Trøjens nok så informative indlæg med flere bisætninger per hovedsætning end bisættelser i Danmark det seneste årti (baseret på rigtige tællelige tal fra en hjemmeside) efterlader et kæmpe hul. Nu ved vi efterhånden meget om hvad geden ikke er og kan ifølge en for øjeblikket unavngiven græker samt et af trøjens tidligere indlæg altså konkludere at den (geden og ikke en blå port, Stig Rossen, Julemanden, nissefar eller den røde hue, heller ikke en konklusion eller buksen eller alting2) er noget andet end det den (og her taler vi stadig om geden og altså ikke en blå port, Stig Rossen, Julemanden, nissefar eller den røde hue, heller ikke en konklusion eller buksen eller alting2) ikke er og dermed er den (i ved nok geden og ikke... ja i ved nok) noget i kraft af at der er noget den (stay with me) ikke er. Så mit naturlige spørgsmål følger herefter hvem og hvad er geden (altså geden og intet andet end geden)?
I anledning af den kommende 14. december vil det altså glæde mig, Habitten og intet andet end habitten, at høre lidt nærmere om denne ged (som er ulig meget af det tidligere du, trøjen, har skrevet om). Jeg beklager på forhånd hvis jeg i mine så udfarende krav på redegørelse skubber et garanteret meget veltænkt og gennemarbejdet oplæg til i morgen væk, men jeg mener at en situation som denne kræver svar omgående og jeg vil i den sammenhæng kalde Trøjen i samråd (hvad fanden er det egentlig? og der må da mindst være en mia. af disse i gang pt.) for at diskutere sagen tilbundsgående. Her er et par billeder og en enkelt video af geder, som ikke nødvendigvis har noget som helst at gøre med den ovenstående skrevne tekst jf. Trøjens kommentar til TV2-nyhedernes måske/måske-ikke overforbrug af irrelevante billeder, videosekvenser og nu vi er ved det, til tider latterligt ringe visuelle effekter og deslige.
Nu lidt video:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar