I give to you... genrernes typiske musikvideoer.
Fanboy-videoen er kendetegnet ved hårdt arbejde, og stærk dedikering til materialet, både musisk og billedmæssigt. Det er tilgengæld kun bestemte genrer der passer til en video som denne. En fællesnævner for alle disse utallige fanboy-videoer er den storslået, nærmest brutale musik som virkelig fremhæver den rå action filmen/billedet indeholder. Her er fokus på diverse konsolspil, mens det normalt er et enkelt univers der bliver prist til skyerne under lyden af skrigende el-guitarer. kunstnere velbrugt til fanboy-videoer er System of a down, Three days grace, slipknot, og andre bands i den dur.
Kunst-filmen viser sig at være helt uden nogen relation til sangen som sådan. Vi ser ikke bandet en eneste gang, det er meget vel en anerkendt kunstner der står bag og udtrykket er formfuldent og på sin vis et passende forhold mellem billede og lyd. musikken til disse kunst-musikvideor er enten totalt lyrik drevne, eller slet ikke med lyrik. Aldrig er mainstream musik blevet lavet med en kunst-video, selvom typen sagtens kan forveksles med finesse-videoen (se videre). Det er på sin vis avant-garde musik hvor musikken og ikke kunstneren er det vigtigste.
Det er musik som den af Mew, When saints go machine, Moderat, Trentemøller, Fleet foxes og andre indiekunstnere, der bliver hørt i kunstvideoerne.
Mockmusic-videoen er lavet gudskelov i ironiens navn. Nogle ting i kunst og musik tager ganske enkelt sig selv alt for seriøst, men så er der heldigvis folk som weird al' yankovic til at rave dem ned igen. Specielt med youtubianernes alder er mockmusikken blevet populær, da det er specielt nemt at sprede humor og hån. Alle genrer står for skud, når kunsten bliver for seriøs.
Finesse-filmen giver altid den "næh hvor sjovt og kreativt" følelse, man får når man ser et talentshow. Kunstner eller musiker har fundet en lille twist eller underholdene effekt, der kommer til at definere hele udtrykket imellem musik og kunst. Det siger sig selv at finesse effekten ikke kan lade meget plads for seriøsitet eller melankoli, men derimod er meget fyldestgørende som blikfang. En finesse kunne være at benytte stop-motion eller ren animation, det kunne være alting på hovedet, alting i andre farver, bare så længe det er en formfuldent metode til at skabe en musikvideo på. Kunstnere der gør brug af finesser er typisk Gorrilaz, Malk de Koijn, Franz Ferdinand, Serj Tankian, Sidste Ambulance (fra musik på billeder I), og genrelle lav-budgets musikanter.
Jeg synes selv at denne er en af de federe musikvideoer, da farverne giver hele ideen en virkelig skabet form. Samtidig er videoen også i tydelig synkroni med selve sangens tekst som er mindst ligeså gal som farverne skriger. Det viser også hvor tæt grænsen mellem finesse og kunst ligger, for jeg føler ikke at det virker som det store stykke kunst, og heller ikke virker det som nogen konstant form, måske bortset fra billede i billede effekten, der forstørrer det kaotiske element.
..Og så bliver det for meget. Ikke nok med at Linkin park ligger soundtrack til 2 transformers film, musikvideoen bliver i stil med filmene overhældt med usammenhængende effekter. Dette viser sig til at være en meget uinspirerende, dårlig musikvideo.
...fortsættes.
