23. december - Klunset

Så blev det lillejuleaften, igen og alle forberedelser til juleaften skal snart til at kulminere osv. det gider vi ikke at beskæftige os med her, selvom det er en julekalender. I en almindelig julekalender på TV havde vi den 23. været ved at ramme klimaks, imidlertid følger denne julekalender ikke nogen som helst form for dramaturgi, selvom vi noget overraskende i dag indfører et punktum i en ellers gramatisk forkert sætning. Men altså, hvad skal det handle om i dag, det skal egenltig handle om det det hele tiden har handlet om nemlig Klunset, der ligesom geden har været inde over de fleste indlæg (ja bevares geden noget perifært, og derfor gemmer vi den, altså geden) til i morgen.

Men altså hvorfor hedder vi klunset. På vores Facebook og i det allerførste indlæg beskrives vores formål:

Vi er Klunset, vi dækker livets nødvendigheder, vi fremhæver den nøgne sandhed.

Med Bloggen, vil vi give vores mening til kende om stort og småt og komme

med holdninger og ideer som forhåbentlig vil gøre dig eftertænksom.

Vi er 5 drenge, forenet på trods af vores forskelligheder, vores interesser strækker sig over et enormt spektre. Alt fra Politik, Musik og Filosofi til Sex, Mode, Mad og Humor.

Som beklædningsgenstande vil vi dække og anmelde musikudgivelser, Biograffilm og give svar på små spørgsmål som "hvilken ketchup er egentlig den bedste?".

Vores mission er at kritisere, filosofere og blankt vise vores store rummelighed ud mod verden.

Vi er Klunset, vi dækker det nødvendige og fremhæver sandheden.

Ja så sandt som det er sagt vi er en flok krigere i sandhedens tjeneste, vi bringer betragtninger om alt, for ellers kan man ikke fremhæve sandheden. Vores mål er ligefrem, at gøre dig, læseren, eftertænksom. Vi vil yderligere kritisere og filosofere, men samtidig vise stor rummelighed mod verden. Og det har vi gjort, vi afskriver ikke bare Stig Rossen som en dårlig sanger, TV 2 redaktionen som en flok hønisser på et loft, Pyrus som en dårlig julekalender, ne vi er large (ja selvironien driver ned af væggene, men det er lige gået op for mig at jeg tilsyne

ladende har overtrådt vores skabelseserklæring). Da dette, skrevet i det forudgående parentetiske indskud, er gået op for mig, og da jeg mange gange ikke har dækket sandheden (som det også er defineret at man skal beskæftige sig med i ovenstående) og jeg nægter at se tingenes tilstand i øjnene vælger jeg derfor at tolke det anerledes.
Jeg vælger derfor at se spørgsmålet om stor rummelighed, som en stor rummelighed overfor emner, og derfor også en rummelighed overfor det usande og det uretfærdige, thi uden dette kan man ikke dække sandheden. Ja det er pseudofilosofisk, men alligevel.

Altså nu hvor jeg har retfærdigjort denne julekalenders indhold, vil vi kigge på kluns

et. "De beklædningsdele" som skal give svar på stort og småt, hvem er vi og hvorfor er vi d

em vi er, ja intet mindre end spørgsmålet her i dag, hvorfor er vi dem vi er?

Arhh et lidt stort spørgsmål, men altså det er jo ihvertfald fristende at analys

ere, hvorfor man lige præcis har valgt den beklædningsdel som man nu har valgt som pseudon

ym.

Sokken: Ja, hvorfor mon lige den beklædningsdel, det er jo humor. Tankerne falder på at putte gokke foran, og så har man lige pludselig et ganske ubehageligt billede, der på mange måder harmonerer (hvis man kan benytte et sådant ord i denne kontekst) med diverse fredagsnumser og tirsdagstits. Men her overser vi en helt essentiel ting ved sokken, netop det faktum at sokken muligvis er den vigtigste beklædningsdel set i forhold til, hvor vigtig den er. Fryser fødderne så fryser resten af kroppen. Således dækker Sokken altså nogle af de nederste behov i Maslows behovspyramide, dog næppe de fysiologiske behov.

Capen: Krydderiet på toppen af hovedet. Der har været få af indlæggene, men l

igesom med rigtige Caps er det sjældent man ifører sig hatte og når man endelig gør det, så

er de

r ofte en god grund til det og man ved at dagen bliver speciel. Capen holder undergrundsattituden og har blandt andet introduceret os til Street Art fænomenet Banksy. Der laver nogle ganske imponerende og helst samfundskritiske værker.

Buksen: Ja uden mad og drikke duer helten ikke, Buksen er den mest aktive på bloggen, dog ikke i denne december måned. Men under alle omstændigheder, der er gang i ham, og det er indlæg om alt og Buksen vil nok mene at ha

n dækker de øvre behov af Maslows pyramide. Det er heldigvis ikke ham der skal vurdere det, det er mig. Han ynder at bringe indlæg om musik, musikvideoer og film og ellers mere filosofiske emner som "alt-er-forudbestemt-i-forvejen-så-vi-kan-ligeså-godt-slå-os-selv-ihjel-teorierne". Det gør vi dog ikke og det illustrerer netop Buksens eller buksernes nødvændighed. Man kan sige uden sokker så fryser man hurtigt de er altså død og pine (bogstaveligt talt) nødvendige , hvis man ønsker at overleve. Man kan derimod gå langt rundt uden bukser selv i koldt vejr uden at f

ryse, det ser bare ikke helt normalt ud. Vælger man således at gå ud i det offentlige rum uden bukser bliver man hurtigt stemplet som en tosse. Bukserne er altså den beklædningsdel, der s

ignalerer at man har pæren i orden, det har i lang tid hovedsagligt været et parameter for intelligens. Jo mere buks jo mere hjerne, jo mindre buks, omvendt. Hot pants signalerer således ikke voldsomt megen intelligens.

Habitten: Ja hvad skal man sige om den, altid klar med et politisk indspark gerne imod social liberale og progressive strømininger i

samfundet. Så man kunne jo hurtigt afskrive ham til at være gammel forstokket og

konservativ og deraf kommer så valget af beklædningsdel. Det er han jo også (haha-haha vildt sjovt). Nej spøg til side, det er ikke det, Habitten er til specielle lejligheder og til tider fanger

han også essensen af dette . Sproget er flot, og velovervejet og som beskrevet i gårdsagens indlæg nogle gange lidt for velovervejet. Til tider tager Habitten dog sin habit på på mærkvæ

rdige tidspunkter, så bliver han en fyr i habit til en La Coka Nostra koncert, det ses f.eks i indlægget "-", som viste sig at være ligeså fejlplaceret som et komma foran that i en engelsk stil. Men som oftest sidder habitten som den skal.

Trøjen: Jaa jeg skal skrive om mig selv, ganske morsomt. Trøjen er jo en overflødighedsting, det er en uldtrøje som man tager på hvis det bliver ekstra koldt, men her kunne man ligeså godt have valgt fleece (gamle plastikflasker) eller bommuld (en plante), men man vælger uld (for det er fra får, og det er en ret svær proces at få det af dem). Uldet er cremen af cremen, de øverste behov af Maslows behovspyramide, det er varmt og det er dejligt. Men det kan også kradse, kradse i overfladen og gøre ubehaglige sandheder værre og større end de egentlig er. Eller ligefrem gøre usandheder skræmmende virkelige (jeg siger bare TV 2's redaktion er jo befolket af nisser, det ved alle). Samtidig er uld sjovt, det ved alle. Ja nogen andre burde jo egentlig skrive det her, men det er mit indlæg. Ergo Trøjen er mega nice!

Altså klunset behandler forskellige emner, men supplerer samtidig hinanden. Det er

en helt igennem fantastisk konstruktion der burde tildeles penge fra Claus Hjort og finanslove

n, men fatter man det nej man gør ikke! Vi er mega nice, og denne julekalender er på en eller anden måde en hyldest til klunset, take it away nissefar:

"Nisserne i udkantsdanmark vågnede op til et smukt sneklædt landskab, og nissefar, der havde en ekstremt rød og gammel nissehue, da han jo var den øverste myndighed i nissefamilien, ganske vidst bortset fra gammelnissen, der havde en endnu rødere hue, samtidig var han anset som en af de vigtigste nisser (altså gammelnissen), fordi han hvert år d. 15 december kl 17.32 siden år 0 havde reddet julemanden fra at blive kvalt i en mandel fra mandelsorbeten, som han (julemanden og ikke geden) elskede to enjoy at this particular date, anyhow Santa Claus was happy with the old elf's help and therefore awarded him the meget røde nissehue, som var rødere end nissefars, der (altså nissefar og ikke huen [eller geden!]) i dette øjeblik var på vej over gårdspladsen, der var belagt med fine brosten fra det gamle Babylon, for at hente mælk til risengrøden, lidet anede han, at gårdens ejere var hastet bort og at bulldozerne var på vej imod gården for at anlægge den motorvej, som Lille Lars havde besluttet skulle anlægges for at tilgodese hans vestjyske vælgersegment (Venstres grundsten landmændende), som havde truet med at opgive al støtte til den synkende skude (Regeringen og ikke geden), hvis de ikke fik et supersygehus (hvad definerer egentlig et super sygehus, udover at det skal ligge i Gørsted, eller hvad den by hedder, whatever, det skal nok være super stort) og en motorvej, der vil blive så lidet befærdet at der kan spilles tennis på den (her er faktisk tale om at den onde tennis lobby i høj grad har påvirket regeringen for at få udviklet nye talenter, hvad de færreste nok ved), og han (nissefar) fortsatte således ufortrødent ind over gårdspladsen (ganske uvidende om de tusindvis af gifttønder Karen Elleman var ved at spille nedover ham, og uvidende om de trøkfugle der forstyret af store vindmøller i klitterne styrtede imod ham) i et hastigt tempo, der fuldstændigt fik ham til at overse alle faretegn ved den finanskrise, der truede med at ødelægge hele hans (og Finn Nørbygaards, men ikke gedens) økonomi på grund af uholdbare aktieposter i et tvivlsomt IT selskab, ej heller var han vidende om at hele nissefamilien var blevet udråbt til at være dæmoner og at de nu var i overhængende fare for at blive klynget op, han vidste heller ikke helt at siden sidst Signe og Sigurd sagde "solbærsorbet fra sydspanien (klargjort i en kalot fra Kurdistan)" var det blevet ganske svært at argumentere imod brugen af allitterationer og antiteser i blog indlæg, eller at menneskets udledning af fossiler i atmosfæren, og den deraf følgende overophedning af planeten, meget snart skulle føre til krige og katastrofer og den deraf følgende udslettelse af mennesker og nisser.