Julefrokost 1.1

Heeeelloo everybody! Sokken vender også stærkt tilbage til den ellers døende blog. Efter en snak med Buksen kom vi begge frem til, at bloggen var en skide god idé og det var synd at vi lod den dø. Et ny logo, en ny baggrund og en ny start på bloggen (igen). Og som i alle ved betyder det en ting.. ja nemlig. Fredagsnumsen er tilbage! Stærkere end nogensinde før! Og jeg lover jer at have nogle fantastiske eksemplarer på fredag.

Men som mit første indlæg i 9000 år vil jeg tale om julefrokoster. Eller nok snarere vores julefrokoster her hos Klunset. Vi er nemlig igang med at opbygge en tradition for, at skulle holde en julefrokost sammen hvert år hjemme hos mig (Sokken). Til trods for vores forskelligheder og distancen mellem os, har vi formået at opretholde traditionen de sidste 3 år. Den næste bliver her d. 4 december og det ser jeg sku frem til! Det er aldrig kedeligt og sidste år var helt eminent. Haps, haps - der er ikke mere snaps. Vi fik drukket en hel del under middagen af diverse juleøl og snaps. Derefter rykkede vi på mit værelse, fik skruet op for musikken og længe gik der ikke før der blev foreslået, at vi skulle lave vores egen version af Venga Boys - Boom Boom Boom. Self skulle vi det. Det kan beskrives på mange måder, men hvorfor skulle jeg begynde på det, når jeg bare kan vise jer det.

http://www.youtube.com/watch?v=PmMGtUYYrPw

Fra venstre: Buksen, Habitten, Sokken, Trøjen og Cap'en.

Ufatteligt sjovt. Set udefra ser det måske plat ud, men i kender det jo selv: Man skulle fucking have været der! Vi endte med at ramme byen senere på aftenen. Hvis på lørdag (d. 4) bliver bare halvt så fed er vi nået et godt stykke! Det jeg forsøger at sige er: Julefrokost, FUCK YEAH! Nu er der taget hul på bylden og vi ses jo til næste spændende indlæg. Jeg vil personligt prøve at ligge mere tid ind i bloggen end jeg gjorde før. Men jeg har også oceaner af tid -- 3.g året er nemlig knap så tidskrævende (endnu!). Men til næste gang!

- Sokken

Juleføljeton 1. dec

Så rammer Julen landet, det er i dag den 1. december sneen dækker landet og kulden har anbragt os i en uddendørs fryser, man hører The Balcony med The Rumour Said Fire i radioen. Det giver med Simon and Garfunkel og Fleet Foxes associationer til det vinteragtige og jo nærmest julede.

Når julen rammer landet rammer en række føljetoner og julekalendere i alle afskygninger. Adventskalendere, pakkekalendere, chokoladekalendere, lågekalendere, TV-Julekalendere, avisjulekalendere, radioføljetoner.
Hvad angår TV i år har de store produktioner tilsyneladende ligget stille og TV2 genudsender istedet for 117. gang Pyrus alle tiders eventyr samt "De Natergales The Julekalender" der ligeledes er ekstremt fantastisk at se for 118. gang . På den smalle kanal DR2 diskes der istedet op med to nye voksen julekalendre: Den ene omhandlende en rundtur blandt danske mindemærker og den anden en vandretur med Michael Bertelsen.

Man kan altså vælge at genopfriske, hvor usandsynligt morsomt det er med en omgang Bobbobbob til hvad som helst både på TV og den heraf følgende reciteren i det virkelige liv. Samt den hysterisk morsomme metamorfose af engelsk og dansk Nephewstil. Eller i og for sig er det vel omvendt og således har hr. Kvamm en ukendt inspiration hos De Natergale.
Er dette ikke ens kop søde julte kan man vælge at få opdateret kendskabet til mindesmærker for begivenhder man alligevel ikke kan huske. Eller man kan se ham der Bertelsen vandre igennem Spanien i en situation, der synes uvandt for manden, der plejer at være placeret i et studie med en dertil underliggende underspillet attitude og en tvivl hos seeren om, om manden egentlig ved hvor han vil hen med diverse interviews.
Under alle omstændigheder har han også påvist i det seneste meget smalle, og lange programserie "Quatraro Mysteriet" sammen med kollegaen Mads Brügger om et mord på en italiensk embedsmand i EU-parlamentet, at smalle serier kan fungere. Derfor kan man se med glæde frem imod program der handler om at vandre "og finde sig selv. Det er dermed et program, der ikke hylder den dårligste fællesnævner samt kendisfetichismen i populærprogrammer som Vild med Dans og X-factor, you name it.
Jeg hopper nok med på vandreturen ad Caminoen.

Hvad angår den massekultur der har ramt fladen i form af X-factor, Talent og andre programmer var det interessant at høre at personer som Claus Hjort Frederiksen betegne netop disse programmer som en sejr over "De røde lejesvende" på DR der ellers hidtil kun havde sendt dødsyge dokumentarer og nyhedsudsendelser. Sikke en sejr! Det skal nok sikre at befolkningen opnår oplysning og ikke fordummelse.
Så er det godt DR2 i det mindste findes - her er lødige programmer som eksempelvis Deadline, endda programmer der ikke er politiserede af røde lejesvende, men er lødige ikke i kraft af holdning men i kraft af "journalistiske skills".

Nå men det startede med et spørgsmål om juleføljetoner og så gik der politik, og jeg ved ikke hvad i den, når vi nu skulle hygge os med småkager og julegodt. Så tilbage til det. Her er en lille 1. decembergave lad os se om der sker noget i morgen - måske en lille historie, der begynder således:

"Nisserne i udkantsdanmark vågnede op til et smukt sneklædt landskab..."

Hermed gaven:

http://www.youtube.com/watch?v=IhJQp-q1Y1s&feature=related

Reintrodutkion

Så er man tilbage, ja ikke at det er meget af et comeback i den forstand at den tidligere produktion jo har været minimal når man sammenligner den med Buksens mastodontiske arbejde. Der var tale om et par ret banale politiske og lettere konspiratoriske udfald fra undertegnedes side.
Derfor relanceres Trøjen hermed som en aktiv del af Klunset – for Kluns kan vel næppe udgøres af blot en enkelt del, ej heller to og derfor er det udmærket at også Sokken skulle være på vej tilbage efter at have designet det nye logo.

Under alle omstændigheder nu forsøger jeg personligt en relancering, en reintroduktion, en renæssance. (Altså en personlig relancering, for de er jo som bekendt åh så meget mere interessante end de upersonlige). Og oh hvilken renæssance! For selvom man skal passe på med at hype sig selv i overdreven grad og i den forstand begå hybris – se blot på eksemplers som Naser Khaders parti Ny Alliance (højt at flyve dybt at falde og så en lille tur for Naser til konservative med et forslag om Burkaforbud, bum-bummelum) eller hvad med det selvproklamerede fantastiske og kommende verdensberømte band The Storm (i et glas vand).
Men nu er der altså ikke tale om en lancering, en ny ting. en verdenspremiere. Nej! Der er tale om en relancering en renæssance, og her må man, især grundet det sidsnævnte r’ords franske klang, gerne være ekstra selvhøjtidelig. Det er gammel vin på nye flasker, men hvilken vin! Og se de flasker! Tidligere kunne vi jo ikke få nok af den, og se nu de nye skinnende flasker (ja kig igen for de er da fine, og med Ray Bans!) det er for godt til at være sandt! Aldrig har ”Gammel vin på nye flasker” været ment mere positivt. Og egentlig er det ikke så underligt, da vin jo netop bliver bedre med alderen, for ikke at sige dyrere (selvom jeg ikke vil klandres for en eller anden materialisme, så er prisen jo ofte et mål for kvalitet). Renæssancen bliver storslået og intet mindre end fantastisk tro det eller lad være kære læser.
Hvis der altså overhovedet er nogen der læser? Det er der nok ikke. Ja tillad mig at jeg låner lidt fra Kierkegaard her kære læser. Eller det behøver du jo ikke, idet du ikke læser kære læser, hvilket jo ikke gør dig til læser og dermed er du i denne kontekst ganske irrelevant. Du er ikke en gang et "du" her, hvordan føles det pludselig at have fået ophævet sin eksistens, kære ”læser”? Nå ikke blive sofistisk, månen er ikke grøn ost. Men, ergo som, Kierkegaard ville konkludere, så har vi så meget desto mere plads uden læserens, din (altså udin), forstyren og kritisisme langt større mulighed for at udfolde tankerne over værdien af denne relancering, der bliver intet mere end storslået. Ja det bliver intet mindre end pomp og pragt, lutter lagkage, en vild fest som kun Berlusconi kan holde dem bare omformet til ord og kringlede sætninger. Der er intet som en bisætning i en bisætning i en indskudt sætning. Læseren kan ikke forstyrre det er envejskommunikation og endnu bedre, der er ingen til at modtage den, kun en afsender. Det er som en god vin, den skal ikke drikkes den skal blive stående og samle støv og blive bedre, og når den så er blevet bedre, så skal den blive stående endnu længere og blive endnu bedre, og samle endnu mere støv, og når den så er blevet endnu bedre, så skal den blive stående ... ... ...
Ja det blev rigeligt selvhøjtideligt, men Trøjen er her altså og vinen vil snart gøre sit indtryk også på andet og andre end sig selv.

Nørden

Idag blev jeg bedt om at lave et portræt-interview af en af en jeg kender, og jeg valgte Nørden. Han er den typisk utilpassede dreng, der altid sidder i hjørnet med ansigtet begravet i sin PC. Han spiller alle mulige videospil, læser H.P. lovecraft, lytter til Heavy Metal og bruger massive mængder tid på internetkultur som online tegneserier. 

Jeg burde sgu ikke have ondt af ham bare fordi han ikke render rundt efter en flok drenge han kan tale efter munden med historier om druk og knep og fodboldkampe. Men jeg har ondt af ham. Mest fordi det der gør ham usædvanligt usædvanlig, er hans hang til at stå alene, eller side alene sammen med en computer og høretelefoner der bringer ham helt ind i den verden han bedst synes om. 

Efter interviewet var renskrevet i bedste new-journalism stil, skulle det præsenteres. Der skulle præsenteres om nørden til dem, der mener de kender nørden, og til dem nørden ser hver dag. Egentlig ville jeg gerne tale hans sag, men jeg vil samtidigt gerne være overbevisende. Jeg vil gerne lade ham bryde med hans stereotyp, uden at han skal prøve at være en anden end den han er. Allerhelst så jeg gerne at menneskene omkring ham, respekterede ham for en kammerat der ikke er som alle andre. 

For mig er det ikke så svært, for jeg er selv lidt nørd, bare ikke så meget nørd som nørden. Altså jeg nyder da også, tegneserier, science fiction, konsolspil og internetkultur. Det er bare ikke noget jeg udtrykker åbent i alle sammenhænge, sandsynligvis fordi man hurtig bliver sat i bås på den måde. Det er vel også derfor man smalltalker, altså for at tage pulsen på situationen, så man selv kan vælge sin bås. 

Jeg ved ikke hvordan nørden betragter mit interview, om det har ramt ham, om det har såret ham eller gjort ham glad og mere åben. Den eneste respons han reelt kom med var ordene: "det er altid rart at få en opfattelse udefra" og det vælger jeg at tage som en god ting.

Det vigtigste for mig er at få responsen fra dem der så udefra, dem der kunne sige at de synes det var et godt interview, og dem der kunne sige de begyndte at tænke over det der blev skrevet og sagt. Det er jo i sidste ende derfor man skriver og taler. For at flytte folk og deres tanker, helst hen imod selvstændig tankegang.   

Mindfuck film

http://cerebral-coitus.blogspot.com/

Tillad mig at vise en anden blog...

På Cerebral Coitus, hvilket jeg regner med betyder mindfuck, findes der ikke meget andet end filmtrailere. Men til en særlig slags film. Den slags hvor man tænker: "fuck, det der, der har jeg lige set!" Jeg er fascineret fordi redaktøren på bloggen formår at liste størstedelen af mine yndlingsfilm der tæller Synecdoche New York, Mr. Nobody og Waking Life.

ja og der er flere der beskæftiger sig med at kneppe deres hjerner.



- Buksen

tankestrømmen

køb bananer, jeg så ham igår. Kim larsen. Arsen lyder som arson, at sætte ild til ting. Kødfarson, at sætte ild til kød. Jeg tror menneskekød er lækkert, hvis det er tilberedt. Som i de grønne slagtere. danske film er sgu da egentlig gode, jeg må se noget mere med Sonja Richter. Hvorfor er der altid svenskere med i de dramatiske danske film. "Ingen drama uden drama", har jeg virkelig skabt et citat? lyder som citar og dernæst guitar, en unik guitarsolo er et gitat. Min moster hedder Gitte, og jeg savner dengang jeg kunne lege med mine fætre, nu sidder vi bare og snakker om pis og papir. elsker den lyd. Lyden af alliteration, bogstavrim. Allitteration lyder ikke som det der er. Rim er lim, så den passer. blogging er fedt, men hvem læser lortet. Rytme er et ord jeg nærmest aldrig bruger. Hemmingway har et nydeligt navn, der rimer på savn og gavn. Min favn er fyldt med noget, og jeg føler mig holdt nede. Det er sjovt sådan som det engelske sprog kommer til mig næsten lige så nemt som det danske. Jeg bruger da altid "Jeg" når jeg tænker. hvorfor skulle jeg ikke? Sometimes i think english. Where's my wallet? en af mine mærkesager i livet er det at miste og genfinde og nyde og sige tak. Vi burde virkelig have thanksgiving i danmark, det er jo så hyggeligt. Jeg ved virkelig ikke om jeg har lyst til at bo i USA, så skulle det være New York city, boy. Pet Shop Boys, hvorfor tager man det navn til at lave overdrevent pop musik. Pop er et sjovt ordet, jeg har altid tænkt at Pop ligsom beskrev noget der sprang op. men det er vel populær, population, popopopopo og så griner jeg af fjollerier. Det er mærkeligt at tænke, det er faktisk ikke så langt fra at drømme nu hvor jeg tænker over det. Jeg ved heldigvis at jeg er vågen, for jeg er træt. Man er sjældent træt i sine drømme. hvis man var og faldt i søvn, hva så? Inception er da ikke så god igen. Jeg mener der er en masse andre film om drømme der er meget bedre. Jeg håber at jeg snart finder en film der minder om Waking Life eller Synecdoche, New York. jeg elsker at leve.