Viser opslag med etiketten Sokken. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Sokken. Vis alle opslag

tirsdag den 21. december 2010

21. december - Populærkluns og hvorfor TV 2 hader julemanden del II


Den 19. december introducerede Buksen en omlægning af bloggen under overskriften "Den Nye Klunset". Udover at det rent grammatisk lyder fuldstændigt åndsvagt med "Den" og ikke "Det", og Buksen derfor liiige må tage sig sammen, så kunne jeg nu godt tænke mig at se lidt nærmere på omlægningen. Udover at Buksen har lagt nye tidsfordrivende links op under "Buksens Links" er der også indført begrebet populærkluns om de mest læste indlæg her på bloggen. Billedet der viser sig af dette populærkluns, og måske en lille smule skuffende for undertegnede, idet ingen af dennes (undertegnedes og ikke gedens) indlæg er at finde under de mest læste.
Indlæggene er af ældre dato og peger på at disse enten må være super populære eller også at bloggen har mistet læsere. Jeg vælger naturligvis, at tro at der her er tale om en slags "evergreens" i Klunsisk forstand, og at der er mange læsere på mine indlæg udover mig selv og geden. Det er dog med en vis ambivalens at jeg må konstatere, hvad disse 5 mest læste indlæg indeholder. Det ene er et indlæg om filmen Engle og Dæmoner af Sokken (indlægget og ikke filmen), det er da ikke overraskende at man gerne vil læse om enfilm baseret på en af den nyere tids mest succesfulde spændingsomansforfatteres ganske let tilgængelige bog. Men det er måske alligevel lidt overraskende, da indlægget er fra år 2009 (den 22 maj). En forklaring kan dog være den debat indlægget afstedkom, der er ihvertfald en del kommentarer fra det resterende Klunset til indlægget (hvilket igen vidner om få læsere og ikke geden, hvad vi dog ikke tror på). Hvad der er interessant er at Buksen afskirver filmen som en god krimi og ikke mere det (der er altså noget der er mere værd en krimier når det kommer til film [en slags rockisme]), men det handler det jo ikke om.
Et andet læst indlæger om den amerikanske elektrohop rapper Flo Rida, fra ja, vel nok Florida. Det er ham der med "low, low, low" halløj... Buksen beskriver Flo Ridas album som en Party Starter af en anden verden og taler om det i ganske positive vendinger fordi man bare skal tage det for hvad det er, løst citeret. Buksen lægger altså et lidt andet syn på musik end film. Men det skal det altså ikke handle om, meget af den her føljeton har allerede handlet om Buksen.

Jeg har intet problem med de to ovenævnte ganske velskrevene indlæg. Men jeg må bedrøveligt konstatere, amibvalent splittet imellem gratulaitioner over Buksens og Sokkens succes med disse tre indlæg, og så indlæggenes noget ulødige og lige lovligt kødfulde karakter.
Overkskrifterne: "lang fredag, stramme ballere", "tirsdags tits" og "Fredagsnumse!" taler vel deres eget tydelige sprog.
Funktionen af disse indlæg beskriver Sokken ganske i "Fredagsnumse!" af den 20. marts 09. "Man sku da være et skarn hvis man ikke lige kunne... Ja" under henvisning til billedet. En anonym læser har endda skrevet "God røv" til billedet en anden eller måske den samme, har siden konstateret det rammende og ganske intelligente "jeg vil smege din røv", hvad det så end betyder.
Buksen havde som sagt også succes med det ganske underholdende indlæg "tirsdags tits", hvor han brystede sig med sin viden om bryster ... ha-ha-ha... Jaja vi har altid haft masser af god humor her på bloggen, og jeg (ikke geden) har da selv givet mit bidrag, især her i december med en række utroligt underholdende indlæg.
Men altså tillykke til Buksen og Sokken de sidder på de mest læste indlæg, og med denne konstruktion "Populærkluns" skal de jo nok blive på førepladsen. Det vil nok ikke være så underligt, for som vi har diskuteret (eller jeg har konstateret) i mine indlæg er der intet som intetsigende billeder til at fange folks opmærksomhed imodsætning til velskrevne stykker tekst, som dette. Så måske TV2 skulle gå hele vejen og sørge for at have billeder af Tom Hanks, bling-blingede elektro-hoppere, og ganske let-beklunsede, hvis overhovedet ikke beklunsede kvinder (og ikke geden, selvom geder ikke er beklunsede) i hvert eneste nyhedsindslag.
Dette ville måske også gøre hetzen mod julemanden lettere, hvis man i stedet for direkte at sammenligne ham med Stig Rossen, og dermed også fornærme julemandens ganske glimrende sangstemme, istedet sammenlignede ham, altså julemanden, med en elektrohoppende og booty-shakende Tom Hanks. Det skulle nok spolere julen. Da det er nisserne (dæmonerne) på TV2's onde plan at spolere julen. Poul Erik Skammelsen ligner mistænkeligt meget en nisse, udover det det mærkværdige navn.
Vi kan altså nu besvare spørgsmålet om hvorfor TV 2 hade julemanden, det gør de fordi de styres af en ond nisse lobby, der kontrollerer julemanden og på denne måde kan spolere julen, på en eller anden måde. Måden er underordnet, men som en frikirkepræst i Løkken indviede os i, så er nisser dæmoner og de skal nok have noget i ærmet.
Men ja endnu et inlæg herfra, julen nærmer sig hastige skridt, og måske vi snart får afsløret hvem geden er, det er jo julemysteriet. I mellemtiden kan vi jo fundere over det faktum at bloggen Klunset er blevet forvandlet til et selvtilfredsstillelsesforum for folk der nyder at smege røve.

"Nisserne i udkantsdanmark vågnede op til et smukt sneklædt landskab, og nissefar, der havde en ekstremt rød og gammel nissehue, da han jo var den øverste myndighed i nissefamilien, ganske vidst bortset fra gammelnissen, der havde en endnu rødere hue, samtidig var han anset som en af de vigtigste nisser (altså gammelnissen), fordi han hvert år d. 15 december kl 17.32 siden år 0 havde reddet julemanden fra at blive kvalt i en mandel fra mandelsorbeten, som han (julemanden og ikke geden) elskede to enjoy at this particular date, anyhow Santa Claus was happy with the old elf's help and therefore awarded him the meget røde nissehue, som var rødere end nissefars, der (altså nissefar og ikke huen [eller geden!]) i dette øjeblik var på vej over gårdspladsen, der var belagt med fine brosten fra det gamle Babylon, for at hente mælk til risengrøden, lidet anede han, at gårdens ejere var hastet bort og at bulldozerne var på vej imod gården for at anlægge den motorvej, som Lille Lars havde besluttet skulle anlægges for at tilgodese hans vestjyske vælgersegment (Venstres grundsten landmændende), som havde truet med at opgive al støtte til den synkende skude (Regeringen og ikke geden), hvis de ikke fik et supersygehus (hvad definerer egentlig et super sygehus, udover at det skal ligge i Gørsted, eller hvad den by hedder, whatever, det skal nok være super stort) og en motorvej, der vil blive så lidet befærdet at der kan spilles tennis på den (her er faktisk tale om at den onde tennis lobby i høj grad har påvirket regeringen for at få udviklet nye talenter, hvad de færreste nok ved), og han (nissefar) fortsatte således ufortrødent ind over gårdspladsen (ganske uvidende om de tusindvis af gifttønder Karen Elleman var ved at spille nedover ham, og uvidende om de trøkfugle der forstyret af store vindmøller i klitterne styrtede imod ham) i et hastigt tempo, der fuldstændigt fik ham til at overse alle faretegn ved den finanskrise, der truede med at ødelægge hele hans (og Finn Nørbygaards, men ikke gedens) økonomi på grund af uholdbare aktieposter i et tvivlsomt IT selskab, ej heller var han vidende om at hele nissefamilien var blevet udråbt til at være dæmoner og at de nu var i overhængende fare for at blive klynget op....

mandag den 13. december 2010

13. december - Babylonsk arkitektur II (I Billeder) samt Stig Rossen og hvad han har at gøre med Babylonsk arkitektur

Jeg har modtaget en del (et par [altså to]) anmodninger om billeder af denne storslåede babylonske arkitektur, som jeg beskrev i min omfattende indlæg omkring emnet i går. Egentlig var der tale om en fåmælt anmodning fra Buksen: "Billeder?" og et lille sjovt statement fra Sokken: "Pics or it didn't happen...". Hermed formår Sokken at lave en joke over nutidens fordummende informationssamfund hvor vi ikke længere stoler på grundige og saglige journalistiske analyser, men istedet kun formår at modtage informationer igennem korte og ufyldestgørende billedsekventer (læs her TV2 nyhederne) serveret i et sjov og spas - nææh hvor har vi det sjovt - stand up agtigt udtryk, der fuldstændigt underminerer al mulighed for folkeoplysning. Sokken ironiserer dermed over sig selv og i særdeleshed den danske gennemsnitsborger, men også internetkulturen der i den grad baserer sig på billedlig formidling. Da jeg ikke har mere af det der... intregritet (og ja, der brugte jeg så en Simon Talbot joke for dem der har set TV 2 Zulu comedy galla 2010. Fornemmer i at jeg, på samme måde som Sokken tidligere gjorde, ironiserer over mig selv? [men her nærmest i 2. potens, en slags metaironiseren, i kraft af disse parentetiske indskud]) vælger jeg her at bringe billeder, nu hvor artiklen åbenbart var for besværlig at forstå for disse af benene beklædende beklædningsdele.

Under alle omstændigheder Sokken now i'm gonna show you that it did happen:



Ja her ser vi et typisk eksempel på Babylonsk arkitektur, en plastiktallerken og nogle tyske pommes friter, der ser mere tyske ud end de ser pommes ud, samt en rødlig kødmasse. Dette er et typisk eksempel på babylonsk arkitektur ifølge google side 10, hvis man søger "Babylon musemsinsel". Dette demonstrerer altså endnu engang hvor upålideligt og fordummende det billedeformidlende internet er, istedet for at give ordentlige oplysninger om denne fascinerende oldtidstat giver lyst til fast food - ligefrem DÅRLIG fast food i form af denne tyske egnsret. Nå men Babylon:


Se dette er babylonsk arkitektur. Det er den blå Ishtar port i Babylons bymur. Ganske imponerende at se den live, og det kan virkelig anbefales at tage til Berlin, hvor man har genopbygget porten - en slags hard core omgang "Den Fynske Landsby", eller "Den gamle by". Det er som med meget andet fra oltidens stater Grækenland, Egypten, Babylon osv. at de dengang imperialistiske og meget ekspansionsvillige stater i Europa tog godt for sig af disse oltidens vidundere. Således findes der i Frankrig eksempelvis på Louvre og i England eksempelvis på British Museum mange af disse Antikkens skatte, og kunstværker bl.a. friserne fra Parthenon i Athen, der vidst nok findes i England på førnævnte museum (vist nok). Tyskerne har dog valgt at overgå englændere og franskmænd ved at flytte hele bygninger med denne "Ordnung muss sein"-mentalitet herunder Ishtar porten og det græske tempel Pergamon.
Men den er da imponerende porten, og den er nok i større sikkerhed i Berlin, end i midten af det nuværende Irak, hvor Babylons ruiner er truede. Da krigen i Irak begyndte førte det mange plyndringer med sig, hvor mange af Mesapotamiens skatte forsvandt og vidnesbyrder om civilisationens vugge forsvandt.
Den (porten og ikke geden) blev bygget i år 600 f.kr. af manden med det sjove navn (og han var endda nummer 2) Nebukadnesar 2.. Den er blå og bemærk at de har bygget den med en rundbue som grækerne på dette tidspunkt ikke var i stand til, det kom først til Europa med romerne, som vidst nok lærte det af Etruskerne. Den er rigt udsmykket og imponerende, man kan jo læse mere om den andre steder, hvor man ved mere om den.


Her ses så de Hængende Haver et af verdens 7 vidundere, det er ikke dem for man har ikke kunnet tage billeder af dem fordi ingen rigtigt har set dem, ihvertfald ingen fra nutiden. Som man kan se var de vidst nok også blå og sandstensfarvede. Det har krævet en del vand når det nu lå i midten af en ørken, det var der også. Egypterne havde Nilen, babylonere havde to floder Eufrat og Tigris. Babylon lå ved Eufrat og det er således nok en kanal fra denne som også er blevet påmalet. Jeg kan forøvrigt fortælle at Babylons hængende haver at det i Civilization 5 kræver 200 build points at bygge disse haver. Det give + 1 i kultur samt + 1 i Great Artist Point, det kræver matematik at bygge og giver + 1 population i alle ens eksisterende byer samt + 3 i glæde. Så for at opsumere det var godt for dem der med de sjove navne der ledte Babylon at bygge dem fordi de med et flik flere og gladere folk, mere kultur og dermed styrke i forhold til andre stater. Tak Sid Meiers for den info.




Ja det er så hvad der kommer frem, hvis man søger på Stig Rossen på google, og det har ikke vildt meget med Babylonsk arkitektur at gøre, faktisk intet. Men tidligere benævnte og yderst lødige TV2 nyheder valgte at bringe et længere indslag om Stig Rossen. De kunne erklære at det var: "Højsæson for Stig Rossen" - åh nej hjælp tænker man, lige oveni influenzaen også!? Her så man Stig tage DSB som alle os andre almindelige danskere på vej til en af sine julekoncerter som bliver besøgt af 30.000 mennesker om året - !!! 30.000 Det er to gange Herning multiarena som han nok skulle kunne fylde ud, som en koncertgænger udtrykte det "Han kan stå på scenen og fylde den ud", det skulle han nok kunne klare mere volutminiøst end Prince og Lady Gaga. TV 2 kunne erklære, at hvis Julemanden ville forklæde sig som sanger ville han være Stig Rossen. Er det en ondartet TV 2 kommentar imod julemanden eller hvad? Og hvad har julemanden gjort TV 2? Følg med i næste afsnit, eller noget.
Under alle omstændigheder, man kan mene meget hvad man vil om manden og jeg vil nok heller ikke være uenig i mandens egen beskrivelse af sig selv som en: "en sentimental pladderromantikker" jo selverkendelse findes da stadig visse steder i Danmark og det er da positivt. Hvad man da også kan sige af godt om manden var hans holdning til julen og en slags antipati imod denne materialistiske fejring af den. Han mente man skulle fokusere på det kristne budskab om næstekærlighed. Jeg synes ikke at man skal begrænse, hvad han (Stig Rossen og altså ikke geden, hvis man skulle være i tvivl) jo IKKE gør, det til kristent budskab, derimod bør man påpege det som et almenmenneskeligt budskab. Ja ja så nåede vi også at blive politiske og jeg ved ikke hvad, og der kommer mere i Julehistorien:

"Nisserne i udkantsdanmark vågnede op til et smukt sneklædt landskab, og nissefar, der havde en ekstremt rød og gammel nissehue, da han jo var den øverste myndighed i nissefamilien, ganske vidst bortset fra gammelnissen, der havde en endnu rødere hue, samtidig var han anset som en af de vigtigste nisser (altså gammelnissen), fordi han hvert år d. 15 december kl 17.32 siden år 0 havde reddet julemanden fra at blive kvalt i en mandel fra mandelsorbeten, som han (julemanden og ikke geden) elskede to enjoy at this particular date, anyhow Santa Claus was happy with the old elf's help and therefore awarded him the meget røde nissehue, som var rødere end nissefars, der (altså nissefar og ikke huen [eller geden!]) i dette øjeblik var på vej over gårdspladsen, der var belagt med fine brosten fra det gamle Babylon, for at hente mælk til risengrøden, lidet anede han, at gårdens ejere var hastet bort og at bulldozerne var på vej imod gården for at anlægge den motorvej, som Lille Lars...