Reintrodutkion

Så er man tilbage, ja ikke at det er meget af et comeback i den forstand at den tidligere produktion jo har været minimal når man sammenligner den med Buksens mastodontiske arbejde. Der var tale om et par ret banale politiske og lettere konspiratoriske udfald fra undertegnedes side.
Derfor relanceres Trøjen hermed som en aktiv del af Klunset – for Kluns kan vel næppe udgøres af blot en enkelt del, ej heller to og derfor er det udmærket at også Sokken skulle være på vej tilbage efter at have designet det nye logo.

Under alle omstændigheder nu forsøger jeg personligt en relancering, en reintroduktion, en renæssance. (Altså en personlig relancering, for de er jo som bekendt åh så meget mere interessante end de upersonlige). Og oh hvilken renæssance! For selvom man skal passe på med at hype sig selv i overdreven grad og i den forstand begå hybris – se blot på eksemplers som Naser Khaders parti Ny Alliance (højt at flyve dybt at falde og så en lille tur for Naser til konservative med et forslag om Burkaforbud, bum-bummelum) eller hvad med det selvproklamerede fantastiske og kommende verdensberømte band The Storm (i et glas vand).
Men nu er der altså ikke tale om en lancering, en ny ting. en verdenspremiere. Nej! Der er tale om en relancering en renæssance, og her må man, især grundet det sidsnævnte r’ords franske klang, gerne være ekstra selvhøjtidelig. Det er gammel vin på nye flasker, men hvilken vin! Og se de flasker! Tidligere kunne vi jo ikke få nok af den, og se nu de nye skinnende flasker (ja kig igen for de er da fine, og med Ray Bans!) det er for godt til at være sandt! Aldrig har ”Gammel vin på nye flasker” været ment mere positivt. Og egentlig er det ikke så underligt, da vin jo netop bliver bedre med alderen, for ikke at sige dyrere (selvom jeg ikke vil klandres for en eller anden materialisme, så er prisen jo ofte et mål for kvalitet). Renæssancen bliver storslået og intet mindre end fantastisk tro det eller lad være kære læser.
Hvis der altså overhovedet er nogen der læser? Det er der nok ikke. Ja tillad mig at jeg låner lidt fra Kierkegaard her kære læser. Eller det behøver du jo ikke, idet du ikke læser kære læser, hvilket jo ikke gør dig til læser og dermed er du i denne kontekst ganske irrelevant. Du er ikke en gang et "du" her, hvordan føles det pludselig at have fået ophævet sin eksistens, kære ”læser”? Nå ikke blive sofistisk, månen er ikke grøn ost. Men, ergo som, Kierkegaard ville konkludere, så har vi så meget desto mere plads uden læserens, din (altså udin), forstyren og kritisisme langt større mulighed for at udfolde tankerne over værdien af denne relancering, der bliver intet mere end storslået. Ja det bliver intet mindre end pomp og pragt, lutter lagkage, en vild fest som kun Berlusconi kan holde dem bare omformet til ord og kringlede sætninger. Der er intet som en bisætning i en bisætning i en indskudt sætning. Læseren kan ikke forstyrre det er envejskommunikation og endnu bedre, der er ingen til at modtage den, kun en afsender. Det er som en god vin, den skal ikke drikkes den skal blive stående og samle støv og blive bedre, og når den så er blevet bedre, så skal den blive stående endnu længere og blive endnu bedre, og samle endnu mere støv, og når den så er blevet endnu bedre, så skal den blive stående ... ... ...
Ja det blev rigeligt selvhøjtideligt, men Trøjen er her altså og vinen vil snart gøre sit indtryk også på andet og andre end sig selv.