fredag den 31. december 2010

Godt nytår

Ja så løber tiden snart fra mig, tillad mig at undlade brugen af parantetisk indskudte sætninger ved denne kommende hilsen til Trøjen, der egentlig kunne fungere i en sådan, men da jeg mener, at årets kvote for paranteser i den seneste måned er særdeles overskreden, vil jeg forsøge at skrive et indlæg helt uden. Nu til hilsnen, der egentlig hører til det indledningsvis benyttede udtryk omkring tiden, der løber fra mig, der takket være trøjen er blevet erklæret meningsløst sammen med en lang række andre gode danske vendinger og begreber. Med den systematiske gennemgang af det danske vokabularium ser vi dig vel snart i et blommetræ prædikende om verdens meningsløshed. Eller noget. Btw. læg lige mærke til udgivelsestidspunktet! Sygt nok især fordi jeg slet ikke på nuværende tidspunkt sidder ved min computer eller for den sags skyld ved nogen anden computer. Jeg står ved et TV med champagne i hånden og tæller snart ned i takt med Rådhusklokkerne. Og om et lille minut tonser jeg ud for at springe himmerig i luften. I skrivende stund er det ikke engang jul endnu. Men nok om det. Jeg har stadig lige nok tid til min top 10, der blev proklameret tidligere på måneden. Eller det vil sige den top 10, jeg har valgt at ændre til noget andet. Da jeg ikke ser mig selv som en del af Trøjens moralsk korrekte føljeton, ser jeg mig heller ikke nødsaget til at holde hvad jeg lover. Så jeg lover jer nu fred på jord i 2011. Samtidig med at jeg hermed omstøder mit eget løfte om en top 10 for år 2010. Den kommer ikke til at figurere noget sted på bloggen. Og det lover jeg jer. Men hvad skal der så ske? Jo nu skal i høre. Da vi her på bloggen har dybtrækkende traditioner, ofte datobestemte, vil jeg nu også byde ind med en sådan. Der kommer til at ske det, at jeg fremover vil nominere og kåre prisvindere. Men der er selvfølgelig ikke tale om hvilke som helst prisvindere. I stil med P3's selvproklamerede "Danmarks  vigtigste musikpris", vil jeg uddele Danmarks Vigtigste Æresbevisning indenfor Rigets Grænser eller populært forkortet til DVÆRG, det udtales som et ord, ikke en forkortelse som FCK eller SDU. Prisen gives til dem der af forskellige årsager fortjener et klap på skulderen for et godt stykke arbejde eller et godt forsøg på samme. Prisen vil efter bedste evne udgives en gang om måneden, men da jeg som tidligere beskrevet smutter til Nordjylland om en måned, vil det til en start være dette års sidste og næste års første måned, der premieres for. Medmindre jeg selvfølgelig kan lokke nogen af mine dejlige kolleger til at videreføre traditionen i det omfang, jeg ikke selv magter det eller har mulighed for det. Nærmere information følger. Nu til denne måneds DVÆRG. De nominerede til Verdens første DVÆRG lyder som følger:

Bertel Haarder: Politiker, Indenrigs- og Sunhedsminister fra Venstre, og en mand med særdeles god journalisttække. Det er selvfølgelig sidste del af beskrivelsen, Berteldrengen nomineres for i denne måned. Vi er vel alle på nuværende tidspunkt klar over, at nomineringen skyldes det interview, der blev forsøgt udført for Danmarks Radio tidligere på måneden. Klippet kan takket være DR's nyhedsansvarlige ses her. Måden Bertel overfuser journalisten, der garanteret har fortjent en stegepande mellem øjnene, er simpelthen priceless, forstod i den? Der skal altså en virkelig dårlig dag til før man for rullende kameraer kalder en journalist for "dumme svin" mv. Så til din dårlige dag, Bertel, hermed en nominering til den første DVÆRG.

Trøjen: Overflødighedshorn af kringlede formuleringer og mishandlede flueender. Ja han kan meget ham Trøjen. Han nomineres dog i denne omgang for hans forsøg på at kreere en julefortælling. Med dens evindelige sætningsopbrydning igennem politiske og gedrelaterede indslag i parantes, bliver det ellers velbeskrevne øjeblik, som hele fortællingen baseres på til at fremstå som en uoverskuelig mængde ord, kommaer og paranteser, der desværre i komiteens øjne ofte er blevet nedprioriteret til fordel for den ofte meget mere underholdende tekst der kommer først. Et kæmpe plus skal dog lyde for slutningen, altså afsnit 24. Hvilken finale. Men for det store stykke arbejde og næsten altid træfsikre indhold, kan han ikke hoppe over en nominering til en DVÆRG.

Det danske kvindelandshold i håndbold: De spillede håndbold, der gav varme associationer til første halvdel af 00'ernes håndboldkvinder. De sprudlede af spilleglæde og med spillere som veteranen Rikke Skov og ikke mindst den tidligere omtalte Lærke Møller, kunne man da ikke undlade at tage et kig med. Fred være med at de ikke ligefrem toppede da det virkelig gjaldt. Men for en god oplevelse og et vældig fint blikfang herfra en nominering til en DVÆRG.

Hermed de første nominerede. Som i kan se sætter vi baren højt for den første DVÆRG. Det bliver spændende at se om næste måneds DVÆRG kan nå op til denne måneds DVÆRG. Men det må tiden vise. Lad os ikke længere hænge i elendige jokes vedrørende prisens helt tilfældige navn og forkortelse, seriøst hvis i har bedre jokes, så skriv dem lige i kommentarfeltet under indlægget. Eller send dem til DVÆRG-komiteen 2860 Søborg og mærk kuverten "dårlige jokes". Så kan det være de kommer med i næste måneds prisuddeling.
Nu til denne måneds vinder:

Med et klart flertal af komiteens stemmer er vinderen.....

Det danske kvindelandshold i håndbold. Simpelthen fordi de har bryster. Og fordi de græd da de tabte. Det kunne komiteen ikke holde til at se igen. Tillykke til damerne. Og tak til de nominerede, det var et stærkt felt i denne måned.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar