mandag den 31. august 2009

Jeg sælger de der units, ligesom ham Tolkien!



Intro

Verse 1:
Der' for mange der bare ligger det rap for at betale huslejen
mayn jeg flækker det track jeg knækker den yack.
Tænder bloods sammen med homies
Sidder backstage og skider flot på det showbiz'
Jeg knokler! Jeg har ikk' tid til en kawler
Folk de hoster og proster, men se hvor jeg bawler!
Jeg sørger for at ejeren ikk kan lukke flere folk ind,
Jeg sælger de der units, ligesom ham Tolkien!
Det vildt når vi ruller ud med hele bandet,
der' ikk et øje tørt,
og masser trusser på lagnet.
Vi drikker lige fra crunk-kanden op på scenen
vi gider ikke og sæt det feat "veat"? ned på caféen!
Hey mayn! Jeg ikk sikker på at de forstår mig!
"FUCK DET BARE FORTSÆT MAYN VI BAWLER!"
Drejer rundt om hjørnet, gir en fuck, hvad det for noget lort!
Midt i grillen, der sidder en DMA Award - jeg BAWLER!

Chorus:
Johnson Bawler hele dagen
Bawler hele dagen
Bawler hele dagen
Johns-Johns-Johnson Bawler hele dagen
Bawler hele dagen
Bawler-Bawler hele dagen
Hvem er han? Bawler hele dagen
Hvem er han? Johnson Bawler hele dagen
Hvem er han? Bawler hele dagen
Hvem er han? Hvem er det? Niggernar hvem fuck er du?!

Verse 2:
Jeg grindet' før jeg signet,
de fik en flask' men jeg ku' drik' klubben i hegnet!
Mig og revisoren har masser af lege med,
selvom Per Fisher? sagde' at jeg ikk var egnet
Det var skole inspektøren nu han gået ned på stress,
Der må være en masse niggas i mit hood som der gir den gas.
Hop i Fona ned på strøget hvis du tror det løgn
Total lokal i aabenra ses på P-pladsen møjn!
Ved du hvorfor CD-en står der baby?
Det fordiiiii - JEG BAWLER BABY!
Jeg gør min ting i skjorter o' seler ligesom Larry King,
og tro mig, der ikk noget glas i den her pinky ring.
ud' og cruise lidt efter en tur i studiet
og weeden dufter af oliven ned i Andilusien.
Jeg bawler, selvom når jeg ved at vågn' op,
jeg triller ned til bageren for nogle ordentlig' donuts!
JEG BAWLER!

Chorus

Verse 3:
Folk de tjekker tegnebogen,
når de ser den slæde jeg skubber, spinder de ned i banken og hiver et loan!
For du ka' ikk' bawle ligesom Johnson doug!
Man kan ikk købe sig til det shit, man skal være født så'n!
Behøver jeg sig det?
En bawler forstår hvad jeg spytter på beatet!
Skriver kun tekster hvis jeg ved de skal udgives,
så bare fyr det fristil af på de groupies, JEG BAWLER!
??, eller med en fingerlicky momma, hver gang jeg rammer lufthavnen gør de den klar for mig.
En Feinschmecker, rigtig kender af det kreds,
Det derfor du aldrig ser mig i Zulu Djævleræs!
Jeg ruller ikk' op på pladekontrakten mere,
jeg bruger de fire registreringsattester her,
Jeg blev træt af at folk blev ved med at spørg'
hvad en bawler? Shit, det ikk noget med kegler at gøre, bitch; jeg BAWLER!

Chorus

søndag den 30. august 2009


Rune RK er et navn der ringer klokker hos mange af os. "Højere, vildere" lavede han i et samarbejde med
Nik og Jay og Morten Breum. Derudover er jo en utrolig prominent DJ i det ganske land, med f.eks. Sensation White
på samvittigheden.

Denne mand har sendt følgende pressemeddelse ud:

"Now it is here. Rune RKs first single in his series of collabs with the creme de la creme of Danish Hip Hop. The first singled titled ‘Dirty Dirty* features Århus-rapper USO who trashes up this track with his sharp lyrics and killer flow.

With this series of singles, making up the album ‘Oprørsudsalg’ Rune RK has set out to blow new life in the Hip-House genre that died almost 2 decades ago with Technotronic and KLF. With the star-studded roster of Danish rappers and singers all lining up in front of Runes studio, the genre is set to live once again."

HIP-HOUSE, mine damer og herrer, er som navnet indikerer end kombination af den hurtige basslinje fra House
og street elementerne fra Hip-Hop, såsom scratch, rap og sampling.

Jeg er uenig med RK. Jeg tror at Hip-House har været død, men er lige nu på vej tilbage. Det er Flo-rida
skyld i. Da han lavede Right Round, bragte han to populære genrer sammen og nu ser vi hvor det fører ham.
Når det er sagt, så vil jeg hellere komme til sagen og definere genren, ganske enkelt ved at vise jer nogle af
de bedste eksempler på Hip-House.


lørdag den 22. august 2009

Køleskabspoeter 2



run at night
go to red
heart moans and death lies
finger in flower
after my love
hot sun but sad size

Tak til trøjen for at lave et lille pusterum mellem to poesi indlæg. Jeg er konstant fascineret af, hvor nemt det bliver at lave noget poetisk, så længe ordene er begrænset og overskuelige. Ordene er jo i vores magt, til stadighed. De findes. Alt der er tilbage at udnytte dem.

Det virker bare som om, at det simple ordvalg gør det mere tilgængeligt at lave noget et distanceret værk. Måske er vi bare bange for vores kreativitet, og vores evne til at sammensætte alt på godt.... og ondt. Jeg ved jeg er bange for det. Anyways så kan man jo altid bare analysere et digt til æstetisk perfektion. Ovenstående handler f.eks. om melankolien ved at være en livsnyder og natteravn, ved billeder af en rødlig sol. Solen er glødende varm, men ikke særlig stor.

Tænkte jeg på det da jeg tog tilfældige brikker med ord på, og satte dem sammen? Slet ikke. Gør det digtet til kunst eller underholdning eller ren tilfældighed? jeg ved det ikke, det afhænger af ligegyldige definitioner.

Næste digt var bevidst lavet for at vurdere den dybe ide med poesi. Som jeg sagde før så er alle ordene i vores magt i vores hoveder. De skal bare ned på papir. Her kommer formatet "køleskabspoesi" også til sin ret i den forstand at brikkerne bliver placeret bevidst i forhold til hinanden. Jeg valgte også at konfrontere det bægrensede ordvalg, ved en leg med ordlyde. Sådan kan "see that sail is gorgeous" og "I/eye" skrives.

manipulate our universe
man over picture
blaze after glass
she that sail
his gorgeous
eye remember yesterday
eye embrace every present
eye will use poetry

- buksen

fredag den 21. august 2009

Fredagsmoustache, og tanker udsprunget af tanken om dette

Dette indlæg skrives af flere årsager, først og fremmest at det har faldet mig for øre at Buksen ikke vil lave sit næste indlæg før, der falder et nyt på bloggen, og da, der tilsyneladende er en hvis træthed over besætningen ryger dette indlæg altså op.
Hvad skulle dette indlæg der skulle sikre Buksen sit kommende indlæg i så fald omhandle? Her slog det mig at det mest oplagte nu hvor Sokken tilsyneladende har opgivet sine mandeappelerende fredagsføljetoner, muligvis grundet hans ændrede civilstatus? at indføre en ny føljeton. For er der noget der klistrer os så meget til en skærm som føljetoner? Lige siden 50'erne har amerikanse husmødre være afhængige af sæbeoperaer, der aldrig synes at få en ende, og som af den grund driver almindelige mennesker til vanvid så de må flygte på stedet, og husmoren derved får stuen for sig selv. Eller hvad med disse fredagssjovhedsprogrammer, der tiltrækker ca. 1 mio danskere ugentligt. Her sidder vi nogle tvangsindlagt, nogle hjernevaskede til at se på kendte mennesker, der skal konkurere i dans. Må den bedste mand/kvinde vinde! Eller er tendensen, at det alligevel er den mest kendte der vinder? Eller hvad med disse talentprogrammer, hvor en række forskellige mere eller mindre bevidst mennesker udstiller sig? Eller realityprogrammer, der nærmest opnår en status af følelsespornografi?
Det er sådanne programmer, der tiltrækker seere, og hvorfor? Årsagen er nok simpel, det er underholdende. Det er underholdene at se mennesker, der er dårligere stillet end en selv, det er sjovt at se folk i en dårlig situation, som man selv er langt fra. Det er sjovt at grine af fiktion, men det er sjovere at grine af virkelighed. Det er det der trækkere seere. Er det så moralsk forkasteligt? Måske måske ikke og det er nok afhængigt af situationen bla bla bla. Jeg når ikke til en reel konklusion nu, jeg er småsulten mv. så det må egenltig vente. Og man skal vel også passe på ikke at virke moraliserende. Eller skal man? Hvis man nu mener/ved, at man sidder med de rette holdninger så er det vel OK at udbrede dem til andre med "ringere" holdninger? (ikke at jeg siger at jeg sidder med de rette holdninger, jeg fejlede jo netop med ovenstående konklusion)
Selve faren er dog at man ekstremt let kommer til at kunne konkludere, at man altid selv har ret, og forsøger at føre sine messt sindsyge tanker over på andre i den tro at man har ret... jf. visse regeringspartier og støttepartier.. "EJ NU MÅ DU IKKE BLIVE POLITISK TRØJE, og det der er i øvrigt postulater bla bla bla" - Nej ok, men jeg synes måske at sagen med irakerne i Brorsons kirke var lige lovlig inhuman, kan man sende folk tilbage til et land der er kaotisk pga. os? Og den seneste Burka-sag har været intet mindre end latterligt. Nå Tillykke! det var flot så fik man alligevel blandet politik ind i et ellers fredeligt fredagsindlæg. Jeg undskylder.

HVAD DER IHVERTFALD ER SIKKERT!! Er at vi elsker føljetoner (så tilbage til dem) vi kan ikke få nok af dem, de er lidt ligesm "mad" fra Den Gyldne Måge (MCD), af princip har vi vedtaget at det er ulækkert - diz-guzzz-ting, man har måske set Super Size Me og er ikke helt tryg ved, hvad de rent faktisk putter i "maden". Alligevel kan vi ikke vente med at komme ned på den lokale Måge, når vi hænger ud med gutterne/gutinderne, og indtage det nærende måltid. Her udtrykker vi dobbeltmoral, og hvis vi tidligere har forsøgt at overbevise vores venner/inder om, at MCD er noget L*** så er vi også moraliserende på den dårlige måde ovenstående arporpors (hvordan staver man til det, altså ikke det der med politikken aroprorsoprs, men det andet før eller var det efter det?
Men når vi så får spist den burger har MCD-"maden" den effekt, at vi for det første ikke bliver mætte og selv hvis vi gjorde må have mere. Det er det samme med en føljeton/serie et katarsis (renselse) får vi aldrig helt (og overhovedet ikke i sæbeoperaen), derfor er vi tvunget til at følge serien - der af navnet føljeton.(hvad sufixet -ton så står for er uvidst. Men forklaringen inkluderer vidst en sydsvensk gnom)
Kort sagt vi bliver nødt til at følge med - vi bliver nødt til at købe flere hamburgers. MCD-"mad" er en god serie. Til sammenligning er Burger King-"mad" en god film, fordi man rent faktisk bliver mæt, der er så at sige et katarsis her. Aristoteles ville være tilfreds med Bruger King.
Men føljetonen - fredagsmoustache det får i her, og når det kommer til stykket er det et fredags-fake-moustache. Det blev brugt en mandag aften og er bestemt ikke noget der fucker festen op, det øger derimod kvaliteten. Så gør det, køb falske skæg, det er ubetinget humor og spas. Her får i det i som har ventet spændte på

....
...
....

Nå det fik i sku ikk ihvertfald det omtalte moustache men sådan kan det jo gå, her er et billede af Big Ben

- Trøjen

tirsdag den 11. august 2009

Køleskabspoeter

Disse stykker "kølesskabspoesi" blev til på Institute of Contemporary Art i London.
Disse er fremstillet som billeder, da brikformen så at sige er selve køleskabsdigtets charme, man kan måske hævde at kvaliteten ville dale betydeligt omsat til maskinskreven tekst, der ville fjerne den essenteielle visuelle del af køleskabet/den hvide tavle. Denne vissuelle del har yderligere vigtighed i fremstillingen, da dette viser den tilfældighed/begrænsethed køleskabspoeten må "lide" under eller inspireres af. Køleskabspoetens ordforråd er jo netop begrænset, hvilket betyder, at budskabet nok ikke kommer til at fremstå som først ønsket, derimod bliver budskabet og meningen (hvis denne er til stede) langt mere tilfældig og minimalistisk.

- Trøjen





onsdag den 15. juli 2009

Musikken på billeder



Musikvideo-mediet er virkelig trådt i karakter med det nye årtusindeskifte, og man skal stille sig selv spørgsmålet: hvad er meningen?

Hvad er fidusen med at lave en visuel fremstilling til noget der skulle være rent auditivt? Er det blot for at udnytte tossekassen til at eksponere en kunstner bedydeligt meget mere end radioen kan eller giver det derimod en lang række instuktøre muligheden for at fortolke en stykke musik til billeder? Svaret er selvfølgelig indlysende. Mediet i sig selv kan ikke betragtes på netop denne måde, for der er klart musikvideoer, hvis eneste formål er at udstille artisten i rampelyset, mens andre bestemt bærer præg af den unikke kunstform.

Det er heldigvis ret åbenlyst at eksempler er ideelle for at kunne vise den varierende brug af musikvideo.

Overrasker det hvis jeg fortæller at Space Cowboy tilhører samme pladeselskab som Lady Gaga (derfor indleder han som hun gør i hendes nye "Eh Eh" ved at sige "cherry cherry boom boom"), Cherry Tree Records. Eller kommer det bag på nogen at Red One har produceret "just dance" og denne sang. Anyways hvordan er musikvideoen? sangeren kan ses 90% af tiden, tjek. der er flotte farver og flotte damer, tjek. der bliver danset, tjek. Med andre ord, så har du lige set en god popvideo til det formål at sprede sangerens musik via billeder.

Det ses tit at disse typiske videor bærer præg af kedelige pop tendenser. Her taler jeg om product placement, hvor vi i denne video kort får blik på "beats by Dr. Dre" høretelefoner, men det kan i al sin åbenlyshed også være nye nokia-telefoner eller andet elektronik der skal distributeres til MTV-generationen. Udover denne triste tendens, så er videoen jo lavet til "pop" forstået på den måde at den ikke skal pirke til dine grænser eller udfordre dit intellekt, du skal derimod synge med og danse og drikke dig fuld og falde ned (falling down!).


Her ser vi en musikvideo af en lidt anden kaliber. Jeg fornæmmer at formålet med videoen er mere sjov end egentlig kunst. Tilgengæld så passer udtrykket fortrinlit, så seeren oplever en symmetri mellem billed og lyd, og det er i bund og grund den mest relevante faktor i skabelsen af video til musik.

På den måde vil jeg tage små skridt mod en bedre forståelse af musikvideoer... fortsættelse følger

- Buksen


torsdag den 9. juli 2009

Vand - på flaske?

Så er den del af klunset, der drog afsted mod nordeuropas Mekka, Roskildefestivallen anno 2009, atter hjemvendt og er (i hvert fald for mit vedkomne) efterhånden kommet sig over diverse tømmermænd, svineinfluenzaer samt andre ubehageligheder, der nu behæftes en sådan udflugt. Så mens immunforsvaret kæmper for overlevelse og knap 200 gale mænd og deres cykler insisterer på at give et bidrag til erosionen af de franske landeveje, er det da nærliggende at kaste sig over det himmelråbende åndsvage koncept, der hedder vand på flaske. Først og fremmest synes det mærkværdigt, at der overhovedet skulle eksistere et marked for en embaleret version af noget hele den vestlige verden kan tappe for det der ligner en promille af prisen for samme mængde vand på flaske. Derudover som forlængelse skal nævnes de ekstremt høje priser, der kræves i bytte for vand (!). Og selvfølgelig er miljøet heller ikke særligt glad for alle de flasker, der smides væk efter al indholdet er drukket. På alle måder virker det som en ekstrem eksponering af "brug-og-smid-væk-kulturen". Så hvorfor ikke gøre som de gør i Australien? Simpelthen at forbyde salg af vand på flaske og i stedet opsætte en masse vandposter rundt omkring i byernes gågader mv. Derved udryddes også den formodede grund til disse vanvittighedskøb - en umiddelbar uhjælpelig trang til vand.


Og hvis folk føler sig for fine til at drikke af offentlige vandposter kan en nemmere, billigere og mere miljøvenlig løsning laves hjemmefra. Følg instruktionerne nedenfor hvis du er interesseret i et gør-det-selv tip til billigere vand på flasker:


  1. Køb en drikkedunk/sodavandsflaske

  2. Gem den efter evt. indhold er drukket

  3. Fyld op med vand fra hanen (kan med fordel køles i køleskab, således simuleres kølediske)

  4. Tag dunken/flasken med når du forlader huset og tager mod et af de steder, du normalt plejer at købe vand på flasker

  5. Efter brug tages dunken/flasken med hjem igen, rengøres og er klar til endnu en omgang.

Værsgo at prøv tippet af!