tirsdag den 7. december 2010

Buksens mest hørte sange i 2010

Som anbefalet af Habbitten tillader jeg mig at lave en lille top 10 liste over de sange jeg tilsyneladende har hørt allermest. Her er der absolut ingen fine fornemmelser, for det er nemt at se efter om jeg har afsløret den rigtige liste. Listen kan nemlig ses på min last.fm profil lige her, hvor mine afspilningstendenser hentes direkte fra Itunes. Det betyder altså også at mine lyttetendenser fra bilen og fra Ipoden ikke er afspejlet, men derimod er det kun de sange jeg bevidst har valgt at høre foran skærmen som er på listen.

Listen kommer ikke til at inkludere de 2 sange jeg selv har lavet under pseudonymet Eye Cross, fordi jeg netop har hørt dem for at øve til live optrædender og ikke fordi jeg er en selvsmagende narcissist, der elsker at høre sin egen stemme over et stykke hippety-hop.

Men her kommer Buksens mest hørte sange fra kontorstolen.

#10 Tom Waits - I Don't Wanna Grow Up
Selvfølgelig er der noget Waits. Det er slemt at blive voksen for så kan man ikke lege mere.


#9 Major Parkinson - Downtown Boogie
Dette norske band, fandt jeg i år. Albummet "Songs from a solitary home" er for mig klart et af de bedste albums i år, og så har forsangeren noget henad af samme harske stemme som Waits.


#8 Mashup Germany - I like them all
Før der går for meget whiskey og smøger i vokalen, så har jeg også hørt en del mash-ups i år. Denne er ekstra hyggelig, fordi der er så ekstremt mange vokalsamples over samme beat. Titlen er også så dejligt oplivende.


#7 Bike For Three! - All there is to say about love
Men det skal heller ikke være ren spas og løjer. Bike For Three er en indie rapper fra Canada og en electronica producer fra Belgien. De har aldrig mødt hinanden, men de har lavet et album fyldt med flotte melankolske sange.


#6 Johnson og U$O - Transformer Cash
Der er 4 gode grunde til at jeg har hørt denne sang så meget. Johnson, U$O, Lady Sovereign's "love me or hat me" og sætningen "De har ondt i røven over jeg kan lægge såån, I er ikke haters mayn, i er decepticoons!"


#5 Diamond Rings - Wait & See
Ja han har sminke på, ja han har mærkeligt tøj på og ja han danser mærkeligt, men for pokker hvor er det dog catchy og værd at høre en masse gange.


Fortsættelse følger... (hvis du da ikke allerede har luret min last.fm og fundet de sidste sange)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar