tirsdag den 14. december 2010

Rihanna bare omvendt

Samme tekst, samme melodi, men noget helt andet end man før har hørt. 
Det må vel være ønskeopskriften på et vellykket covernummer. Her rammer den engelske sanger ved navn Ellie Goulding i min optik ikke langt fra målet i hendes fortolkning af "Only Girl" gjort kendt af Rihanna. Væk er den pumpende bas og dertil anrettede synth og electrobeats, ind fra sidelinjen kommer BBC's strygere, piano og akustiske guitar. Dette musikalske etablissement akkompagnerer ikke længere en sikker, club-venlig, eksotisk vokal fra Bahamas, men en let skrøbelig og dog så velklingende britisk vokal. Døm selv:


Personligt synes jeg at den britiske version er en anelse mindre irriterende samt mere ægte, men Rihannas fornemmelse for clubhits skal ikke på noget tidspunkt undervurderes, og jeg vil uden den store ekspertise vurdere, at originalen klæder et dansegulv lidt bedre. 

PS. Tak til trøjen for en minimal afmystificering af gedens rolle i dennes (altså trøjens og -undskyld- ikke gedens) indlæg. Jeg ser frem til en gunstig dialog på tværs af beklædningsgenstande. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar