onsdag den 8. december 2010

Buksens mest hørte sange i 2010 - Konklusionen

Her kommer så den fortsættelse som Trøjen mente kom i dag, og øh ja det gør den. Siden igår er det jo gået op for mig at de sange jeg har hørt meget, er nogle jeg stadig hører meget, og stort set lige meget, så liget meget hvor meget jeg prøver på at lave en meget eksakt og meget ærlig liste, opstår der nogle meget mærkbare problemer.

Det handler om at de stadig kan nå at bytte pladser bare ved en enkel lytter, ganske enkelt fordi dem jeg har listet til dels deler pladser. Last.fm finder da også informationer fra youtube, så da jeg skulle finde og lytte til klippene fra første halvdel af indlægget fik de da lige en spiller på profilen. 

Hvorom alting er, så mangler toppen af de sange jeg har hørt allermest i de sidste 12 måneder.

#4 Everything Everything - MY KZ, UR BF
Alting er bare lidt mærkeligt ved dem her, og derfor er det fedt ;) Jeg vil vove at påstå at deres album er årets bedste, fordi de er en af de få (læs. Sleigh Bells og James Blake) der kan lave ganske unik og iørefaldende musik.


#3 Brian Eno & David Byrne - Strange Overtones
For satan, hvor er det bare en catchy rytme og melodi. Jeg hørte engang den her sang gentagne gange mens jeg ventende kørte frem og tilbage på et rullegangbånd i en lufthavn. Lyt især til Brian Eno's tanker om religion over solo stykket.


#2 Tom Waits - Ol' 55
"åh nej, det er jo ham Tom Waits med stemmen der ikke lyder som sang"


#1 Sage Francis - Sea Lion


En ting eller to om den sang jeg har hørt allermest i 2010. Sage Francis laver ikke endegyldig fantastisk musik, men han har lavet det her poetiske mesterværk (tekst) sammen med pladen "A Healthy Distrust" tilbage i 2005. Det er også en pointe, nemlig at denne sang er også den sang jeg opdagede først af de 10 sange på listen. Det er virkelig en sang, jeg kan vende tilbage til. Hvis jeg husker rigtigt så opdagede jeg den med min tid i Highschool, hvor jeg virkelig begyndte at lytte til musik som værende egentlig musik. Det betyder også at netop denne sang på en måde kommer til at repræsentere mit pludseligt forandrede forhold til musikkens mangfoldighed og den opdagelse at den største kunst findes under overfladen og væk fra radioen. Der ligger også noget helt essentielt i omkvædets sætning:

"A song in the air, why should singer care, when singer can be among song"

Smukt og melankolsk, fortjerner ikke fortolkning, men kun vage billeder af at svømme i musik og træde ind i en anden verden, om at være ligeglad med det ligegyldige. Jeg elsker den her sang.  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar