mandag den 6. december 2010

Der var lige noget.

"På loftet sidder nissen med sit pentagram..." - kristianl25 
Det er det bedste mandril afsnit ever"  - okschmidt76


Lad mig først lige sige at TV2 i aften havde nogle yderst interessante men for så vidt ligegyldige ting som nyheder. Vi snakker tysk dame bidt af haj. 20 årig knøs ødelægger det for alle os andre, hvis forældre er mere end almindeligt bekymret for det farlige natteliv. En præst, der mener at nisser er dæmoner...

Sjov og spas og gak og løjer i prime time. Mange har nok hørt om præsten Jon fra Løkken, der ihærdigt prøver at gøre os lalleglade danskere opmærksom på at nisser altså historisk set er dæmoner. Det kan han jo sådan set have ret i, men gør det ikke også at Jesus, historisk set er en jødisk tømrer?

Ufrivilligt sjovt bliver det også, når vi i samme nyhedsudsendelse bliver taget med indenfor hos selveste Villy Søvndal for at se på hans julepynt, som selvfølgelig er... Nisser! Hvad er det TV2 prøver at fortælle? Nok at nyhederne bliver så kedelige at folk som mig sidder og griner af den slags pjat. I øvrigt så er de begyndt at dræbe hajer i Ægypten, fordi en enkel haj ikke kan holde sig, og jeg siger bare: "følg med Dreamworks! det her bliver chancen for at lave en ordentlig Shark Tale 2: The Holocaust in Sharm El-Sheikh"

Fuldstændig urelateret, er det gået op for mig, hvad der ligger under The Matrix trilogien. Efter at have set og overvejet kortfilmsamlingen Animatrix, er det jo tydeligt at menneskene er de virkeligt onde. Bare prøv at tænk over det. Mennesket skaber en kunstig intelligens, der bare er lidt mindre kunstig og en anelse mere intelligent end tamagotchi, maskinerne tager menneskets job så mennesketbliver sur og smadrer maskinerne, maskinerne flytter og laver et land for maskiner i ørkenen, landet er menneskenes verden langt overlegen så mennesket er blevet knotten over at maskiner ikke kræver pauser og fagforeninger, derfor går mennesket i krig med maskinerne, hvilket er ret optimistisk, når man tænker på at det kan koges ned til kød mod metal. Mennesket vinder ikke den kamp, men beslutter sig for på bedste PC strategispilsfacon at tage maskinernes energikilde fra dem, altså solen, og det må siges at være lidt drastisk. Da mennesket har gjort hele himlen overskyet, går det op for maskinerne at de to ikke kan eksistere i samme verden, så de overvinder mennesket og gør det til et biologisk batteri. Sjovt nok så skaber maskinerne også et program, der gør mennesket i stand til at opleve og sanse en verden med blå himmel, røde bøffer og uintelligente maskiner. Men mennesket bryder fri fra den frygteligt falske virkelighed og ender med at bomber maskinerne til helvede. Det er svært at se hvor maskinerne bliver til skurke. Alt jeg kan sige er at jeg vil rede trådene ud i flere film, for dette er blot begyndelsen, der kommer Asterix og Star Wars og noget med 300. Det er langt fra over.    

Ingen kommentarer:

Send en kommentar