge hele hans (og Finn Nørbygaards, men ikke gedens) økonomi på grund af uholdbare aktieposter i et tvivlsomt IT selskab, ej heller var han vidende om at hele nissefamilien var blevet udråbt til at være dæmoner og at de nu var i overhængende fare for at blive klynget op....

fredag den 17. december 2010

17. december - Trøjens mest hørte musik 2010

Ja så kom den endelig, det som blev efterspurgt, i kølvandet på min overhaling af Buksens indlæg der havde samme karakter som dette. En liste over min hørte musik i år 2010. Det er klart at der så går lidt jantelov i den hos Habitten (og ikke geden [Helt ærligt det er sku ved ikke at være særligt sjovt det der med geden, lad det blive den 24. og lad os få mysteriet afsløret hvem er den fucking ged]) at så skulle trøjen, når han nu var så åbenmundet, også åbne lyset for hans mest hørte musik i år. Men , ifølge itunes på min computer er de 5 numre jeg i det store hele har hørt (i al den tid jeg har haft denne computer hvorfra jeg skriver, og dermed ikke kun i år 2010):

#5 Introducing Palace Players - Mew
Uhh ha, se på os vi har et mærkeligt guitarriff som intro i to minutter før Jonas Bjerrre begynder at synge med sin mærkelige stemme.
#4 My girls - Animal Collective
Mærkelige blibblob lyde i flere lag begynder nummeret og så et eller andet underligt kanon-agtigt kor mens det blibblobber videre derudad.
# 3 Float On - Modest Mouse
Et nummer fra den beskedne mus på endnu et af deres album med den åhh så gudsbenåede poetiske titel: "Good news for people who love bad news" i stil med "We were dead before the ship even sank". Guitaren spiller på samme måde, manden nærmest råber og der er masser af bliblob. Fantastisk.
# 2 Walking on a dream - Empire of the sun
En poetisk titel fra de to science fiktion freaks. Begynder igen med noget blib og lidt slag på noget tromme og lidt synth. Og så en fortabt åhh verden er så dyster vokal.
#1 White winter hymnal - Fleet Foxes
Prøv at se på os, vi er et kollektiv af barfodede langskæggede og skovmandsskjortebeklædte mænd, der spiller akustisk musik og synger i kor, og skal bruge en million år på at stemme vores instrumenter.

Ja der er ikke meget at komme efter hva Trøjen? Så var du nok ikke så smart selv, hvad har du så overhovedet der giver dig ret til at kritisere Buksen? Det skal jeg sige jer, for Trøjen har altid et kort i ærmet.
Det vil nemlig vise sig at det ikke er de numre jeg har hørt mest i år 2010, som tidligere antydet er det nemlig de numre jeg har hørt mest på min computer i et ubestemmeligt tidsrum. Neeej Trøjen er langt mindre gennemskuelig end som så, han hører ikke blot sådan noget halvindieagtig småeksperimentel musik, og så tilmed kun deres hits. Nej gør dig selv klar til den rigtige top 5 takket være min last.fm profil her kan man se, at feltet former sig helt anerledes:

#5 Super 16 - Neu!



Dette fantastiske nummer fra Kill Bill 1 soundtracket viser virkelig vejen for moderne musik med de yderst monotone metallyde og den underliggende onde ambience. Dette tyske band med krautog eksperimentel rock viser vejen. Nummeret er lavet i et eller andet årstal.

#4 Seht - Olympus Mons



Det er fire minutters stemning fra dette New Zealandske band, et nummer jeg har skamhørt.
Det er en film med vandmænd og skyer og de har sminke på og danser mærkeligt.

# 3 Der er ikke plads til en nummer 3. Det er indie og derfor er det nice. Det nummer jeg har hørt 3. mest i år er altså ingenting.

# 2 Lou Reed Metal Machine Music



Ja her har manden virkelig skudt papegøjen, hvorfor ikke indspille en dobbelt LP udelukkende med guitar feedback. Det er mærkeligt og uudholdeligt at høre på, og derfor er det godt. Det indrammer ligesom tidens ånd af weltschmertz.

#1 Hamster on a piano



Kan man komme udenom dette postmoderne mesterværk, jeg tror det næppe, det er simpelthen for godt til at være sandt. Det er 00'erne i en nødeskal, det er autotune, og det er en halvdårlig rapper ind over popnummeret det til sidst. Ja det er pop, men teksten er fantastisk fordi den indrammer en verden, hvor meningen er forsvundet og det eneste vi bør koncentrere os om er dyrevelfærd, fordi mennesket alligevel er i færd med at udslette sig selv.

Så her er det altså sort på hvidt konklusionen, jeg har i virkeligheden en mega nice og indie agtig hipster musiksmag som den skal være i denne postmoderne tidsalder.

PS
Jeg vil gerne klage over dette indlægs påtagede sjovhed. Jeg mener helt ærligt, hvad ligner det først at præsentere noget musik som man åbenlyst hører, og kritisere det synder og sammen, fordi man er bange for at vise hvad man egentlig lytter til, fordi der er åhh så meget musik man burde høre, som man ikke hører. For derefter at præsentere alt muligt mærkelig musik som der er ingen der lytter til. Det er simpelthen dårlig humor, det er den der haha- du ved jo godt at jeg ikke mener det og derfor er det sjovt, prøv at se på mig nu lader jeg som om humor. Det er simpelthen dødsygt og kedeligt.

PPS
Jeg vil gerne klage over ovenstående forsøg på at redde den dårlige humor i dette indlæg, ved at irettesætte det, det er misbrug af en gammel Moty Python ide


som i slutningen af dette lille klip, hvor obersten kommer ind og afslutter det hele og beder programmet om at stoppe med at være fjollet. Det er det samme her og præmissen for at det er sjovt er jo netop at det er programmet, der beder programmet om at lade være med at være fjollet. Ligesom det er teksten, der beder teksten om at være fjollet. Fjollet.

PPPS
Jeg vil gerne bede om at lade være med denne overdrevne brug af "PS'er", det er endnu en dårlig joke, der simpelthen ikke er sjov. Med dette PPPS går det selvfølgelig ud over sig selv (altså PPPS'et og ikke geden). Altså igen får man skrevet sig ud på meningsløshedens rand.

PPPPS
Julehistorien

"Nisserne i udkantsdanmark vågnede op til et smukt sneklædt landskab, og nissefar, der havde en ekstremt rød og gammel nissehue, da han jo var den øverste myndighed i nissefamilien, ganske vidst bortset fra gammelnissen, der havde en endnu rødere hue, samtidig var han anset som en af de vigtigste nisser (altså gammelnissen), fordi han hvert år d. 15 december kl 17.32 siden år 0 havde reddet julemanden fra at blive kvalt i en mandel fra mandelsorbeten, som han (julemanden og ikke geden) elskede to enjoy at this particular date, anyhow Santa Claus was happy with the old elf's help and therefore awarded him the meget røde nissehue, som var rødere end nissefars, der (altså nissefar og ikke huen [eller geden!]) i dette øjeblik var på vej over gårdspladsen, der var belagt med fine brosten fra det gamle Babylon, for at hente mælk til risengrøden, lidet anede han, at gårdens ejere var hastet bort og at bulldozerne var på vej imod gården for at anlægge den motorvej, som Lille Lars havde besluttet skulle anlægges for at tilgodese hans vestjyske vælgersegment (Venstres grundsten landmændende), som havde truet med at opgive al støtte til den synkende skude (Regeringen og ikke geden), hvis de ikke fik et supersygehus (hvad definerer egentlig et super sygehus, udover at det skal ligge i Gørsted, eller hvad den by hedder, whatever, det skal nok være super stort) og en motorvej, der vil blive så lidet befærdet at der kan spilles tennis på den (her er faktisk tale om at den onde tennis lobby i høj grad har påvirket regeringen for at få udviklet nye talenter, hvad de færreste nok ved)...

tirsdag den 14. december 2010

(altså hvem egentlig?)

Hermed en hyldest til et MEGET overset, ja vel nærmest ignoreret og negligeret dyr her på bloggen. Jeg taler selvfølgelig om geden (altså GEDEN og IKKE en blå port, Stig Rossen, Julemanden, hverken Nissefar eller den røde hue, ej heller nogen form for konklusion, eller i samme åndedrag noget fragment af Buksens tankespind, og sidst men ikke mindst på ingen måde alting2). Her snakker vi altså ene og alene om geden, det stakkels væsen!


Trøjens nok så informative indlæg med flere bisætninger per hovedsætning end bisættelser i Danmark det seneste årti (baseret på rigtige tællelige tal fra en hjemmeside) efterlader et kæmpe hul. Nu ved vi efterhånden meget om hvad geden ikke er og kan ifølge en for øjeblikket unavngiven græker samt et af trøjens tidligere indlæg altså konkludere at den (geden og ikke en blå port, Stig Rossen, Julemanden, nissefar eller den røde hue, heller ikke en konklusion eller buksen eller alting2) er noget andet end det den (og her taler vi stadig om geden og altså ikke en blå port, Stig Rossen, Julemanden, nissefar eller den røde hue, heller ikke en konklusion eller buksen eller alting2) ikke er og dermed er den (i ved nok geden og ikke... ja i ved nok) noget i kraft af at der er noget den (stay with me) ikke er. Så mit naturlige spørgsmål følger herefter hvem og hvad er geden (altså geden og intet andet end geden)? 


I anledning af den kommende 14. december vil det altså glæde mig, Habitten og intet andet end habitten, at høre lidt nærmere om denne ged (som er ulig meget af det tidligere du, trøjen, har skrevet om). Jeg beklager på forhånd hvis jeg i mine så udfarende krav på redegørelse skubber et garanteret meget veltænkt og gennemarbejdet oplæg til i morgen væk, men jeg mener at en situation som denne kræver svar omgående og jeg vil i den sammenhæng kalde Trøjen i samråd (hvad fanden er det egentlig? og der må da mindst være en mia. af disse i gang pt.) for at diskutere sagen tilbundsgående. Her er et par billeder og en enkelt video af geder, som ikke nødvendigvis har noget som helst at gøre med den ovenstående skrevne tekst jf. Trøjens kommentar til TV2-nyhedernes måske/måske-ikke overforbrug af irrelevante billeder, videosekvenser og nu vi er ved det, til tider latterligt ringe visuelle effekter og deslige. 


Nu lidt video:


 


mandag den 13. december 2010

13. december - Babylonsk arkitektur II (I Billeder) samt Stig Rossen og hvad han har at gøre med Babylonsk arkitektur

Jeg har modtaget en del (et par [altså to]) anmodninger om billeder af denne storslåede babylonske arkitektur, som jeg beskrev i min omfattende indlæg omkring emnet i går. Egentlig var der tale om en fåmælt anmodning fra Buksen: "Billeder?" og et lille sjovt statement fra Sokken: "Pics or it didn't happen...". Hermed formår Sokken at lave en joke over nutidens fordummende informationssamfund hvor vi ikke længere stoler på grundige og saglige journalistiske analyser, men istedet kun formår at modtage informationer igennem korte og ufyldestgørende billedsekventer (læs her TV2 nyhederne) serveret i et sjov og spas - nææh hvor har vi det sjovt - stand up agtigt udtryk, der fuldstændigt underminerer al mulighed for folkeoplysning. Sokken ironiserer dermed over sig selv og i særdeleshed den danske gennemsnitsborger, men også internetkulturen der i den grad baserer sig på billedlig formidling. Da jeg ikke har mere af det der... intregritet (og ja, der brugte jeg så en Simon Talbot joke for dem der har set TV 2 Zulu comedy galla 2010. Fornemmer i at jeg, på samme måde som Sokken tidligere gjorde, ironiserer over mig selv? [men her nærmest i 2. potens, en slags metaironiseren, i kraft af disse parentetiske indskud]) vælger jeg her at bringe billeder, nu hvor artiklen åbenbart var for besværlig at forstå for disse af benene beklædende beklædningsdele.

Under alle omstændigheder Sokken now i'm gonna show you that it did happen:



Ja her ser vi et typisk eksempel på Babylonsk arkitektur, en plastiktallerken og nogle tyske pommes friter, der ser mere tyske ud end de ser pommes ud, samt en rødlig kødmasse. Dette er et typisk eksempel på babylonsk arkitektur ifølge google side 10, hvis man søger "Babylon musemsinsel". Dette demonstrerer altså endnu engang hvor upålideligt og fordummende det billedeformidlende internet er, istedet for at give ordentlige oplysninger om denne fascinerende oldtidstat giver lyst til fast food - ligefrem DÅRLIG fast food i form af denne tyske egnsret. Nå men Babylon:


Se dette er babylonsk arkitektur. Det er den blå Ishtar port i Babylons bymur. Ganske imponerende at se den live, og det kan virkelig anbefales at tage til Berlin, hvor man har genopbygget porten - en slags hard core omgang "Den Fynske Landsby", eller "Den gamle by". Det er som med meget andet fra oltidens stater Grækenland, Egypten, Babylon osv. at de dengang imperialistiske og meget ekspansionsvillige stater i Europa tog godt for sig af disse oltidens vidundere. Således findes der i Frankrig eksempelvis på Louvre og i England eksempelvis på British Museum mange af disse Antikkens skatte, og kunstværker bl.a. friserne fra Parthenon i Athen, der vidst nok findes i England på førnævnte museum (vist nok). Tyskerne har dog valgt at overgå englændere og franskmænd ved at flytte hele bygninger med denne "Ordnung muss sein"-mentalitet herunder Ishtar porten og det græske tempel Pergamon.
Men den er da imponerende porten, og den er nok i større sikkerhed i Berlin, end i midten af det nuværende Irak, hvor Babylons ruiner er truede. Da krigen i Irak begyndte førte det mange plyndringer med sig, hvor mange af Mesapotamiens skatte forsvandt og vidnesbyrder om civilisationens vugge forsvandt.
Den (porten og ikke geden) blev bygget i år 600 f.kr. af manden med det sjove navn (og han var endda nummer 2) Nebukadnesar 2.. Den er blå og bemærk at de har bygget den med en rundbue som grækerne på dette tidspunkt ikke var i stand til, det kom først til Europa med romerne, som vidst nok lærte det af Etruskerne. Den er rigt udsmykket og imponerende, man kan jo læse mere om den andre steder, hvor man ved mere om den.


Her ses så de Hængende Haver et af verdens 7 vidundere, det er ikke dem for man har ikke kunnet tage billeder af dem fordi ingen rigtigt har set dem, ihvertfald ingen fra nutiden. Som man kan se var de vidst nok også blå og sandstensfarvede. Det har krævet en del vand når det nu lå i midten af en ørken, det var der også. Egypterne havde Nilen, babylonere havde to floder Eufrat og Tigris. Babylon lå ved Eufrat og det er således nok en kanal fra denne som også er blevet påmalet. Jeg kan forøvrigt fortælle at Babylons hængende haver at det i Civilization 5 kræver 200 build points at bygge disse haver. Det give + 1 i kultur samt + 1 i Great Artist Point, det kræver matematik at bygge og giver + 1 population i alle ens eksisterende byer samt + 3 i glæde. Så for at opsumere det var godt for dem der med de sjove navne der ledte Babylon at bygge dem fordi de med et flik flere og gladere folk, mere kultur og dermed styrke i forhold til andre stater. Tak Sid Meiers for den info.




Ja det er så hvad der kommer frem, hvis man søger på Stig Rossen på google, og det har ikke vildt meget med Babylonsk arkitektur at gøre, faktisk intet. Men tidligere benævnte og yderst lødige TV2 nyheder valgte at bringe et længere indslag om Stig Rossen. De kunne erklære at det var: "Højsæson for Stig Rossen" - åh nej hjælp tænker man, lige oveni influenzaen også!? Her så man Stig tage DSB som alle os andre almindelige danskere på vej til en af sine julekoncerter som bliver besøgt af 30.000 mennesker om året - !!! 30.000 Det er to gange Herning multiarena som han nok skulle kunne fylde ud, som en koncertgænger udtrykte det "Han kan stå på scenen og fylde den ud", det skulle han nok kunne klare mere volutminiøst end Prince og Lady Gaga. TV 2 kunne erklære, at hvis Julemanden ville forklæde sig som sanger ville han være Stig Rossen. Er det en ondartet TV 2 kommentar imod julemanden eller hvad? Og hvad har julemanden gjort TV 2? Følg med i næste afsnit, eller noget.
Under alle omstændigheder, man kan mene meget hvad man vil om manden og jeg vil nok heller ikke være uenig i mandens egen beskrivelse af sig selv som en: "en sentimental pladderromantikker" jo selverkendelse findes da stadig visse steder i Danmark og det er da positivt. Hvad man da også kan sige af godt om manden var hans holdning til julen og en slags antipati imod denne materialistiske fejring af den. Han mente man skulle fokusere på det kristne budskab om næstekærlighed. Jeg synes ikke at man skal begrænse, hvad han (Stig Rossen og altså ikke geden, hvis man skulle være i tvivl) jo IKKE gør, det til kristent budskab, derimod bør man påpege det som et almenmenneskeligt budskab. Ja ja så nåede vi også at blive politiske og jeg ved ikke hvad, og der kommer mere i Julehistorien:

"Nisserne i udkantsdanmark vågnede op til et smukt sneklædt landskab, og nissefar, der havde en ekstremt rød og gammel nissehue, da han jo var den øverste myndighed i nissefamilien, ganske vidst bortset fra gammelnissen, der havde en endnu rødere hue, samtidig var han anset som en af de vigtigste nisser (altså gammelnissen), fordi han hvert år d. 15 december kl 17.32 siden år 0 havde reddet julemanden fra at blive kvalt i en mandel fra mandelsorbeten, som han (julemanden og ikke geden) elskede to enjoy at this particular date, anyhow Santa Claus was happy with the old elf's help and therefore awarded him the meget røde nissehue, som var rødere end nissefars, der (altså nissefar og ikke huen [eller geden!]) i dette øjeblik var på vej over gårdspladsen, der var belagt med fine brosten fra det gamle Babylon, for at hente mælk til risengrøden, lidet anede han, at gårdens ejere var hastet bort og at bulldozerne var på vej imod gården for at anlægge den motorvej, som Lille Lars...


torsdag den 9. december 2010

9. December - Buksens musiksmag II (Konklusionen, Mix Your Beef og ikke geden)


Nå så troede man rigtigt nok man kunne narre Trøjen til ikke at vurdere sit (ikke gedens, Buksens) indlæg ved at udgive resten af sin top 10 på et eller andet obskurt tidspunkt bedre kendt som kl. 19.16 (d. 8 december). Utroligt uforskammet og meget udspekuleret. Men nææh nej, her i Trøjens Julestue er vi ikke blot i stand til at servicere vores engelsksprogede læsere med engelsksprogede julegodter, vi er også i stand til at kigge på ting der er sket i går og bryder dermed en tendens diverse blogs og internetmedier, hvor man ikke kan have travlt nok med at fortælle om det nyeste nye, der lige er sket- at man f.eks. lige har spist kage, en yderst populær opdatering. Men her er altså i modsætning til sådanne medier tale om lødighed og kvalitet med gennemtænkte historier og dobbelttjekket kildemateriale - her er ikke tale om en "stream of consciousness" baseret artikel og indlægsskrivning, her arbejdes i dybden, og således er vi i stand til at beskæftige os med gårsdagens begivenheder (ja vi er endda villigere til at gå længere tilbage i tiden, glæd jer eksempelvis til et kommende indlæg om babylonsk arkitektur).
Under alle omstændigheder d. 8 december udkom endnu et af Buksens selvsmagende indlæg under titlen "Buksens mest hørte sange 2010 - Konklusionen". At vælge at tilføje konklusionen gør denne titel noget bombastisk og gør tilsyneladende listen til mere end en liste men en videnskabelig undersøgelse af Buksen om Buksen (!), om der kan være tale om en konklusion vender vi tilbage til.

Lad os imidlertid tage et kig på listen, og først og fremmest konstatere at Buksen ikke kan tælle. Ønsker man at udgive en top 10 i to dele sender man altså ikke først 6 sange og dernæst 4 sange man må gøre det som 5 +5 eller 9 +1 men under ingen omstændigheder 6 + 4. Det er jo absurd.

Som nr. 4 finder vi noget som Buksen selv mener er mærkeligt og som han derfor synes er fedt - Hvad er det for noget Hipsterpis undskyld jeg spørger? Bandet hedder Everything Everything, et meningsløst navn, når man har sagt "alting" er der jo ingen grund til at sige ordet igen. "Alting" dækker ligesom over alting og der er ikke behov for alting i anden (alting^2, ikke geden^2). Nummeret hedder noget så fucked som MY KZ, UR BF og kan vel oversættes til noget i retning af Mix, Your Beef, altså fuldstændigt galimathias. Oveni skulle de her lyde lidt som Sleigh Bells og James Blake som heller ingen andre end Buksen har hørt om, ikke engang dem selv eller geden. Og forresten nummeret lyder mærkeligt de 10 sekunder jeg har hørt.

nr.3 Bryan Eno & David Byrne med "Strange overtones". Her har jeg faktisk hørt om den første gut, der producerede Coldplays "Viva La Vida or Death and All His Freinds", der er et fantastisk album, desværre er det mainstream og denne holdning degraderer mig derfor til en del af pøblen, der ikke hører avangarde og jeg har derfor ikke ret til at udtale mig mere om dette.

nr. 2 Tom Waits igen!!!! Hør nu her Buksen hvis du vil vise at du er alsidig i din musiksmag, så går det altså ikke at have to numre af den samme kunstner på sin liste - det viser jo at du har hørt overdrevent meget Tom Waits, og måske nærmest er en, og ja undskyld det forbudte ord, fan!!??

nr.1 På Buksens 1. plads over mest hørte numre finder vi Sage Francis med Sea Lion (?). Teksten begynder med "The force of my love was strong", og så fik jeg ikke læst mere, men man mangler bare at James Blunt fortsætter "My love was pure, I saw an angel of that i'm sure..."
Buksen siger at denne sang fik ham til at se musik som "værende egentlig musik" (wtf). Hvad går vi andre så rundt og tror om musik? Under alle omstændigheder det blev Highschool med alle de amerikanske Hipstervenner der gav Buksen sin unikke musikalske revelation så han nu kan give os en liste omhandlende hvad rigtig musik er. Og så skal man selvfølgelig passe på hvad man siger, for hvis man skal læse hvad gutten skriver, og det gør jeg måske her for første gang.For denne sidste, utvivlsomt gode sang, som han (altså Buksen og ikke geden) elsker (og som jeg dog ikke har overskud til at høre), fik ham (STADIG IKKE GEDEN!) til at elske musikkens mangfoldighed. Her er vi så tilbage til den evindelige diskussion om man kan tillade sig at hævde at kunne lide al musik (og kan man i det hele taget det, forudsætter det at man kan lide noget nemlig, at der er noget man ikke kan lide? Altså: Der er noget, som er noget, fordi der er noget, som det ikke er)

Under alle omstændigheder kan beundre Buksen for hans forsøg på at gøre dette og forsøge at udbrede kendskabet til musikkens mangfoldighed. Han gør et ihærdigt forsøg kæmpende med pestilenser som dette indlæg.

Det skal være den ene del af det to delte bud af den relle konklusion der faktisk forekommer i dette indlæg i modsætning til Buksens, og så alligevel ikke, han får jo bundet en sløjfe fint selvom undertitlen KONKLUSIONEN, nu stadig forekommer mig lidt voldsom.
Den anden del skal være et kritisk spørgsmål, for det hele skal jo ikke gå op i lovprisninger som jeg nok synes der har været rigeligt af: Hvordan kan listen udstråle mangfoldighed, når der er to Tom Waits numre på den? Punktum. Næh og en konstatering: Buks, det er nok ikke så underligt, at Sea Lion er nr. 1, når det er det nummer du har kendt i længst tid - og tilsyneladende skamlyttet sammen med syretrippet Waits - Skam dig og god Jul!

Mvh Trøjen
(Ps. dette indlæg kan, i overenstemmelse med Montesquieu's teorier, ses som en slags 6. statsmagt, der søger at begrænse det der har vokset sig til en størelse af den 5. statsmagt, nemlig Buksens musikalske vækkelsestog)

Julehistorie:
"Nisserne i udkantsdanmark vågnede op til et smukt sneklædt landskab, og nissefar, der havde en ekstremt rød og gammel nissehue, da han jo var den øverste myndighed i nissefamilien, ganske vidst bortset fra gammelnissen, der havde en endnu rødere hue, samtidig var han anset som en af de vigtigste nisser (altså gammelnissen), fordi han hvert år d. 15 december kl 17.32 siden år 0 havde reddet julemanden fra at blive kvalt i en mandel fra mandelsorbeten, som han (julemanden og ikke geden) elskede to enjoy at this particular date, anyhow Santa Claus was happy with the old elf's help and therefore awarded him the meget røde nissehue, som var rødere end nissefars, der..."

tirsdag den 7. december 2010

7. december - Buksens musiksmag





JA DAAA så blev det den 7. december, vigtigt alligevel. Igen har jeg absolut intet at sige, og kan da igen henvise til Buksens selvsmagenhed, der her antager nye og hidtil usete dimensioner. Der er dårligt til at være i vores bydel pga. hans kæmpe ego.
Da ja intet indholdsrigt at fortælle fra mit eget liv, kan jeg jo lege Djævlens Advokat. En af de bedste ting er at udtale sig om ting man ikke har forstand på. Som f.eks. Buksens musikvalg, der til tider er mærkeligt med det formål at være mærkeligt. Igen det har jeg ingen forstand på.
Jeg mener helt ærligt, det er skudda noget mærkelig musik han har opstillet på sin liste nedenfor:
Nr. 10 Ja selvfølgelig er der Tom Waits, manden synger mærkeligt og spiller et MESCALINTRIP i filmen Domino, så selvfølgelig er det på Buksens liste
nr. 9 Major Parkinson et eller random norsk band, der er åhh så indieat ingen andre har hørt om det. Jeg kan dog godt lide navne cadeu til det. Stemmen beskrives som harsk smør, jaja har ikke hørt det.
nr. 8 Ja der er da et mashup på listen også, selvfølgelig og det lyder da også hyggeligt. Men helt ærligt Buksen (og Sokken og til dels Habitten din "Synes-Godt-om-Mashups-andre-uploader-på- facebook-type"), enhver idiot kan jo tage to stykker musik sammen der lyder ens, og kalde det for sit eget!
nr. 7 Aner ikke hvad det er, men helt ærligt! En Indie rapper fra Canada og en electronica producer fra Belgien (!). Belgien er et sygt land.
nr. 6 Johnson og U-dollar-tegn er på, her overrasker du Buks, men positivt, alle ved at at Johnson er fantastisk og han skal hyldes. Derfor er det egentlig skuffende på en 6. plads. Men når man er musiksnob så er det nok svært at placere ham højere.
nr. 5 Så 17 sekunder og manden har sminke på og jeg har det fra pålidelige kilder at han også skulle danse mærkeligt. Det er sku da for mærkeligt er han fra Belgien???

Ja det er let at være arrig og urefærdig men det er ret underholdende - prøv det.

Julehistorie:
"Nisserne i udkantsdanmark vågnede op til et smukt sneklædt landskab, og nissefar, der havde en ekstremt rød og gammel nissehue, da han jo var den øverste myndighed i nissefamilien, ganske vidst bortset fra gammelnissen, der havde en endnu rødere hue, samtidig var han anset som en af de vigtigste nisser (altså gammelnissen), fordi han hvert år d. 15 december kl 17.32 siden år 0 havde reddet julemanden fra at blive kvalt i en mandel fra mandelsorbeten, som han (julemanden og ikke geden) elskede at nyde til en god..."

- Trøjen