22. december - Brugen af allitterationer i Habittens blogindlæg

Bemærk indlægget blev færdigjort den 23. december dansk tid lidt over 00.00 og derfor dedikeres indlægget til vores transnordsøske og transatlantiske læsere. Merry Christmas! (du bedes undlade at ligge mærke til at ordene transnordsøske og transatlatinske ikke giver mening som adjektiver i beskrivelsen af substantivet læsere [på tværs af nordsøen og på tværs af altanten læsere, det er jo meningsløst], men det lyder fedt, og meningen er klar, folk fra England og Amerika og dertilhørende øer er dem dette indlæg er henvendt til, altså folk der befinder sig et sted, hvor det stadig er den 22.).

Endnu engang er man nået til et punkt, hvor man tænker: Hvad skal jeg dog skrive om, som folk gider at læse om, og så går det op for en, at det slet ikke er et kriterium for min skrivevirksomhed her til aften. Ikke fordi jeg ikke ønsker at folk læser mine indlæg, endsige at de skulle få lyst til det, men fordi jeg har en bunden opgave qua et indlæg fra min side af den 14. december med overskriften Ja hvem egentlig. En overskrift under reference til Habittens undren i indlægget (altså hvem egentlig?) omhandlende, hvem geden der har gået igen i disse juleindlæg er. Det er imidlertid ikke det, dette indlæg (altså indlægget i dag og ikke geden) handler om, det handler derimod om brugen af alliterationer, altså bogstaverim, i Habittens blogindlæg. Jeg blev fremprovokeret til at bringe en sådan analyse i kraft af følgende sætning, i det føromtalte af Habitten skrevne indlæg: "Trøjens nok så informative indlæg med flere bisætninger per hovedsætning end bisættelser i Danmark det seneste årti (baseret på rigtige tællelige tal fra en hjemmeside) efterlader et kæmpe hul." Ja bevares, selvom det kan være nok så interessant at kommentere på den ironiske distance Habitten her ligger til mine indlæg eller påpege den underspillede humor, der ligger i det faktum at Habitten naturligvis ikke har nogen reel kilde til de tællelige tal, der skulle afgøre at jeg benytter mig af flere bisætninger end der er bisættelser om året i Danmark. At der ikke er nogen kilde til dette gør også, at det blot fremstår tydeligere, at her er tale om en alliteration for humorens og ikke informationens skyld. Så lad os begynde her, ved: Bisættelser og Begravelser.
Lad os underkaste Habittens indlæg en analyse med særlig fokus på alliterationer, vi har ihvertfald intet valg i og med det qua indlægget den 14. december er blevet lovet. Og hvad man lover skal man holde, det er efterhånden blevet mantraet for denne moralsk korrekte julekalender.

Hvor ovennævnte allitetration blev benyttet fuldstændigt bevidst, benytter Habitten, som mange andre, en række ubevidste alliterationer i sine indlæg. "Informative indlæg" , "Hermed en hyldest" "Min mor" Det er jo ret diskret og ganske fint gjort og får ligesom sproget til at flyde ganske ubevidst.

Derimod er der også en række bogstavrim, der er mere eller mindre tilrettelagte, og muligvis ganske cheesy. Herunder gælder eksemplet i ovennævnte sætning: Bisættelser og bisætninger", to ord der minder ganske meget om hindanden og derfor gør det, sjovt (?). I sætningen findes også alliterationen "tællelige tal" der bidrager yderligere til morskaben ikke blot i den forstand at der her er tale om et t efterfulgt af et t i et parentetisk indskud, men også den selvindlysende sandhed, eller dobbeltkonfekt om man vil i tællelige tal - tal er naturligvis tællelige, eller rettere, der er egentlig tale om en slags selvmodsigelse, eller meningsløshed. For man tæller jo ikke tal, men man benytter tal til at tælle med.
Et andet bogstaverim finder vi i overskriften til et indlæg omhandlende juledekorationer og begravelseskranse. Overskriften lyder "Dødflotte dekorationer" og benyttes helt bevidst med fokus på 2xD samt den antitese, der ligger i død kontra flotte dekorationer.
Vi finder i dette indlæg senere den let diskret og igen underspillede humoristiske alliteration i sætningen "valgte jeg i stedet at lade kranse være kranse og spise en klejne." Det spiller på at det hele handlede om kranse men nu spiser han (Habitten og ikke geden) en klejne, igen med k. Det virker fordi klejne er et sjovt ord på linje med det sjove navn Karsten, og yderligere fordi det er uventet i det semantiske skema om dekorationer, men ikke omkring det semantiske skema jul. Klejne passer altså og passer ikke ind i semantikken i indlægget. Dermed bliver det ikke absurd, men stadig sjovt. Eller noget klogt. Denne modsætningsfuldhed findes igen ved sætningen "følelsen af at danse med døden og julehyggen" dans og julehygge kontra død.

Da Habitten den 2. december reintroducerer sit virke på bloggen sker det igen under brugen af en allitteration: "Siden sidst", en ganske velkendt sproglig allitteration som Habitten ikke er den første til at bruge, bevares her er tale om en integreret del af sproget og derfor kan man vel næsten sige at den benyttes ubevidst. Dette er trods alt nok ikke helt rigtigt, taget i betragtning af de førnævnte eksempler, eller de kommende. Habitten fortsætter nemlig ved at erklære til "kære medskribenter og modskribenter". Nærmest de samme ord, med undtagelse af et e og et o.

Det viser sig altså nærmest at Habittens indlæg er inficeret af bogstaverim, og at de især gælder blikfanget i overskriften. Men det er måske blot noget der hører disse blogrennæsancens indlæg til. Ak nej, et indlæg fra den 7. September 2009 giver et andet billede: "Hallo er det hul igennem?" lyder overskriften, her udtrykker Habitten med et dobbelt h, sit ønske om at tale om sin egen verden istedet for musik, politik og eksistensialisme. Hvorfor ikke?
Men her bliver virkelig smøret tykt på i eksempelvis sætningen: "Senest har Signe Svendsen" og endnu værre bliver det "I min verden ser solen sjældent smukkere ud end når den skinner gennem et tyndt skydække" altså en seksdobbelt gentagelse af s i en lettere romantisk fremstilling.
Indlægget er en romantisk fremstilling med en næsten barokagtig brug af alliterationer i et liberal-rebelsk indlæg om at ingen skal bestemme over Habitten og at alle har lov til at gøre hvad de vil. Så her (i dette indlæg) vejes Habittens ord altså.

Herefter følger rent faktisk en række indlæg, der kun gør brug af allitterationer i den ubevidste form. Det er indlæg omhandlende blandt andet: Købevand på flaske, og hvorfor det er en absurd ide, eller omhandlende det Radikale Venstres valgnederlag ved Europaparlamentsvalget 2009. Her er overskirften ganske vidst humoristisk "Den resignerende humørbombe Magrethe Vestager", men der er ingen alliteration i overskriften.
Pludselig dukker der endnu et bogstaverim op: Legender og Lektier, der omhandler Bob Marley, lektie pres og det at dyrke ikke at lave noget som helst. At dyrke det ikke at bekymre sig og være glad, løst citeret fra Marley.
Herefter følger et indlæg "Helle T Duer ikke væk", der er en analogi over S-formanden som prinsessen fra Klodshans. Herefter "Debat: Generalsekræter Fogh". Ja det var interessant før han blev generalsekræter. Derfor fulgte der også en lang tråd efter indlægget, hvor jeg føler at den mest interessante og sigende kommentar var Capen's: "Stem på Skinkesandwich. Skinkesandwich lover gratis mayonaise til alle."

Herefter følger en række indlæg om OB, mennesket og TV2/fyn, hvor der ikke er nævneværdige eksempler på alliterationer, og hvor jeg heller ikke ønsker at undersøge sproget yderligere.

Det kan altså konkluderes at Habitten i sin spæde tid som blogger ikke benyttede allitterationer i samme overdrevnegrad som vi ser det i dag. Dette kan hænge sammen med flere ting. Habitten har som sådan altid haft flair for humoristiske overskrifter, gerne hvis der er tale om politik, eller ting han ikke bryder sig om, gerne hvis der er tale om oppositionspartier, gerne det Radikale Venstre (og ikke geden). Imidlertid er der i sådanne politiske indlæg og debat indlæg fra Habitten aldrig brugt allitterationer i overskriften. Dette kan meget vel skyldes et håb om lødighed, eller at Habitten har tiltro til at selve emnet er blikfang nok i sig selv, og at sproglige finesser ikke behøves.
Er det derimod af en lidt mere, undskyld ordet, da intet er for småt til denne blog, intetsigende karakter omhandlende hvordan Habitten lige har det, hvad han har oplevet eller lignende, eller hvad han mener om en given mindre for samfundet betydende hændelse, så smøres der virkelig på i brugen af allitterationer og sproglige virkemidler. Dette er naturligt for hvorfor skulle man have interesse i at læse noget "mindre vigtigt" (og lad mig gentage intet er for småt til Klunset, heller ikke geden, dette vil åbenbares den 24.) med mindre det var interessant at læse. Derfor allitterationerne.
Habitten bruger altså allitterationerne for at skabe blikfang og interesse. Dog kan man notere at Habitten i nyere tid efter sin blogrennæsance benytter allitterationer i stadigt stigende omfang. Hvorfor er et ganske spørgsmål, måske findes svaret nedenfor.

"Nisserne i udkantsdanmark vågnede op til et smukt sneklædt landskab, og nissefar, der havde en ekstremt rød og gammel nissehue, da han jo var den øverste myndighed i nissefamilien, ganske vidst bortset fra gammelnissen, der havde en endnu rødere hue, samtidig var han anset som en af de vigtigste nisser (altså gammelnissen), fordi han hvert år d. 15 december kl 17.32 siden år 0 havde reddet julemanden fra at blive kvalt i en mandel fra mandelsorbeten, som han (julemanden og ikke geden) elskede to enjoy at this particular date, anyhow Santa Claus was happy with the old elf's help and therefore awarded him the meget røde nissehue, som var rødere end nissefars, der (altså nissefar og ikke huen [eller geden!]) i dette øjeblik var på vej over gårdspladsen, der var belagt med fine brosten fra det gamle Babylon, for at hente mælk til risengrøden, lidet anede han, at gårdens ejere var hastet bort og at bulldozerne var på vej imod gården for at anlægge den motorvej, som Lille Lars havde besluttet skulle anlægges for at tilgodese hans vestjyske vælgersegment (Venstres grundsten landmændende), som havde truet med at opgive al støtte til den synkende skude (Regeringen og ikke geden), hvis de ikke fik et supersygehus (hvad definerer egentlig et super sygehus, udover at det skal ligge i Gørsted, eller hvad den by hedder, whatever, det skal nok være super stort) og en motorvej, der vil blive så lidet befærdet at der kan spilles tennis på den (her er faktisk tale om at den onde tennis lobby i høj grad har påvirket regeringen for at få udviklet nye talenter, hvad de færreste nok ved), og han (nissefar) fortsatte således ufortrødent ind over gårdspladsen (ganske uvidende om de tusindvis af gifttønder Karen Elleman var ved at spille nedover ham, og uvidende om de trøkfugle der forstyret af store vindmøller i klitterne styrtede imod ham) i et hastigt tempo, der fuldstændigt fik ham til at overse alle faretegn ved den finanskrise, der truede med at ødelægge hele hans (og Finn Nørbygaards, men ikke gedens) økonomi på grund af uholdbare aktieposter i et tvivlsomt IT selskab, ej heller var han vidende om at hele nissefamilien var blevet udråbt til at være dæmoner og at de nu var i overhængende fare for at blive klynget op, han vidste heller ikke helt at siden sidst Signe og Sigurd sagde "solbærsorbet fra sydspanien (klargjort i en kalot fra Kurdistan)" var det blevet ganske svært at argumentere imod brugen af allitterationer og antiteser i blog indlæg, eller at....