Dem kender vi, den lille med hjernen og den store med musklerne. Tegneserien fra frankrig og tegnefilmen med Ove Sprogøs stemme i Asterix' mund. De beskytter det lille område i Gallien fra Romerne, fra overmagten. Det er de mange mod de få, og de få har noget som gør dem stærkere end de mange. Er de klogere end romerne i Gallien? Ingenlunde, de har bare Mirakulix til at lave deres utrolige trylledrik.
Med trylledrik kommer overmennesklig styrke, og desværre så kom historien om Spiderman for sent, for disse gallere har intet begreb om store skræfter og stort ansvar, Se blot i videoen her, og læg godt mærke til 1:05-1:25 , hvor Asterix løser en konflikt med en aggresiv og verbalt konfronterende romer.
Men det er selvfølgelig helt iorden, for romerne er skurkene i den her historien og de fortjener ikke den mindste medynk.
Ja, det er muligt at det bare er en tegneserie og at er for sjov. Det er sjovt nøjagtig ligsom i Tom og Jerry, Bugs Bunny, Anders And og andre tegneserier for børn, hvor præmissen er at alle kan se smadret ud. Men det bliver aldrig ødelagt, for ikke at sige dræbt. Ligeså snart vi ved at det er Tom der vil æde Jerry og Bugs Bunny der er jagtet og Romerne der prøver at gøre kål på den sidste modstand, så har vi etableret vores venne- og fjendebilleder, og vi kan derefter blive enormt moralsk fleksible.
Vi elsker Obelix, fordi han er enfoldig og besidder nogle meget simple behov. Han skal ha' sin hund Idefix, han skal have mad (meget gerne vildsvin, og ikke ged), og han skal have Asterix til at fortælle ham om rigtigt og forkert. Obelix er også skøn fordi han er ophav til sætningen "De er skøre de romere!". Her bliver han vores kritiske blik på de mærkelige ting civililsationen tillader, og vi kan tænke: "ja han har jo egentlig ret" det er lidt fjollet overfor det idylliske høvdingestyre han selv er del af.
I virkeligheden så ville det være bøvlet at skulle lave moralsk akkurate tegnefilm, særligt fordi moral jo er noget værre noget vi ikke rigtigt kan definere, selvom vi ved det er forkert at dræbe og voldtage og lyve etc. Eksemplet med Asterix og Obelix er vigtigt ikke på grund af volden, men på grund af billedet af en hel gruppe mennesker med særlige kendetegn som de "onde". Jeg kan sagtens huske tilfælde hvor det at gøre en flok mennesker til skurke har betydet voldsomme konsekvenser, og det ikke engang fiktion.
Før en fransk tegneserie bliver gjort til Holocaust, så er det vigtigt at vide. Modsat Obelix er det vigtigt at være infomeret. At kunne tænke selv uden en lille voldsmand med vinger i hovedet. Det er f.eks. vigtigt at vide at børn ikke pludselig begynder at smadre alle Romaer, fordi de har set noget i TV. Vi kender forskellen på fiktion og virkelighed. I hvert fald for det meste.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar