fredag den 17. december 2010

17. december - Trøjens mest hørte musik 2010

Ja så kom den endelig, det som blev efterspurgt, i kølvandet på min overhaling af Buksens indlæg der havde samme karakter som dette. En liste over min hørte musik i år 2010. Det er klart at der så går lidt jantelov i den hos Habitten (og ikke geden [Helt ærligt det er sku ved ikke at være særligt sjovt det der med geden, lad det blive den 24. og lad os få mysteriet afsløret hvem er den fucking ged]) at så skulle trøjen, når han nu var så åbenmundet, også åbne lyset for hans mest hørte musik i år. Men , ifølge itunes på min computer er de 5 numre jeg i det store hele har hørt (i al den tid jeg har haft denne computer hvorfra jeg skriver, og dermed ikke kun i år 2010):

#5 Introducing Palace Players - Mew
Uhh ha, se på os vi har et mærkeligt guitarriff som intro i to minutter før Jonas Bjerrre begynder at synge med sin mærkelige stemme.
#4 My girls - Animal Collective
Mærkelige blibblob lyde i flere lag begynder nummeret og så et eller andet underligt kanon-agtigt kor mens det blibblobber videre derudad.
# 3 Float On - Modest Mouse
Et nummer fra den beskedne mus på endnu et af deres album med den åhh så gudsbenåede poetiske titel: "Good news for people who love bad news" i stil med "We were dead before the ship even sank". Guitaren spiller på samme måde, manden nærmest råber og der er masser af bliblob. Fantastisk.
# 2 Walking on a dream - Empire of the sun
En poetisk titel fra de to science fiktion freaks. Begynder igen med noget blib og lidt slag på noget tromme og lidt synth. Og så en fortabt åhh verden er så dyster vokal.
#1 White winter hymnal - Fleet Foxes
Prøv at se på os, vi er et kollektiv af barfodede langskæggede og skovmandsskjortebeklædte mænd, der spiller akustisk musik og synger i kor, og skal bruge en million år på at stemme vores instrumenter.

Ja der er ikke meget at komme efter hva Trøjen? Så var du nok ikke så smart selv, hvad har du så overhovedet der giver dig ret til at kritisere Buksen? Det skal jeg sige jer, for Trøjen har altid et kort i ærmet.
Det vil nemlig vise sig at det ikke er de numre jeg har hørt mest i år 2010, som tidligere antydet er det nemlig de numre jeg har hørt mest på min computer i et ubestemmeligt tidsrum. Neeej Trøjen er langt mindre gennemskuelig end som så, han hører ikke blot sådan noget halvindieagtig småeksperimentel musik, og så tilmed kun deres hits. Nej gør dig selv klar til den rigtige top 5 takket være min last.fm profil her kan man se, at feltet former sig helt anerledes:

#5 Super 16 - Neu!



Dette fantastiske nummer fra Kill Bill 1 soundtracket viser virkelig vejen for moderne musik med de yderst monotone metallyde og den underliggende onde ambience. Dette tyske band med krautog eksperimentel rock viser vejen. Nummeret er lavet i et eller andet årstal.

#4 Seht - Olympus Mons



Det er fire minutters stemning fra dette New Zealandske band, et nummer jeg har skamhørt.
Det er en film med vandmænd og skyer og de har sminke på og danser mærkeligt.

# 3 Der er ikke plads til en nummer 3. Det er indie og derfor er det nice. Det nummer jeg har hørt 3. mest i år er altså ingenting.

# 2 Lou Reed Metal Machine Music



Ja her har manden virkelig skudt papegøjen, hvorfor ikke indspille en dobbelt LP udelukkende med guitar feedback. Det er mærkeligt og uudholdeligt at høre på, og derfor er det godt. Det indrammer ligesom tidens ånd af weltschmertz.

#1 Hamster on a piano



Kan man komme udenom dette postmoderne mesterværk, jeg tror det næppe, det er simpelthen for godt til at være sandt. Det er 00'erne i en nødeskal, det er autotune, og det er en halvdårlig rapper ind over popnummeret det til sidst. Ja det er pop, men teksten er fantastisk fordi den indrammer en verden, hvor meningen er forsvundet og det eneste vi bør koncentrere os om er dyrevelfærd, fordi mennesket alligevel er i færd med at udslette sig selv.

Så her er det altså sort på hvidt konklusionen, jeg har i virkeligheden en mega nice og indie agtig hipster musiksmag som den skal være i denne postmoderne tidsalder.

PS
Jeg vil gerne klage over dette indlægs påtagede sjovhed. Jeg mener helt ærligt, hvad ligner det først at præsentere noget musik som man åbenlyst hører, og kritisere det synder og sammen, fordi man er bange for at vise hvad man egentlig lytter til, fordi der er åhh så meget musik man burde høre, som man ikke hører. For derefter at præsentere alt muligt mærkelig musik som der er ingen der lytter til. Det er simpelthen dårlig humor, det er den der haha- du ved jo godt at jeg ikke mener det og derfor er det sjovt, prøv at se på mig nu lader jeg som om humor. Det er simpelthen dødsygt og kedeligt.

PPS
Jeg vil gerne klage over ovenstående forsøg på at redde den dårlige humor i dette indlæg, ved at irettesætte det, det er misbrug af en gammel Moty Python ide


som i slutningen af dette lille klip, hvor obersten kommer ind og afslutter det hele og beder programmet om at stoppe med at være fjollet. Det er det samme her og præmissen for at det er sjovt er jo netop at det er programmet, der beder programmet om at lade være med at være fjollet. Ligesom det er teksten, der beder teksten om at være fjollet. Fjollet.

PPPS
Jeg vil gerne bede om at lade være med denne overdrevne brug af "PS'er", det er endnu en dårlig joke, der simpelthen ikke er sjov. Med dette PPPS går det selvfølgelig ud over sig selv (altså PPPS'et og ikke geden). Altså igen får man skrevet sig ud på meningsløshedens rand.

PPPPS
Julehistorien

"Nisserne i udkantsdanmark vågnede op til et smukt sneklædt landskab, og nissefar, der havde en ekstremt rød og gammel nissehue, da han jo var den øverste myndighed i nissefamilien, ganske vidst bortset fra gammelnissen, der havde en endnu rødere hue, samtidig var han anset som en af de vigtigste nisser (altså gammelnissen), fordi han hvert år d. 15 december kl 17.32 siden år 0 havde reddet julemanden fra at blive kvalt i en mandel fra mandelsorbeten, som han (julemanden og ikke geden) elskede to enjoy at this particular date, anyhow Santa Claus was happy with the old elf's help and therefore awarded him the meget røde nissehue, som var rødere end nissefars, der (altså nissefar og ikke huen [eller geden!]) i dette øjeblik var på vej over gårdspladsen, der var belagt med fine brosten fra det gamle Babylon, for at hente mælk til risengrøden, lidet anede han, at gårdens ejere var hastet bort og at bulldozerne var på vej imod gården for at anlægge den motorvej, som Lille Lars havde besluttet skulle anlægges for at tilgodese hans vestjyske vælgersegment (Venstres grundsten landmændende), som havde truet med at opgive al støtte til den synkende skude (Regeringen og ikke geden), hvis de ikke fik et supersygehus (hvad definerer egentlig et super sygehus, udover at det skal ligge i Gørsted, eller hvad den by hedder, whatever, det skal nok være super stort) og en motorvej, der vil blive så lidet befærdet at der kan spilles tennis på den (her er faktisk tale om at den onde tennis lobby i høj grad har påvirket regeringen for at få udviklet nye talenter, hvad de færreste nok ved)...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar