fredag den 24. december 2010

24. december - Geden




Så blev det endelig juleaftensdag, dagen vi alle har tællet ned til, og især ved brugen af de særlige datoer i december, der på en eller adnen måde har en nedtællingsmæssig værdi, som eksempelvis den 10. eller den 8. Hvor har vi haft travlt, vi har ikke haft meget tid i december, for tiden er jo gået så hurtigt – eller rettere sagt vi har skullet nå at flytte os meget i rummet før vi flyttede os her frem til i tiden. Vi har set TV og julekalendre, vi har forarget os over TV2’s brug af billeder frem for nyheder og hvordan demokratiet er ved at gå ad helvede til, og hvordan folk er idioter. Vi er blevet illumineret udi kulturen, fra den ældgamle babylonske arkitektur, til tysk kogekunst, til Stig Rossens sangstemme og til den danske dogmefilmstradition. Vi har grint og vi har grædt. Vi har leet og vi har grædt lidt mere. Det har været en demonstration i hvordan tekster skal skrives så de er spændende, så de er sande, så de er lødige, selv når de er meningsløse og bygget på usandheder. Der har været stress, det har været den 18. december og det var nice, og der blev også plads til Mogens Lykketoft, og det blev han glad for, selvom det umiddelbart var uden for enhver kontekst. Vi har gået Klunset efter i kludene: Set på Sokkens numser, Buksens musikvalg, Habittens alitterationer og Capens.. Cap. Vi har lært os selv at kende, Klunset, og du har lært os at kende. Der har været selvransagelse, der har været noiserock og indie 3. pladser, der har kort sagt været store øjeblikke. Vi har set på nisser og julemænd i samråd med dæmoner, og vi har fået øjnene op for vores store læsersegment i de engelsktalende lande. Vi har været politiske og samtidig ganske apolitiske. Der har været fyld, men det har haft sin plads. Vi har set på kalendre og mange sjove navne, og hvorfor, fordi det er vigtigt! Det hele har været vigtigt og vigtigere end du min kære læser tror. For det er netop dig det handler om kære læser, og alle disse indlæg hvor ubetydelige de end har måttet synes at være, så har de kredset om dig i en spiral (eller noget), som elektroner i deres respektive orbitaler har de dukket op ganske tilfældigt rundt om dig og givet dit kedelige liv mening og indhold, og som elektroner i stoffer givet dig mulighed for at indgå i relationer med andre stoffer, indgå i bindinger. Ja ok du har jo selvfølgelig indhold i dit liv, men det har været krydderiet, det har været prikken over i’et. Uden dig kære læser havde vi ikke haft dette eventyr af en julekalender denne hårrejsende rejse, frygtindgydende men samtidig fantastisk og smuk. Du havde ikke haft denne rejse uden dig selv. Vær glad for at du er dig. Og alligevel står vi tilbage med det ubesvarede og ubesvarlige spørgsmål, jeg dog nu alligevel agter at forsøge at besvare: Hvem er geden?

Dette er et ganske godt spørgsmål, idet vi ikke ved meget om hvad geden er, det eneste vi egentlig ved om den er at den er en ged. Ellers må vi bevæge os frem efter tesen om at der er noget som det er fordi der er noget som det ikke er.
Altså, der er noget som geden er, fordi der er noget, som den ikke er, eller ikke har, eller på nogen måde ikke har noget at gøre med:

Den privat økonomi der nævnes i Julehistorien er nissefars og hverken Finn Nørbygaards eller gedens.
Geden er ikke Julemanden
Geden er hverken en rød hue eller nissefar
Geden er ikke Buksen
Geden har aldrig hørt om Sleigh Bells eller James Blake
Geden er ikke alting2
Geden er ikke Trøjens indlæg den 9. december
Geden er ikke den Blå Ishtar Port ved indgangen til det antikke Babylon, nu genopbygget i Berlin.
Geden er ikke Stig Rossen, og er altså ikke en sentimental pladderromantikker.
Geden er ikke Mogens Lykketoft
Og noget med det her citat, hvad det så end betyder: Nogle vil mene at dem, der mener det (altså at dette er meningsløst og ikke geden) har ret.
Ved at læse indlægget den 15. december spildte du din egen og ikke gedens tid.
Meningsløst er ikke geden. Eller omvendt fristes man til at sige.
Følgende citat kan muligvis sige os noget, selvom det virker tvivlsom Faktisk aner jeg ikke hvad jeg skal skrive (og ikke geden, og dette er meningsløst).
Geden er ikke ordet samråd.
Indlægget om begrebet samråd skulle hverken handle om kommaregler eller geden.
Geden er ikke PPPS’et i indlægget om Trøjens mest hørte tracks år 2010.
Den er hverken De Hængende Haver eller Nebukandenesar d. 2.’s kone.
Indlægget den 20. december blev initieret af Nebukandenesar den 2. af Babylon og ikke geden
Geden lyder ikke under nogen af navnene i indlægget om sjove navne den 20. december
Den er ikke indlægget den 22. december
Geden er ikke letbeklunsede eller overhovedet beklunsede kvinder, bling-bling-elektrorappere eller Tom Hanks.
Geden har ikke bidraget med tekster og indlæg til bloggen.
Følgende noget kryptiske sætning, som man kan vælge at tolke som man vil: En forklaring kan dog være den debat indlægget afstedkom, der er ihvertfald en del kommentarer fra det resterende Klunset til indlægget (hvilket igen vidner om få læsere og ikke geden, hvad vi dog ikke tror på).
Geden er Ikke Trøjen (gentages en række gange)
Ikke det Radikale Venstre
Ikke Habitten

Endelig er der faktisk et par ting vi ved, eller måske ved om geden
Geden har måske et sjovt navn.
Geden er ikke et for småt emne til Klunset
Geden læser bloggen, især Trøjens indlæg
Blev vi meget klogere af dette, ja det gjorde vi, måske. Vi kan i hvert fald konkludere at geden ikke er Trøjen, Habitten eller Buksen. Kan den så være en af de andre blogskribenter kan man fristes til at spørge? Nej er svaret, for vi ved jo at geden aldrig har skrevet et indlæg på bloggen. Geden er altså det modsatte af en blogskribent på klunset, hvad kan det være en måske en læser af bloggen? Nej må svaret lyde for en skribent på bloggen kan godt være en læser af den (imidlertid ved vi fra ovenstående at geden læser bloggen), det må altså betyde at geden i en anden forstand er det modsatte af klunset, den er nemlig overhovedet ikke beklunset, hvilket samtidig udelukker at geden er en kvinde . Geden er altså nøgen og af hankøn, samtidig kan alle de nævnte navne udelukkes i beskrivelsen af dem (men den kan altså være modsat disse navne). Da vi ved at Geden ikke er Stig Rossen, kan vi også konkludere at den ikke er en sentimental pladderromantiker, geden er altså derimod et progressivt væsen, hvilket kan forklare dens nøgenhed. Progressive individer har det jo med at være nøgne for at være, ja progressive. Geden er imidlertid ikke det progressive parti Det Radikale Venstre, det modsatte af dette parti må siges at være Dansk Folkeparti, så muligvis kan vi konkludere at DF er en nøgen meget progressiv ged, der er blevet misforstået og misbrugt af de utroligt reaktionære typer i dette parti, der simpelthen udsætter deres eget parti for dyremishandling (noget de ellers er imod, således beviser vi også at DF’erne i den grad modsiger sig selv). Geden er ikke Julemanden og ikke en nisse eller en rød hue (alt sammen noget der har med dæmoner at gøre, eller er dæmoner). Geden er altså ikke en dæmon eller har noget med disse at gøre, modsat af dette er ikke en dæmonbekæmpere, men derimod en der er fuldstændig neutral i kampen mellem dæmoner og dæmonbekæmpende frikirkepræster fra Løkken (som de fleste andre normale individer). På trods af at geden er et progressivt væsen har den altså ikke hørt om Buksens progressive musik, modsat denne progressive rytmiske musik må være meget klassisk klassisk musik. Geden har altså hørt om klassisk musik. Geden er ikke et indlæg på bloggen, selvom indlæggene ofte handler perifert om den, hvilket bekræfter at den ikke er virtuel, men derimod af denne fysiske verden, noget der vil skuffe en del, nu hvor geden er synonym med DF. Geden er ikke Ishtar Porten og altså det modsatte hertil, hvilket må være... noget andet, den er vel i så fald ikke et bygningsværk da alle bygningsværker kan relateres til hinanden, den er jo heller ikke de Hængende Haver. Geden er ikke et ubetydeligt PPPS i et af Trøjens ubetydelige indlæg, og er dermed ganske betydelig. Meningsløst er ikke geden, og dermed omvendt man kan dermed modbevise en mistanke, en mistanke mange har haft om at geden er meningsløs. Dette forklarer også hvorfor geden ikke er alting i anden (det er jo helt meningsløst når man først har alting kan man jo ikke have det opløftet i anden potens), Geden er altså meningsfuld. Geden er ikke ordet samråd, hvilket også betyder at den ikke blot er et ord, da sproget henviser til sig selv i det uendelige (man kan ikke beskrive ordet samråd, uden brugen af ordet samråd i sidste instans). Du kan som læser ikke spilde gedens tid ved at læse bloggen. Geden har det modsatte navn af Karsten (jf. indlægget om sjove navne d. 20 december) og hedder derfor Henning. Basta.
Vi kan altså konkludere
Geden er et progressivt nøgent hankønsvæsen, den er af denne rent fysiske verden og er ikke blot et ord, den forholder sig fuldstændigt neutralt i kampen mellem dæmoner og frikirkepræster fra Løkken, geden har hørt om klassisk musik, den er ikke et bygningsværk. Den er meningsfuld og betydelig, den hedder Henning og er Dansk Folkeparti. Og vigtigst af alt geden er en Klunsetlæser, hvilket igen bekræfter at den er dybt progressiv, og nøgen.

Nu det sidste afsnit af julekalenderen:


"Nisserne i udkantsdanmark vågnede op til et smukt sneklædt landskab, og nissefar, der havde en ekstremt rød og gammel nissehue, da han jo var den øverste myndighed i nissefamilien, ganske vidst bortset fra gammelnissen, der havde en endnu rødere hue, samtidig var han anset som en af de vigtigste nisser (altså gammelnissen), fordi han hvert år d. 15 december kl 17.32 siden år 0 havde reddet julemanden fra at blive kvalt i en mandel fra mandelsorbeten, som han (julemanden og ikke geden) elskede to enjoy at this particular date, anyhow Santa Claus was happy with the old elf's help and therefore awarded him the meget røde nissehue, som var rødere end nissefars, der (altså nissefar og ikke huen [eller geden!]) i dette øjeblik var på vej over gårdspladsen, der var belagt med fine brosten fra det gamle Babylon, for at hente mælk til risengrøden, lidet anede han, at gårdens ejere var hastet bort og at bulldozerne var på vej imod gården for at anlægge den motorvej, som Lille Lars havde besluttet skulle anlægges for at tilgodese hans vestjyske vælgersegment (Venstres grundsten landmændende), som havde truet med at opgive al støtte til den synkende skude (Regeringen og ikke geden), hvis de ikke fik et supersygehus (hvad definerer egentlig et super sygehus, udover at det skal ligge i Gørsted, eller hvad den by hedder, whatever, det skal nok være super stort) og en motorvej, der vil blive så lidet befærdet at der kan spilles tennis på den (her er faktisk tale om at den onde tennis lobby i høj grad har påvirket regeringen for at få udviklet nye talenter, hvad de færreste nok ved), og han (nissefar) fortsatte således ufortrødent ind over gårdspladsen (ganske uvidende om de tusindvis af gifttønder Karen Elleman var ved at spille nedover ham, og uvidende om de trøkfugle der forstyret af store vindmøller i klitterne styrtede imod ham) i et hastigt tempo, der fuldstændigt fik ham til at overse alle faretegn ved den finanskrise, der truede med at ødelægge hele hans (og Finn Nørbygaards, men ikke gedens) økonomi på grund af uholdbare aktieposter i et tvivlsomt IT selskab, ej heller var han vidende om at hele nissefamilien var blevet udråbt til at være dæmoner og at de nu var i overhængende fare for at blive klynget op, han vidste heller ikke helt at siden sidst Signe og Sigurd sagde "solbærsorbet fra sydspanien (klargjort i en kalot fra Kurdistan)" var det blevet ganske svært at argumentere imod brugen af allitterationer og antiteser i blog indlæg, eller at menneskets udledning af fossiler i atmosfæren, og den deraf følgende overophedning af planeten, meget snart skulle føre til krige og katastrofer og den deraf følgende udslettelse af mennesker og nisser.
Kort sagt, Nissefar var ganske uanende om alle de farer der troede med at udslette ikke bare hans eksistens, men hele jordens og dens befolkning. Men der var håb for i horisonten så nissefar en bunke svævende kluns, en sok, en buks, en cap, en trøje og en habit... og en Ged. Håb.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar