21. december - Populærkluns og hvorfor TV 2 hader julemanden del II

Den 19. december introducerede Buksen en omlægning af bloggen under overskriften "Den Nye Klunset". Udover at det rent grammatisk lyder fuldstændigt åndsvagt med "Den" og ikke "Det", og Buksen derfor liiige må tage sig sammen, så kunne jeg nu godt tænke mig at se lidt nærmere på omlægningen. Udover at Buksen har lagt nye tidsfordrivende links op under "Buksens Links" er der også indført begrebet populærkluns om de mest læste indlæg her på bloggen. Billedet der viser sig af dette populærkluns, og måske en lille smule skuffende for undertegnede, idet ingen af dennes (undertegnedes og ikke gedens) indlæg er at finde under de mest læste.
Indlæggene er af ældre dato og peger på at disse enten må være super populære eller også at bloggen har mistet læsere. Jeg vælger naturligvis, at tro at der her er tale om en slags "evergreens" i Klunsisk forstand, og at der er mange læsere på mine indlæg udover mig selv og geden. Det er dog med en vis ambivalens at jeg må konstatere, hvad disse 5 mest læste indlæg indeholder. Det ene er et indlæg om filmen Engle og Dæmoner af Sokken (indlægget og ikke filmen), det er da ikke overraskende at man gerne vil læse om enfilm baseret på en af den nyere tids mest succesfulde spændingsomansforfatteres ganske let tilgængelige bog. Men det er måske alligevel lidt overraskende, da indlægget er fra år 2009 (den 22 maj). En forklaring kan dog være den debat indlægget afstedkom, der er ihvertfald en del kommentarer fra det resterende Klunset til indlægget (hvilket igen vidner om få læsere og ikke geden, hvad vi dog ikke tror på). Hvad der er interessant er at Buksen afskirver filmen som en god krimi og ikke mere det (der er altså noget der er mere værd en krimier når det kommer til film [en slags rockisme]), men det handler det jo ikke om.

Et andet læst indlæger om den amerikanske elektrohop rapper Flo Rida, fra ja, vel nok Florida. Det er ham der med "low, low, low" halløj... Buksen beskriver Flo Ridas album som en Party Starter af en anden verden og taler om det i ganske positive vendinger fordi man bare skal tage det for hvad det er, løst citeret. Buksen lægger altså et lidt andet syn på musik end film. Men det skal det altså ikke handle om, meget af den her føljeton har allerede handlet om Buksen.

Jeg har intet problem med de to ovenævnte ganske velskrevene indlæg. Men jeg må bedrøveligt konstatere, amibvalent splittet imellem gratulaitioner over Buksens og Sokkens succes med disse tre indlæg, og så indlæggenes noget ulødige og lige lovligt kødfulde karakter.
Overkskrifterne: "lang fredag, stramme ballere", "tirsdags tits" og "Fredagsnumse!" taler vel deres eget tydelige sprog.
Funktionen af disse indlæg beskriver Sokken ganske i "Fredagsnumse!" af den 20. marts 09. "Man sku da være et skarn hvis man ikke lige kunne... Ja" under henvisning til billedet. En anonym læser har endda skrevet "God røv" til billedet en anden eller måske den samme, har siden konstateret det rammende og ganske intelligente "jeg vil smege din røv", hvad det så end betyder.
Buksen havde som sagt også succes med det ganske underholdende indlæg "tirsdags tits", hvor han brystede sig med sin viden om bryster ... ha-ha-ha... Jaja vi har altid haft masser af god humor her på bloggen, og jeg (ikke geden) har da selv givet mit bidrag, især her i december med en række utroligt underholdende indlæg.
Men altså tillykke til Buksen og Sokken de sidder på de mest læste indlæg, og med denne konstruktion "Populærkluns" skal de jo nok blive på førepladsen. Det vil nok ikke være så underligt, for som vi har diskuteret (eller jeg har konstateret) i mine indlæg er der intet som intetsigende billeder til at fange folks opmærksomhed imodsætning til velskrevne stykker tekst, som dette. Så måske TV2 skulle gå hele vejen og sørge for at have billeder af Tom Hanks, bling-blingede elektro-hoppere, og ganske let-beklunsede, hvis overhovedet ikke beklunsede kvinder (og ikke geden, selvom geder ikke er beklunsede) i hvert eneste nyhedsindslag.
Dette ville måske også gøre hetzen mod julemanden lettere, hvis man i stedet for direkte at sammenligne ham med Stig Rossen, og dermed også fornærme julemandens ganske glimrende sangstemme, istedet sammenlignede ham, altså julemanden, med en elektrohoppende og booty-shakende Tom Hanks. Det skulle nok spolere julen. Da det er nisserne (dæmonerne) på TV2's onde plan at spolere julen. Poul Erik Skammelsen ligner mistænkeligt meget en nisse, udover det det mærkværdige navn.
Vi kan altså nu besvare spørgsmålet om hvorfor TV 2 hade julemanden, det gør de fordi de styres af en ond nisse lobby, der kontrollerer julemanden og på denne måde kan spolere julen, på en eller anden måde. Måden er underordnet, men som en frikirkepræst i Løkken indviede os i, så er nisser dæmoner og de skal nok have noget i ærmet.

Men ja endnu et inlæg herfra, julen nærmer sig hastige skridt, og måske vi snart får afsløret hvem geden er, det er jo julemysteriet. I mellemtiden kan vi jo fundere over det faktum at bloggen Klunset er blevet forvandlet til et selvtilfredsstillelsesforum for folk der nyder at smege røve.

"Nisserne i udkantsdanmark vågnede op til et smukt sneklædt landskab, og nissefar, der havde en ekstremt rød og gammel nissehue, da han jo var den øverste myndighed i nissefamilien, ganske vidst bortset fra gammelnissen, der havde en endnu rødere hue, samtidig var han anset som en af de vigtigste nisser (altså gammelnissen), fordi han hvert år d. 15 december kl 17.32 siden år 0 havde reddet julemanden fra at blive kvalt i en mandel fra mandelsorbeten, som han (julemanden og ikke geden) elskede to enjoy at this particular date, anyhow Santa Claus was happy with the old elf's help and therefore awarded him the meget røde nissehue, som var rødere end nissefars, der (altså nissefar og ikke huen [eller geden!]) i dette øjeblik var på vej over gårdspladsen, der var belagt med fine brosten fra det gamle Babylon, for at hente mælk til risengrøden, lidet anede han, at gårdens ejere var hastet bort og at bulldozerne var på vej imod gården for at anlægge den motorvej, som Lille Lars havde besluttet skulle anlægges for at tilgodese hans vestjyske vælgersegment (Venstres grundsten landmændende), som havde truet med at opgive al støtte til den synkende skude (Regeringen og ikke geden), hvis de ikke fik et supersygehus (hvad definerer egentlig et super sygehus, udover at det skal ligge i Gørsted, eller hvad den by hedder, whatever, det skal nok være super stort) og en motorvej, der vil blive så lidet befærdet at der kan spilles tennis på den (her er faktisk tale om at den onde tennis lobby i høj grad har påvirket regeringen for at få udviklet nye talenter, hvad de færreste nok ved), og han (nissefar) fortsatte således ufortrødent ind over gårdspladsen (ganske uvidende om de tusindvis af gifttønder Karen Elleman var ved at spille nedover ham, og uvidende om de trøkfugle der forstyret af store vindmøller i klitterne styrtede imod ham) i et hastigt tempo, der fuldstændigt fik ham til at overse alle faretegn ved den finanskrise, der truede med at ødelægge hele hans (og Finn Nørbygaards, men ikke gedens) økonomi på grund af uholdbare aktieposter i et tvivlsomt IT selskab, ej heller var han vidende om at hele nissefamilien var blevet udråbt til at være dæmoner og at de nu var i overhængende fare for at blive klynget op....

Han har slået Hiphop ihjel...

…Og nu er han klar til starte forfra. Flo Rida er den nye tids Electro-hop (ja det hedder det altså) kunstner, ud af USA eller nærmere betegnet Florida. Man mærker at navnet er nøje valgt, ikke bare for at vise, hvor han kommer fra men også, for at definere hans talent for rim-sang, altså hans ”flow”. Han ridder på beatet med sit hurtige flow, ergo er han en Flow rider.

Han er ikke en udenvidere ukendt kunstner, der praler af en tight fanbase, eller titlen som undergrundens konge. Nej tværtimod har han vist sig som manden bag vor tids bedst sælgende hits. Det startede med at hele verden blev taget med storm da vi på dansegulvet kunne hyle med til ”shawty had them apple bottom jeans, boots with the fur, with the fur!...”. Sangen kaldet ”low” slog samtlige rekorder og blev det hurtigst sælgende hit i løbet af en uge (476 000 kopier). Denne single blev starten på Flo ridas globale succes, som med hans album ”mail on Sunday” smed endnu flere hits fra sig.

Tid gik der, og lige inden vi troede Flo rida var endnu en af de der døgnfluer, som laver et kæmpe hit de ikke kan opfølge, så kom singlen ”right round

Sangen slog forrige rekord og solgte endnu bedre end megahittet "low". Flo rida var tilbage. Med sig havde han løftet om et nyt album, og efter at have hørt "right round" så er forhåbninger høje. Nu er Albummet her, og det er en spændene sag.

R.O.O.T.S hedder albummet og er prydet med Flo ridas svulmende overkrop, samt de rødder der har ledt ham til at overvinde problemerne. Derfor står R.O.O.T.S også som et akronym for Route Of Overcoming The Struggle. Meget kort undrer man sig over om han mener finanskrisen, men så går det op for en at manden nok hellere vil snurre sit hovede "right round" end snakke om voksne ting som politik og finans. Dette bør man have i mente, når man lytter til Flo rida.

Ordet "struggle" bliver da hurtigt forklaret ved første sang, "Finally here", hvor Flo rida rapper og synger om hvordan han er kommet fra slummen til hans store succes. Det er omtrent her jeg bliver en smule naiv i forhold til dybde i sangvalg og generel mening med album. Det sker netop fordi næste sang, "jump" bliver sat i gang af Nelly Furtado, der synger: 

"when i say jump, you say how high"

I mit ihærdige ønske om at der måske ligger et koncept album gemt i Flo rida, tror jeg at sangene alle skal repræsentere en forhindring i livet, eller et trin på stien mod at overkomme ens "struggle". Jeg må desværre se mig med at dette blot er Nik og Jay i større stil.

Sangene på R.O.O.T.S er utrolig gennemført lavet og er også utroligt kreative uden at komme ud mod det abstrakt alternative. Det er tydeligt at Flo rida, er opsat på at køre hans eget show med det nye album, når man ser på de beskedne gæsteoptrædener. Flo rida ved at hans flow er bedst så hvorfor skulle han få andre rappere med på albummet. Han har nemlig stort set kun gæster til at synge omkvæd på sangene. Her ser vi da også cremen samt nogle knapt så kendte. Nelly Furtado synger i "jump", Ne-yo i den følelsesladede "Be on you". Akon og Will.i.am er med, Wyclef Jean er med. Så der er lagt i ovnen til et par hits allerede der. Desværre finder man sig bedre i versene med Flo rida, end man gør i f.eks. det sølle okmvæd Akon smasker sig afsted med. Wyclef Jean, derimod løfter hele pladen til sit højeste ved sidste sang "Rewind", der er en storslået sang om nostalgi. 

Der er ikke en finger at sætte på produktionerne i pladen, men hvis jeg skulle komme med et lille rynk på næsen, så må det være den "msn-popup" sample der i "Sugar", konstant for mig til at lede efter det forbandede chat-vindue. Sangen "Sugar" bliver til gengæld en af pladens helt stærke numre, da produceren Dj Montay ganske "kreativt" har fået Wynter Gordon til at synge tonerne fra Eiffel 65's "blue (Da Ba dee)", ja jeg blev ganske overrasket over denne stigende tendens til at sample halvdårlige sodavandsdisko sange i samme stil som T.I. og Rihanna samplede O-Zone. "Sugar" er bare en af en håndfuld sange der sender ens tanker mod et helt andet stykke musik. "gotta get it (dancer)" tager elementer fra Tina Turners "Private Dancer", "Touch me" tager samme velkendte sample fra Benny Bennasis "satisfaction", og selvfølgelig er der "right round", der minder meget om Dead or Alives "you spin me round (like a record)". 

Som sagt så bliver Flo rida, meget hurtigt til en Nik og Jay i et større perspektiv, fordi han ikke rækker meget længere end "ladies, fame, money, og selvfølgelig R.O.O.T.S". Jeg tror dog bare det handler om at tage albummet som det nu engang er, et party starter af en anden verden. Hvad end man skal kalde det Flo rida laver, så forbliver han kongen af det. Der er ganske enkelt bare noget behageligt ved at høre, hvor nemt han får sin svære onbeat rap til at lyde som svingninger der går lige i dansemusklen. 

Albummet R.O.O.T.S, er utrolig godt klædt på til fest. Som en bryllupskjole er alle de nødvændige elementer tilstede, noget gammelt, noget nyt, noget lånt og noget blåt (blue (da ba dee)). stilen er dyr og det kan man høre, men det klæder rigtig godt på Flo rida. Det virker desværre lidt som om Flo rida ikke selv har udvalgt det på egen hånd. R.O.O.T.S følger moden på højeste plan, så tøjet glimter, derfor giver buksen 4 ud af 6 stykker kluns.

/\ /\ /\ /\ - -

her er lige til dem der synes "right round" er utrolig originalt.