3. december - ikke meget tid

Wow jeg har ikke meget tid til det her. Det er for at tage fat på "tidsdiskussionen" en meningsløs udmelding, det giver ikke mening at opdele tid i kvantitet på den måde, da vi bevæger os i tiden, og tiden som sådan ikke "går".
Uanset hvad der så er korrekt så har jeg altså ikke meget tid til at skrive det her. Igen meningsløst idet jeg jo ikke kan have et ejerforhold til tiden. Tiden er istedet en grundbestandel af "os" og den måde vi opfatter verden på. Tiden er det at vi ændrer os og det gør den ubønhørligt og lineært, ganske vidst med forskellige hastigheder (her hentyder man til Einstein og relativitetsteorien). Under alle omstændigheder min pointe er at jeg har travlt i den forstand at jeg skal nå at bevæge mig fra A til B i rummet før jeg når at bevæge fra A til B i tiden.

Men altså julehistorien

"Nisserne i udkantsdanmark vågnede op til et smukt sneklædt landskab, og nissefar, der havde en ekstremt rød og gammel nissehue, da han jo var den øverste myndighed i nissefamilien, ganske vidst bortset fra gammelnissen, der havde en endnu rødere hue, samt..."

Se på mig, jeg ved noget!

Jeg hader ikke de mennesker, der synes deres holdning skal ud til verden og jeg hader ikke dem der udtaler sig om ting de ikke forstår sig på. Til gengæld er jeg nervøs på vegne af de søde naive forbrugere, der stoler på individerne bag skærmen, som tror de snakker om det alt handler om. Det er jo ikke fordi man kan undgå at opleve det, eller jo hvis man dropper fjernsynet, internettet, radioen og al kontakt med omverdenen. Det gør man jo ikke. Nej man sluger, istedet for at spytte ud og komme videre med livet og videre til næste idiot.

Talkshows er ikke bare en stor del af den amerikanske kultur, men tilnærmelsesvis nødvendige for at kunne fungere socialt. David Letterman, Jay Leno og Conan O'brien tjener deres penge på at være sjove i bedste sendetid mens de indgår i dialog med helst de største kendisser i verden. Musikere, skuespillere, sportsstjerner, komikere, værter og andre talenter, som selvfølgelig været på tv i længere tid end vores 15 minutters fame. Så hopper de rundt på sofaen og fortæller hvordan de er familiemennesker med deres nydelige anekdoter fra hjemmet, vi får at vide at ungdommen har ændret sig, at der er steder på planeten man bare skal se, hvis man har sin egen ø og at børn er det bedste. Når ja, og så lidt om filmen de er med i og pladen de har indspillet. Jeg følger med, for jeg vil da vide hvem helten i actionfilmen virkelig er og hvad han spiser og laver når han ikke redder verden. Will Smith har to børn, der begge er ved at blive kendte som farmand, på grund af farmand, Jaden Smith spiller den nye Karate Kid og Willow Smith har en hitsingle selv i de danske radioer. Man kan da sige at familien Smith klarer den fint.

Will Smith har udtalt sig positivt om Scientology, men han er dog ikke medlem ligesom nogle af de største skuespillere Tom Cruise og John Travolta. De er heller ikke bleg for at prædike deres religion, når talkshows med Oprah i spidsen tillader det. Det med at tale åbent om sit forhold til det metafysiske og spirituelle går ikke rigtigt i Danmark, fordi vi gang på gang bliver udsat for religiøse fanatikere i medierne. Vi er blevet rigtig trossky i det danske land. Religionen er vel i virkeligheden bare noget personligt, der som sådan ikke hører til i vores offentlighed. Hvilken offentlighed er det egentlig? Mediernes offentlighed er for længst overtaget af læserkommentarer, breve og klager der bringer publikummet ind i journalistikken og hvis medierne ikke tillader at vi blander os så danner vi en facebookgruppe mod avisen eller stationen og deltager i det medie vi har mest mulighed for at deltage i. Det betyder at hvis Ekstra Bladet ikke lader mig sprede mit budskab om satanisme, så finder jeg da bare et andet medie at sprede det i. For det er jo der vi er i dag. Alle kan og vil sprede deres ideer og holdninger på den ene eller anden måde og hvis ingen lytter så vil vi promovere egne medier ud i det sociale internet, hvor der altid en der følger med.

Blogger kulturen, og jeg er en del af den. Simpelthen fordi verden sker for hurtigt til at de etablerede medier kan nå at opsnappe og udsende alle nyhederne når de sker, Fordi det er interessant at få informationerne krydderet med lidt holdning og stegt i en afslappet tone. Vi kan ikke lave vores egne interview eller foretage storstilet research-arbejde, men vi kan forholde os mere aggressivt, fordi den gode ytringsfrihed tillader os at smide alt ud i det offentlige rum, uanset hvor respektløst det end må være. Det ville gøre mig til idiot at påstå det skulle være en dårlig ting, især fordi jeg sammen med en gruppe venner fører en blog til at diskutere emner og sager vi føler mangler berøring i den offentlige hverdag. Det strækker sig vidt fra politik til mad til musik til sex og lave og høje niveauer bliver udforsket, fordi vi kan og må. Så længe internettet er åbent, så vil vi besudle det med subjektivitet og hjernevaskende antiautoritære monologer. Det gør os til et fragment af en magtfaktor der ikke kan overrumples af den traditionelle redaktion, der følger reglerne, for vi vil hellere læse den frie tanke og det interessante indfald, frem for den tredje verdens obligatoriske pine, arbejdsløsheden i landet og ZZZZZZZ.

De rigtigt veltalende, ved at folket ikke vil læse men se video og derfor tager de plads foran webcamet med en tale til den vide hvide verden, klar til at male dem til med holdninger og skjulte agendaer. En kendt youtube personlighed ved navn Pat Condell, er flittig til at sende en lille humoristisk satirisk monolog ud til os, med manende kommentarer til Islams indvirken på det vestlige samfund. Pat er ikke ligefrem tilfreds med den måde religion griber ind i vores liberale hverdag, og han forstår at formulere sig så han virker autoritær. Men hov, han er jo bare en simpel komiker, så hans eneste baggrund for at udtale sig er hans oplevelser og noget føler for? Jep, det er det frie medie, og vi falder pladask for det. Hans seneste video "Goodbye Sweden", som blev lagt op igår d. 1 december, er på nuværende tidspunkt blevet set over treogfyrretusind gange, og fordi det ikke er musik, må man antage at den ikke bliver set flere gange af samme person, hvilket betyder at mange ikke engang tøver med at høre på en helt tilfældig komiker, der berører nogle følsomme politiske emner. Jeg ved ikke om det samtidig betyder at der er over fyrretusind mennesker i verden der tager Pat Condells ord for gode varer, men sandsynligvis ikke. For med det frie medie kommer også kritisk tænkning, eller sådan burde det i hvert fald være. Det logiske ville jo være at man udnyttede den mulighed, man havde for at udforske verden gennem de utallige mediers output og dannede sig et nuanceret blik på verden via forskellige perspektiver.  

Sådan er det desværre ikke. Ikke altid. Jeg vil jo gerne kunne bryste mig af at besidde flere vinkler til kritisk tænkning, selvom jeg godt ved at det er en konstant process skabt af overbevisninger dannet af input der bryder forrige overbevisninger. Hvis vi ikke har vendt os til det uundgåelige medieanarki så gør vi det formentligt snart.

Denne skrevne tekst er en dansk stil, men det er også et indlæg på bloggen klunset.blogspot.com, for den fungerer begge steder, når den eneste forskel er hvem der læser den. Formatet er ikke afgørende for at den bliver læst og bedømt, og den kommer nok til at spille en minimal rolle i at afgøre min fremtid. Alle kan læse den, alle kan forholde sig kritisk eller æde den rådt, alle kan undersøge om mine personer og tal stemmer overens med virkeligheden, fordi alle har den magt de ønsker over medierne, alle kan kommentere og reagere på mine meninger og alle kan forholde sig nøjagtigt som de vil til de ting jeg skriver og siger. Hvis det virkelig er tilfældet, så er mit output til verden helt og aldeles harmløst.     

Musik på billeder - nu igen!

Jamen det da rigtigt, selvom bloggen sænker farten, så findes der stadigvæk flere og flere mageløse videoer til den musik der farer gennem vores øregange. Se det ville jo være ganske fedt, hvis jeg lavede en liste over årets bedste musikvideoer, men sandheden er at der først og fremmest er mange gode og jeg vil med stor sandsynlighed glemme nogle stykker i mængden.

Jeg vil derfor nok bevæge mig i denne omgang lidt rundt i de nyere videoer og dem der akkompagnere den lidt mere indie og undergrundspræget musik. Men først!! en video til et hit der har hærget os i kort tid, et hit der formentlig bliver større og større. Princippet i videoen er meget finurligt med optrædener fra adskillige celebs og kendisser fra det musikalske jetset miljø, og jeg vil med glæde annoncere at ham eller hende, der kan spotte flest af dem vinder en lille præmie, som trækkes fredag. 10 december, svaret skal sendes til jdk-usa@hotmail. så se godt efter her:


Duck Sauce "Barbra Streisand" from Mr Goldbar on Vimeo.

Nej selveste Barbra Streisand viser ikke sin næse i videoen, og så langt så godt. Nu kommer vi til en ypperlig mester i filmkunst, Manden hedder Spike Jonze, og han er en af grundene til at man skal se musikvideoer. Han behandler nemlig mediet med største respekt, når hans billeder og klipning, får sceneriet til at se mere filmisk ud end mange film. Forvirret? jamen så se de videoer han instruerer for bl.a. Fatboy Slim, Kanye West og R.E.M.

Spike Jonze har også lige lavet en video for Arcade Fire til deres nummer, der også er titel på den nyeste plade The Suburbs. Så se den dog!


Arcade Fire - The Suburbs from David Kabot on Vimeo.

Da jeg sagde at jeg ikke kunne lave en liste over årets bedste videoer, var det løgn, eller det vil sige jeg kan ikke lave en lang liste, for jeg kan kun med 100% sige hvilken musikvideo der er årets bedste.

Jeg har aldrig nogensinde hørt om det norske musikprojekt Torgny, og jeg har slet ikke hørt om norske instruktør Emil Trier. Ganske tilfældigt da jeg lagde mærke til coveret på Torgny's nye album, ville jeg lige prøve at høre lidt af det. Derfor søgte jeg mod smagsprøvernes nirvana Youtube og fandt den første og bedste musikvideo, og hvilken video! Prøv engang og se hvordan en festlig dag kan foregå og skildres fra begyndelse til ende, med sløve og delikate klip der frembringer alle mulige følelser og tanker. "Big Day" er så skøn at jeg lige må se den inden jeg skriver videre... uuha smukke øldrikkende norske jenter, der hopper og springer og bader og danser og ørler og mona-lisa-smiler. Og musikken passer næsten til hvert billede. Det er årets bedste video, og nok også den bedste musikvideo jeg hidtil har set.


Torgny - "Big Day" from TORGNY on Vimeo.

2. december

Shizzz så blev det den anden december, og hvorfor ikke det var jo den første i går. Det er i og for sig meget logisk 1,2,3,4,5 osv. kronologien passer og det gør det nemmere for os at forstå "at tiden går", derfor var der noget der opfandt den gregorianske kalender. Desværre er det lidt en forkert opfattelse at "tiden går", nej vi bevæger os istedet lineært frem i tiden, det er der nok ingen kalendermennesker, der har formået at omsætte til et menneskeligt perceptionabelt (whatever) system. Ikke engang Mayaerne, og der forstår jeg egentlig ikke, at hvis der er så mange problemer med at den kalender er for kort - hvorfor er der så ikke nogen der bare forlænger den lidt?
Vi havde nogenlunde samme problem i år omkring årskiftet 1999 - 2000, hvor alle troede at alverdens computere brød sammen idet tiden skiftede, det viste sig at computerne klarede det helt ok, og at vi derfor bør lade være med at tænke for meget selv, og skabe overtro og frygt, og i stedet stole på at computere nok skal løse problemerne, det er jo gået fint i fiktionen (hrm hrm Matrix I Robot etc.)

Nå jule historien:
"Nisserne i udkantsdanmark vågnede op til et smukt sneklædt landskab, og nissefar, der havde en ekstremt rød og gammel nissehue, da han ..."

Siden sidst

Hej medskribenter, modskribenter og andre, der frekventerer denne genfødte platform af informative såvel som underfundige indlæg.

Det er med betydelig glæde at jeg kan annoncere habittens tilbagevenden til dette herlige sted.

Siden sidste gang er der sket en del. Jeg har fået en ny hat. Det skete tilbage i de dage, da sommerferien stod for døren (det synes pludselig langt væk). Men hvad har den så givet mig denne hat? Ikke det store må mit umiddelbare svar være. Habitten trækker nemlig ca. en gang ugentligt en lyseblå rengøringsskjorte med ISS syet ind over venstre brystlomme over hovedet og fjerner jakkesættenes svineri ude på Tre-For Park til en middelmådig hyre (intet nedsættende sagt om det job, though). Derudover har jeg underskrevet en kontrakt, der tvinger mig i den grønne skjorte fra d. 1. februar 2011 og 4 måneder frem i Nørre Sundbys militære arrangement.

Jeg glæder mig til endnu en gang at svinge penslen over et (næsten) nyt lærred.

Og nu et lille fotografi af det usædvanligt smukke vintervejr

Julefrokost 1.1

Heeeelloo everybody! Sokken vender også stærkt tilbage til den ellers døende blog. Efter en snak med Buksen kom vi begge frem til, at bloggen var en skide god idé og det var synd at vi lod den dø. Et ny logo, en ny baggrund og en ny start på bloggen (igen). Og som i alle ved betyder det en ting.. ja nemlig. Fredagsnumsen er tilbage! Stærkere end nogensinde før! Og jeg lover jer at have nogle fantastiske eksemplarer på fredag.

Men som mit første indlæg i 9000 år vil jeg tale om julefrokoster. Eller nok snarere vores julefrokoster her hos Klunset. Vi er nemlig igang med at opbygge en tradition for, at skulle holde en julefrokost sammen hvert år hjemme hos mig (Sokken). Til trods for vores forskelligheder og distancen mellem os, har vi formået at opretholde traditionen de sidste 3 år. Den næste bliver her d. 4 december og det ser jeg sku frem til! Det er aldrig kedeligt og sidste år var helt eminent. Haps, haps - der er ikke mere snaps. Vi fik drukket en hel del under middagen af diverse juleøl og snaps. Derefter rykkede vi på mit værelse, fik skruet op for musikken og længe gik der ikke før der blev foreslået, at vi skulle lave vores egen version af Venga Boys - Boom Boom Boom. Self skulle vi det. Det kan beskrives på mange måder, men hvorfor skulle jeg begynde på det, når jeg bare kan vise jer det.

http://www.youtube.com/watch?v=PmMGtUYYrPw

Fra venstre: Buksen, Habitten, Sokken, Trøjen og Cap'en.

Ufatteligt sjovt. Set udefra ser det måske plat ud, men i kender det jo selv: Man skulle fucking have været der! Vi endte med at ramme byen senere på aftenen. Hvis på lørdag (d. 4) bliver bare halvt så fed er vi nået et godt stykke! Det jeg forsøger at sige er: Julefrokost, FUCK YEAH! Nu er der taget hul på bylden og vi ses jo til næste spændende indlæg. Jeg vil personligt prøve at ligge mere tid ind i bloggen end jeg gjorde før. Men jeg har også oceaner af tid -- 3.g året er nemlig knap så tidskrævende (endnu!). Men til næste gang!

- Sokken

Juleføljeton 1. dec

Så rammer Julen landet, det er i dag den 1. december sneen dækker landet og kulden har anbragt os i en uddendørs fryser, man hører The Balcony med The Rumour Said Fire i radioen. Det giver med Simon and Garfunkel og Fleet Foxes associationer til det vinteragtige og jo nærmest julede.

Når julen rammer landet rammer en række føljetoner og julekalendere i alle afskygninger. Adventskalendere, pakkekalendere, chokoladekalendere, lågekalendere, TV-Julekalendere, avisjulekalendere, radioføljetoner.
Hvad angår TV i år har de store produktioner tilsyneladende ligget stille og TV2 genudsender istedet for 117. gang Pyrus alle tiders eventyr samt "De Natergales The Julekalender" der ligeledes er ekstremt fantastisk at se for 118. gang . På den smalle kanal DR2 diskes der istedet op med to nye voksen julekalendre: Den ene omhandlende en rundtur blandt danske mindemærker og den anden en vandretur med Michael Bertelsen.

Man kan altså vælge at genopfriske, hvor usandsynligt morsomt det er med en omgang Bobbobbob til hvad som helst både på TV og den heraf følgende reciteren i det virkelige liv. Samt den hysterisk morsomme metamorfose af engelsk og dansk Nephewstil. Eller i og for sig er det vel omvendt og således har hr. Kvamm en ukendt inspiration hos De Natergale.
Er dette ikke ens kop søde julte kan man vælge at få opdateret kendskabet til mindesmærker for begivenhder man alligevel ikke kan huske. Eller man kan se ham der Bertelsen vandre igennem Spanien i en situation, der synes uvandt for manden, der plejer at være placeret i et studie med en dertil underliggende underspillet attitude og en tvivl hos seeren om, om manden egentlig ved hvor han vil hen med diverse interviews.
Under alle omstændigheder har han også påvist i det seneste meget smalle, og lange programserie "Quatraro Mysteriet" sammen med kollegaen Mads Brügger om et mord på en italiensk embedsmand i EU-parlamentet, at smalle serier kan fungere. Derfor kan man se med glæde frem imod program der handler om at vandre "og finde sig selv. Det er dermed et program, der ikke hylder den dårligste fællesnævner samt kendisfetichismen i populærprogrammer som Vild med Dans og X-factor, you name it.
Jeg hopper nok med på vandreturen ad Caminoen.

Hvad angår den massekultur der har ramt fladen i form af X-factor, Talent og andre programmer var det interessant at høre at personer som Claus Hjort Frederiksen betegne netop disse programmer som en sejr over "De røde lejesvende" på DR der ellers hidtil kun havde sendt dødsyge dokumentarer og nyhedsudsendelser. Sikke en sejr! Det skal nok sikre at befolkningen opnår oplysning og ikke fordummelse.
Så er det godt DR2 i det mindste findes - her er lødige programmer som eksempelvis Deadline, endda programmer der ikke er politiserede af røde lejesvende, men er lødige ikke i kraft af holdning men i kraft af "journalistiske skills".

Nå men det startede med et spørgsmål om juleføljetoner og så gik der politik, og jeg ved ikke hvad i den, når vi nu skulle hygge os med småkager og julegodt. Så tilbage til det. Her er en lille 1. decembergave lad os se om der sker noget i morgen - måske en lille historie, der begynder således:

"Nisserne i udkantsdanmark vågnede op til et smukt sneklædt landskab..."

Hermed gaven:

http://www.youtube.com/watch?v=IhJQp-q1Y1s&feature=related