9. December - Buksens musiksmag II (Konklusionen, Mix Your Beef og ikke geden)

Nå så troede man rigtigt nok man kunne narre Trøjen til ikke at vurdere sit (ikke gedens, Buksens) indlæg ved at udgive resten af sin top 10 på et eller andet obskurt tidspunkt bedre kendt som kl. 19.16 (d. 8 december). Utroligt uforskammet og meget udspekuleret. Men nææh nej, her i Trøjens Julestue er vi ikke blot i stand til at servicere vores engelsksprogede læsere med engelsksprogede julegodter, vi er også i stand til at kigge på ting der er sket i går og bryder dermed en tendens diverse blogs og internetmedier, hvor man ikke kan have travlt nok med at fortælle om det nyeste nye, der lige er sket- at man f.eks. lige har spist kage, en yderst populær opdatering. Men her er altså i modsætning til sådanne medier tale om lødighed og kvalitet med gennemtænkte historier og dobbelttjekket kildemateriale - her er ikke tale om en "stream of consciousness" baseret artikel og indlægsskrivning, her arbejdes i dybden, og således er vi i stand til at beskæftige os med gårsdagens begivenheder (ja vi er endda villigere til at gå længere tilbage i tiden, glæd jer eksempelvis til et kommende indlæg om babylonsk arkitektur).

Under alle omstændigheder d. 8 december udkom endnu et af Buksens selvsmagende indlæg under titlen "Buksens mest hørte sange 2010 - Konklusionen". At vælge at tilføje konklusionen gør denne titel noget bombastisk og gør tilsyneladende listen til mere end en liste men en videnskabelig undersøgelse af Buksen om Buksen (!), om der kan være tale om en konklusion vender vi tilbage til.

Lad os imidlertid tage et kig på listen, og først og fremmest konstatere at Buksen ikke kan tælle. Ønsker man at udgive en top 10 i to dele sender man altså ikke først 6 sange og dernæst 4 sange man må gøre det som 5 +5 eller 9 +1 men under ingen omstændigheder 6 + 4. Det er jo absurd.

Som nr. 4 finder vi noget som Buksen selv mener er mærkeligt og som han derfor synes er fedt - Hvad er det for noget Hipsterpis undskyld jeg spørger? Bandet hedder Everything Everything, et meningsløst navn, når man har sagt "alting" er der jo ingen grund til at sige ordet igen. "Alting" dækker ligesom over alting og der er ikke behov for alting i anden (alting^2, ikke geden^2). Nummeret hedder noget så fucked som MY KZ, UR BF og kan vel oversættes til noget i retning af Mix, Your Beef, altså fuldstændigt galimathias. Oveni skulle de her lyde lidt som Sleigh Bells og James Blake som heller ingen andre end Buksen har hørt om, ikke engang dem selv eller geden. Og forresten nummeret lyder mærkeligt de 10 sekunder jeg har hørt.

nr.3 Bryan Eno & David Byrne med "Strange overtones". Her har jeg faktisk hørt om den første gut, der producerede Coldplays "Viva La Vida or Death and All His Freinds", der er et fantastisk album, desværre er det mainstream og denne holdning degraderer mig derfor til en del af pøblen, der ikke hører avangarde og jeg har derfor ikke ret til at udtale mig mere om dette.

nr. 2 Tom Waits igen!!!! Hør nu her Buksen hvis du vil vise at du er alsidig i din musiksmag, så går det altså ikke at have to numre af den samme kunstner på sin liste - det viser jo at du har hørt overdrevent meget Tom Waits, og måske nærmest er en, og ja undskyld det forbudte ord, fan!!??

nr.1 På Buksens 1. plads over mest hørte numre finder vi Sage Francis med Sea Lion (?). Teksten begynder med "The force of my love was strong", og så fik jeg ikke læst mere, men man mangler bare at James Blunt fortsætter "My love was pure, I saw an angel of that i'm sure..."
Buksen siger at denne sang fik ham til at se musik som "værende egentlig musik" (wtf). Hvad går vi andre så rundt og tror om musik? Under alle omstændigheder det blev Highschool med alle de amerikanske Hipstervenner der gav Buksen sin unikke musikalske revelation så han nu kan give os en liste omhandlende hvad rigtig musik er. Og så skal man selvfølgelig passe på hvad man siger, for hvis man skal læse hvad gutten skriver, og det gør jeg måske her for første gang.For denne sidste, utvivlsomt gode sang, som han (altså Buksen og ikke geden) elsker (og som jeg dog ikke har overskud til at høre), fik ham (STADIG IKKE GEDEN!) til at elske musikkens mangfoldighed. Her er vi så tilbage til den evindelige diskussion om man kan tillade sig at hævde at kunne lide al musik (og kan man i det hele taget det, forudsætter det at man kan lide noget nemlig, at der er noget man ikke kan lide? Altså: Der er noget, som er noget, fordi der er noget, som det ikke er)

Under alle omstændigheder kan beundre Buksen for hans forsøg på at gøre dette og forsøge at udbrede kendskabet til musikkens mangfoldighed. Han gør et ihærdigt forsøg kæmpende med pestilenser som dette indlæg.

Det skal være den ene del af det to delte bud af den relle konklusion der faktisk forekommer i dette indlæg i modsætning til Buksens, og så alligevel ikke, han får jo bundet en sløjfe fint selvom undertitlen KONKLUSIONEN, nu stadig forekommer mig lidt voldsom.
Den anden del skal være et kritisk spørgsmål, for det hele skal jo ikke gå op i lovprisninger som jeg nok synes der har været rigeligt af: Hvordan kan listen udstråle mangfoldighed, når der er to Tom Waits numre på den? Punktum. Næh og en konstatering: Buks, det er nok ikke så underligt, at Sea Lion er nr. 1, når det er det nummer du har kendt i længst tid - og tilsyneladende skamlyttet sammen med syretrippet Waits - Skam dig og god Jul!

Mvh Trøjen

(Ps. dette indlæg kan, i overenstemmelse med Montesquieu's teorier, ses som en slags 6. statsmagt, der søger at begrænse det der har vokset sig til en størelse af den 5. statsmagt, nemlig Buksens musikalske vækkelsestog)

Julehistorie:
"Nisserne i udkantsdanmark vågnede op til et smukt sneklædt landskab, og nissefar, der havde en ekstremt rød og gammel nissehue, da han jo var den øverste myndighed i nissefamilien, ganske vidst bortset fra gammelnissen, der havde en endnu rødere hue, samtidig var han anset som en af de vigtigste nisser (altså gammelnissen), fordi han hvert år d. 15 december kl 17.32 siden år 0 havde reddet julemanden fra at blive kvalt i en mandel fra mandelsorbeten, som han (julemanden og ikke geden) elskede to enjoy at this particular date, anyhow Santa Claus was happy with the old elf's help and therefore awarded him the meget røde nissehue, som var rødere end nissefars, der..."